Fra bogens omslag kigger et par velkendte ansigter på mig.

Aha, tænker jeg, åbner computeren og ganske rigtigt: Bogens forfatter, psykolog/coach/foredragsholder Andrea Hejlskov, og jeg har et par venner til fælles på Facebook.

Betyder det noget? Måske ikke, men eftersom selvsamme Andrea Hejlskov er kvinden bag den så vidt vides første ’facebookbiografi’ nogensinde, må man spørge sig selv: hvad er Facebook for et forum, og hvad betyder vi for hinanden derinde i forhold til ude i den såkaldt rigtige virkelighed?

Livet varmere på Facebook
I tilfældet ’Andrea Hejlskov’ har Facebook haft en fremtrædende betydning som »offentligt fixerum« gennem en længere periode. »Lever mit liv på Facebook. Synes der er varmere her«, som hun skriver.

Romanen skildrer et halvt år »af fængsel, nedtur, absolut, bundløs rædsel, opgivelse, længsel, angst og defeat«, med andre ord et annus horribilis, hvor forfatterinden gennemgår en grim skilsmisse, flytter ind i en lortelejlighed med udsigt til et Nettoskilt, forsøger at lande på fødderne som alenemor til tre børn og møder en uventet gammel kærlighed – på netop Facebook.

Romanen består af noter, beskeder og statusopdateringer plus kommentarer samt uddrag fra de grupper, som Hejlskov har været med i. Nogle så korte, at det ligner pigelivets venindebøger, andre længere udredninger af mere eller mindre filosofisk art.

Formen drukner indholdet
Man må give Andrea Hejlskov, at hun risikerer noget. Hun udleverer sig selv, sine inderste tanker og sin frygt for at få hverdagen som alenemor til at fungere.

Det er ikke som de lyserøde chick lit-romaner, hvor det største drama er at beslutte aftenens outfit, det her er ægte kvindeliv med ægte problemer, desværre bare fortalt i en form, der drukner indholdet.

Umiddelbart kan Facebookformen synes dagbogsagtig, udleverende og utrolig tæt på, men de mange forskellige lag fra det inderste private til det offentligt kække gør det svært at få øje på, hvor tampen for alvor brænder.

Hvor findes alvoren egentlig? I de lange, dagbogslignende og over-poetiserede passager eller i de hurtige, søsterlige formaninger fra den ene singlemor til den anden i Facebookgruppen Statuspolitiet?

Original tanke, men ...
Hvordan skriver man en Facebookbiografi? Og må man redigere i den? (det ser ikke sådan ud med alle de stavefejl og sære kommateringer, der har sneget sig ind).

Et kig på forfatterens hjemmeside afslører, at der var et juridisk tovtrækkeri forud for udgivelsen, og det forklarer måske, hvorfor så mange navne er ændret til fiktive navne som Nordpolen, Den Grå Eminence og Backup Buddy.

Denne fiktionalisering, der ligger langt fra ideen om den personlige uden filter-fortælling, kombineret med den evige vekslen mellem de profane kommentarer på Facebook og de mere vidtløftige overvejelser i noteformat gør det svært at holde opmærksomheden på fortællingen.

Det er originalt at inddrage Facebook på den måde, men det kommer til at virke som et hæmmende støttekorset for den historie, der måske ellers kunne have været interessant.