Robert Goddards ældre, såmænd 70-årige antihelt, Harry Barnett, ham den trofaste Goddard-læser mødte første gang i ’Fra billede til billede’ fra 1992 (filmatiseret med ingen ringere end Inspektør Morse alias John Thaw i hovedrollen), er tilbage i moderlandet England.

Han bor nu i Canada med yngre kone og datter, for at rydde sin mors dødsbo.

Men så bliver han af gamle soldaterkammerater inviteret op til et slot i Skotland, hvor han for 50 år siden opholdt sig som uartig flyvermenig sammen med andre skurkagtige slyngler og frivole fribyttere, deriblandt svindleren Barry, Harry kender fra gamle dage. Og ikke for det gode!

De gamle gutter tager op til Aberdeen, en falder af toget, og en anden dør under yderligere mystiske omstændigheder.

Et gustent projekt
Var deres ophold dengang i 1955 oppe i det skotske et gustent projekt, nattens gerning, som ikke må komme for en sol?

Og hvor er Barry henne, ganske forsvundet, mens en anden får fatalt hold i nakken; og hvorfor bliver Harry spontant mistænkt for alting og det hele?

Alt sammen meget underholdende på den glimrende ligegyldige og gennemført harmløse måde.

’Du kan ikke vende tilbage’ er klart Goddard ultra light. På den anden side, for et halvt år siden anmeldte jeg en dansk overlæges eget forsøg i denne form for Black & Decker-litteratur, der var ganske miserabelt og mislykket.

Gråt guld med ståluld
Og det kan du sgu ikke sige om Goddards intrigante affære, som er fermt, fasttømret og finurligt tilrettelagt uden brug af mondæne dikkedarer og dyre ting, såsom dykkerure til 100 kilo og champagne til et par tusser.

Harry og Barry ordner paragrafferne, mens de drikker pints af almuens ale, solid humle betitlet ’abens hævn’, en slående forhammer forklædt som en fadbamse.

Vi taler altså om gråt guld med ståluld, mimremænd, som stadigvæk kan servere en springskalle og seniorsex til kvinder over den seksuelle lavalder.

Bravo og læs med lyst ’Du kan ikke vende tilbage’.

En kærkommen dessert til din efterløn, ja endnu en sød rosin i dit eget livs pølseende!