På sin egen snurrige måde repræsenterer den folkeejede tegner og fortæller Flemming Quist Møller to betydningsfulde årtier i det nyere verdensbillede: 60’erne og 70’erne.

Se blot til den splinternye historie om ’MiniBillen og Tryllefeen’! De første sider sprudler af liv og lyst. Det er ren hippiekunst med spritpen og stankelbensudsagn (i rim). Senere følger den naturfaglige del med charmerende landskabsbilleder i kortbukset retro.

Derpå kommer et ophold i Eventyrland, hvor alt er muligt – og detaljeret. Endelig lander MiniBillen i sin seng. Så tager naturvejleder Møller over og afslutter. I en venligsindet tone fortæller han om de dyr og figurer, som bor på siderne. Om klyde, mår og Ole Lukøjes yngre bror, Arne Lukøje, der er meget venligere end originalen.

Kendt fra Cykelmyggen
MiniBillen vil være kendt som biperson fra billedbøgerne med Cykel- og Dansemyggen. Her indtager den hovedrollen og vimser badutspringende hen over de aflange farverige opslag. Der går til kant! På sin vej møder MiniBillen bl.a. en kattemor: »Hun har fået killinger/ tre små søde trillinger«.

Så dukker feen op med alt, hvad det indebærer af magi og godhed. Det er feen, der introducerer MiniBillen til naturen og dyrene. F.eks. sådan: »Nu står morgensolen op/ den varmer sælens runde krop«. Og det er feen, som tager ham med til Eventyrland. Vi møder bl.a. sørøveren Kaptajn Krog, der er i familie med Kaptajn Blod og Kaptajn Klo. Kaptajn Krog sejler på den tvivlsomme skude ’Piratkopisten’, der spinder guld på at downloade.

Der er grin og undren til talrige timer i ’MiniBillen og Tryllefeen’. De mange detaljer. De skæve vinkler. Den raffinerede farvelægning. Så hvorfor forsøge at bringe Flemming Quist Møller på formel og i skema. Vi elsker ham jo! Netop fordi han roder dyreriget og Eventyrland så grundigt sammen. Og alt er godt. Og nu kan vi putte hinanden.