Annonce
Skønlitteratur 22. apr. 2009 KL. 11.00

Linda Olsson stopfodrer læseren med gåder

'Sonate til Miriam' er fascinerende, men i længden lidt for kompleks.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Skønlitteratur Sonate til Miriam

Info Oversat fra engelsk Sonata for Miriam af Marie Kopp. Aronsen, 312 sider, 248 kroner
Forfatter Linda Olsson
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da Linda Olsson debuterede med ’Astrid og Veronika’ vakte den svensk-newzealandske forfatter opsigt med sit stilfærdige og forbløffende færdige talent for at fremmane dybde og stemning i sine personer og det landskab, hun anbragte dem i.

At sætte to kvinder, en ung og en meget gammel, over for hinanden i en fortættet svensk ødeskov og på den måde give nogle uventede spejlinger, var et nyt setup, som virkede overrumplende.

Linda Olsson lod kun glimt af ’Astrid og Veronika’ foregå i sit nye hjemland, New Zealand. Men det er der, hun lader sin bog nummer to, ’Sonate til Miriam’, forankre. Derefter folder hun den halve jordklode ud via den rejse, hovedpersonen bliver sendt ud på.

Fortidens mørke
Det er ikke Miriam, for hun dør tragisk som 19-årig, men hendes far komponisten Adam Anker. Adam fik sin datter sent, han var over 40, mens Miriams mor, en svensk malerinde, kun var den halve alder. Miriam har aldrig kendt sin mor, endsige vidst noget om hende.

Også Adam har et mørke, hvor der burde være forhistorie. Vokset op i Sverige, men ikke svensk, med en mor, som mente, fortiden bedst var glemt. Så enkelt er det jo ikke. Hemmeligheder og løgne er, som vi er mange, der har erfaret, en tung byrde.

De forvandles kun til noget lettere, hvis der luftes ud. Det er det, Adam prøver at gøre, efter Miriams død. Han føler, han ved sit tab har mistet sin fremtid. Nu kan han i det mindste få en fortid. Han falder ved et tilfælde over en nøgle og drager til Polen, nærmere bestemt til Krakow.

Her åbenbares et helt andet liv, og det får indflydelse på den måde, han omsider igen nærmer sig Miriams mor på en fjern svensk ø.

Døren bag døren
Heri er ikke røbet store hemmeligheder, de ligger og venter i Krakow. Linda Olsson er god til at skabe de rum, hvor en ny lukket dør viser sig bag en netop åbnet dør, og så går man videre gennem en labyrint, i sig selv meget smukt og mærkeligt indrettet.

Hendes sprog er (også takket være en virkelig smuk oversættelse) både pudsigt og mættet. Hun skriver om ’en lille forblæst kvinde’, og om Wellington står der: »Byen er som en velklædt kvinde, der bliver afsløret af sit vilde blik«. Det er en fornøjelse at læse.

I det hele taget rummer bogen gode indsigter for læsere, der selv har en bunke uudpakket bagage og sprog, de aldrig fik lov at lære. Sådan er vi vel en del (en voksende del!), der har rødder, vi er blevet fjernet fra og føler en længsel efter, netop fordi vi ikke fik lov at lære dem at kende.

Én for meget
Jeg var helt betaget af tre fjerdedele af bogen, men så kølnedes min identifikation og desværre dermed min fascination.

Det skyldes, at Olsson ikke kan holde op med at komme med nye gåder. Da vi når frem til Sverige, er der for mig én historie for meget, jeg er for mæt; faktisk er jeg tilfreds, og det føles som stopfodring.

Men andre kan have en større appetit.

Annonce
Annoncer
Nettet
16. maj. KL. 20.53 opdateret KL. 21.05
Revolution. Google er klar med ændring, der optimerer brugernes søgninger. Til at begynde med på engelsk, senere følger de på andre sprog. - Foto: THOMAS BORBERG

Nu kommer den største ændring af Google i årevis

Verdens største søgemaskine skal tænke mere som et menneske.

Tennis
16. maj. KL. 21.03
Syg. Caroline Wozniacki gik på banen med flere symptomer og kunne ikke følge med mod den stærke spanske grusspecialist. - Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

Det var noget i luften, der slog Wozniacki ud

Allergisk reaktion, feber og ondt i halsen førte til ufrivillig exit ved Italien Open i Rom.

Internationalt
16. maj. KL. 22.01
PROTEST. Demonstranter tager afstand fra drabet på Trayvon Martin under en march i Florida i marts. - Foto: Roberto Gonzalez/AP

Trayvon Martins banemand var kvæstet ved anholdelsen

Den borgervagt, der skød en 17-årig dreng i Florida, havde sår efter slagsmål ved anholdelsen.

Annoncer
Annoncer