Gode gys kan man aldrig få nok af!

Men debuterende Nick Clausens ’Tidevandet’ minder unægtelig om Patrick Leis’ ’Når mørket kommer’ fra 2007 (og på samme forlag). Men der er vist også kun syv urfortællinger at tage af. Ikke? Og i genren gys måske kun fem!

Nick Clausen fortæller om fire venner og en hund, som skal holde weekend i et sommerhus. Hvad de ikke ved er, at netop i disse dage skyller havet ind over land og bringer havdæmonerne med sig.

Sommerhusområdet er også helt tomt – de lokale ved besked – bortset fra en dreng med rød trøje, som kun har ét råd til de lalleglade turister. Der skal hænge et anker over døren. Desværre går det skidt. Men hunden overlever.

I tidens tone
Der bliver talt i tidens tone. Dialogen svinger i takt med, at dåseøllerne knappes op. Der er romantik med overraskende udgang. Og så altså disse duvende dæmoner, som skvulper svuppende rundt om Webergrillen, mens de kigger ind ad vinduerne.

Forfatteren bygger sikkert sin historie op med anvendelse af de faste virkemidler såsom tro, håb og afmagt. Det er ånden fra Dennis Jürgensen og Kenneth Bøgh og alle de andre skrivende rødder, som forplanter sig til denne frygtløse debutant.

’Tidevandet’ er effektiv og grumt illustreret af Christian Guldager med sortvædede billeder af fugt og frygt.

Læserne kan godt belave sig på, at boghavet den kommende tid vil skylle bøger i mængdevis op, som handler om vampyrer, de udøde, dæmoner, zombier og søde piger. Det er et resultat af krisen. Godt, man har sit anker!