På et tidspunkt flakker øjnene på den gode.

»Det skal nok gå«, mumler han. Han er Dødsguden. Hos Mette Finderup er der nemlig byttet rundt på titler og forventninger, på liv og død. ’Støvets land’ er andet og afsluttende bind i historien om pigen Shilla i alvorlige vanskeligheder. Mon det går?

Tilbage til livet
I ’Dødsgudens løgne’ opruller forfatteren et edderkoppespind af intriger og falske hensigter. Shilla ernærer sig som listetyv, men da hun bliver afsløret af én af de mægtigste mænd i Dødskirken, må hun af sted til dødsriget for at ordne visse forretninger.

Det viser sig, at forholdene ’over there’ er om muligt endnu vanskeligere end hos de levende. Hér hersker umådehold og magtbegær. Shilla møder sin mor, og hun krydser klinge med Dødsguden selv. Nu viser det sig, at der er to af dem. På et hængende hår når pigen tilbage til livet.

Død på 1. klasse
I ’Støvets land’ er Shilla tilbage i dødsriget. Her bores dybere i de forviklinger, som præger præsteskabet i Dødskirken. Det viser sig, at man kan være død på enten 1. klasse eller som underklasse.

Der er en livlig kontakt med de levendes land. Og slægtens logbog er med til at slå de mange døde dage ihjel. I en smuk scene møder Shilla ved ankomsten til ’Støvets land’ hele sin familie tilbage til Frode Fredegods tid. Over en periode kan hun også fornemme i enkeltord, hvad andre mennesker – og fugle – tænker.

Det er et stærkt indslag, som doseres med rettidig omhu. Der er i det hele taget sammenhæng og overblik i fortællingen. Adskillige originale påhit. Og en intrige som et helt bundt løg. Hele tiden skrælles nye hensigter og motiver af de medvirkende.

Forfatteren kan sit kram
Mette Finderup breder sig. Tempoet er ikke så adstadigt som i etteren, men her er også meget, som skal nås. Alligevel bliver der tid til beskrivelser af magikeres værksteder og af fattigfolks boliger. Der er også gode råd vedrørende spøgelsessikring af huse. Det er ret nemt!

Forfatteren kan sit kram. Hun trækker sin læser af sted fra fare til fredelige sysler og så af sted igen. »Det skal nok gå«. Takket være magi og menneskemængde vinder det forholdsvis gode. Shillas historie er medrivende fortalt, men den river ikke i sjælen. Sådan er det vel med fantasy!