Annonce
Skønlitteratur 24. aug. 2009 KL. 09.02

Egholms krimi gaber over mere end godt er

Hvor meget kan der pakkes sammen i en roman, uden at den virker som et skøjteløb hen over moderne problemstillinger?

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Vold og magt

Politiken synes
Politiken synes
Info Politikens Forlag, 379 sider, 300 kroner. Har du Pluskort, kan bogen købes med 20 pct. rabat i Politikens Boghal
Forfatter Elsebeth Egholm
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bogens første sætning

»Jeg er gravid«.

'Vold og magt’ er den sjette roman i Elsebeth Egholms thrillerserie om Århusjournalisten Dicte Svendsen, der lidenskabeligt og egenrådigt forfølger de kriminalsager, hun dækker.

Denne gang kommer sagen meget tæt på hende selv.

En bombe eksploderer i det solcenter, hvor hun og veninden netop havde planlagt at tage sol.

I lejligheden ovenpå findes liget af en ung, handikappet kvinde. Samtidig springer en bombe i en bil tilhørende borgmesterkandidaten Francesca Olsen, som Dicte havde en interviewaftale med.

Motiveret af blodets bånd
Er der nogen forbindelse mellem bomberne, og kunne den første ligefrem være møntet på Dicte?

Den søn, Dicte bortadopterede som 16-årig, er netop kommet ud af fængslet efter afsoning for manddrab. Hans sæd findes i den handikappede piges skede, og tekniske undersøgelser viser, at hun er blevet dræbt før eksplosionen. Det forvirrer politiet.

Dicte fortier sin forbindelse med den sporløst forsvundne søn. For hun vil finde ham og høre hans historie. Hun vil hjælpe ham. Blodets bånd ...

I Dictes jagt på den forsvundne søn, hvis baggrund til slut i den lange roman ligger endeligt belyst, føres vi rundt i mange miljøer og et helt katalog af moderne problemstillinger og samfundsdebat.

Kontrolfreaken Dicte er f.eks. ved at miste grebet om den store datter, der uafhængigt af hende forsøger at få forbindelse med halvbroderen.

Hvor meget skal man blande sig i som forældre – og hvor lidt?

Det sidste problematiseres i den rare og halvt udmattede kriminalinspektør Wagners tilfælde. Hans søn tages i butikstyveri, og han erkender, at han ikke kender sin søn. Arbejdet har altid fyldt for meget. Og er han klar til det barn, hans kone venter, især da skanningen viser Downs syndrom?

Aktuelle problemstillinger
En diskussion af normalitet og et menneskelivs værdi indlejres også i en belysning af sjældne handikap, bl.a. repræsenteret ved den dræbte pige over solcenteret.

Aktiv dødshjælp kommer vi også ind på, og med Dictes søns opvækst på et grusomt børnehjem runder vi et forkrøblende og sygt institutionsmiljø.

Hvad kampagnejournalistik kan føre til, ser vi med Francesca Olsen, der må trække sig fra politik, da hendes tidligere brug af sort arbejde og mandlige prostituerede kommer frem.

At hun nu har en tyve år yngre elsker hjælper heller ikke, så i tillæg til romanens diskussion af prostitution får vi en fremstilling af konstellationen magtfuld ældre kvinde-lækker ung mand.

Man må medgive, at det lykkes Egholm at samle alle trådene i en kriminalgåde, der udvikler sig i et særdeles kompliceret plot, som jeg kun har løftet en anelse af sløret for.

Men man bliver efterhånden træt af metoden med at afdække enhver persons mere eller mindre sandsynliggjorte fortidsskeletter, der både skal forbindes med plottet og udtrykke aktuelle problemstillinger og debatter.

Der gabes over mere end godt er i denne rutinerede roman om ildsjælen Dicte. Hvis univers står foran filmatisering i tv-regi.

Man ser det for sig. Der er nok at tage af. Bare denne bog virker som 12 lange afsnit af en tv-serie.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Danmark
26. maj. KL. 22.44
Børnerådsformand Lisbeth Zorning (th.) har besluttet sig for at sige stop, selv om socialminister Karen Hækkerup (S) (tv.) gerne havde set hende fortsætte. - Foto: FRANDSEN FINN

Zornig stopper som børnerådsformand

Lisbeth Zornig Andersen vil efter tre år i spidsen for Børnerådet gøre en indsats for de mest udsatte familier. Hun glæder sig over, at børn nu får et sted at klage.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen