At Gerd Laugesen, som nu debuterer med prosabogen ’Møder’, er uddannet journalist, fremgår tydeligt af hendes grundlæggende greb.

Rundt i København og omegn strejfer hun og støder på en række fremmede mennesker, som hun portrætterer i små fine reportager, nogle gange med en (humoristisk) pointe og andre gange uden.

En bar dommedagsprofet i S-toget, unge rødder, fulde fodboldfans på Østerbro, forfattere på LiteraturHaus, ældre mænd og damer samt halvsnalrede bodegagæster er nogle af de typer, Laugesen træffer på helt tilfældigt – og indleder samtale med.

Ud af båsen
Ja, bortset fra, at de netop ikke optræder som ’typer’, men som helt almindeligt underlige individer, som den flanerende Laugesen møder og taler med ansigt til ansigt. Omsorgsfuldt lukker hun sine personer ud af de båse, som andre ønsker at parkere dem i.

’Møder’ vidner ikke om store prætentioner, men derimod om et uafviseligt sprogligt talent, som ikke bør holde sig tilbage fra at tage større litterære udfordringer på sig.

I en tid, hvor både gruppeidentiteterne og fordomsfuldheden trives, og hvor det værste, man kan være, er naiv (det vil sige åben og tillidsfuld over for fremmede), er hendes debutbog velgørende læsning.