»Der var så mange ting, Charlotte manglede at gøre.«

»Hun manglede at opleve den første sne igen, hun manglede at se Damens røde kinder efter et spil football efter skole, hun manglede at få sit næste karakterblad. Men de fleste dør sikkert med en huskeliste i lommen, tænkte hun for sig selv«.

Sådan lyder hovedpersonen Charlottes overvejelser omkring sin pludselige død i bogen ’Ghostgirl’ af Tonya Hurley, hvor en ikke særlig populær, nærmest usynlig pige dør for at vende tilbage til skolen som spøgelse og endelig opnår popularitet.

'Dead girl lit'
Genren hedder ’dead girl lit’ eller ’dark fantasy’ og beskriver et univers befolket af vampyrer, spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsner.

Men de er ikke nødvendigvis onde, faktisk er mange af dem nogle flotte fyre, som får de pigelige hovedpersoners hjerter til at banke.

Siden amerikanske Stephenie Meyer i 2005 udgav første bind i sin ’Tusmørke’-serie (’Twilight’ på originalsproget, red.), der siden er blevet filmatiseret, har de romantisk-makabre bogtitler domineret ungpigebogreoler og bestsellerlister indenlands og udenlands.

Sideløbende med de ofte dystre vampyrbøger er der også kommet en hel stribe af bøger om selvmordstanker og anoreksi, hvilket nok er mere almindelige problemstillinger i de fleste teenagepigers liv, men som ligesom de dystre fantasy-bøger bevæger sig på kanten af liv og død og får forældre til at blive bekymrede for lille Lises nye læsevaner.

Mørkt og morbidt univers
Men på Forfatterskolen for Børnelitteratur mener man ikke, den store fokus på død er farlig læsning.

»Det er klart, at for nogle ganske få vil det måske være den berømte dråbe, hvor de tænker, hvis hende i bogen gør det, så gør jeg det også. Men det handler meget mere om at prøve grænser af«, siger leder Kari Sønsthagen.

Tendensen startede med ’Harry Potter’-bøgerne, der også blev mere mørke, jo ældre troldmandslærlingen og hans publikum blev, og tv-serien ’Buffy – vampyrernes skræk’.

Her  er 'Ghostgirl' af Tonya Hurley. Og i dag er en af amerikansk tv’s største succeser vampyrserien ’True Blood’.

De mange nye bøger dyrkes også på nettet, hvor piger fra hele verden på ghostgirl.com, ganske morbidt, diskuterer, hvad der skal stå på deres gravsten, eller på andre chatfora debatterer, hvordan man får det helt rigtige vampyr-look, og helt præcis hvor lækker ham hovedpersonen Edward fra ’Tusmørke’ er.

Bøger med seksuelle undertoner
»Det er især de 14-15-årige piger, der læser de her bøger, og jeg ser det som en legal og ikke pinlig måde at læse bøger med seksuelle undertoner«, siger forlægger Harald Tellerup fra forlaget Tellerup, der er specialiseret i børne- og ungdomsbøger og udgiver stribevis af dark fantasy-bøger.

Hvor Tellerup tidligere solgte deres bøger på gru og horror, har de nu skiftet spor over i det mere romantiske for at ramme det store segment af boglæsende teenagepiger.

Da Tellerup udgav bogen ’Forrådt’ af mor og datter-parret, P.C. Cast og Kristin Cast, i 2008, var det med en blodig og uhyggelig forside.

LÆS OGSÅ Unge piger flirter med dødskultur

Men til foråret 2010 sender forlaget bogen på markedet igen med en ny forside, denne gang en ung kvindes sensuelle ryg, og fokuserer dermed mere på romantik end gys.

»Der foregår en postmoderne leg med genrerne i de her bøger, hvor et spøgelse ikke længere er sådan en victoriansk kæderaslende skabning.« siger Mathias Clasen, der er ph.d.-studerende i horror ved Aarhus Universitet og har skrevet en del bøger om gys og gru.

Og fortsætter:

»Horror-genrens rammer bliver sprængt, sådan at en vampyr nu godt kan være vildt lækker i modsætning til tidligere tiders ret begrænsede monstergalleri«.

Masser af skjult symbolik
Også Kari Sønsthagen fra Forfatterskolen for Børnelitteratur mener, at det romantiske og seksuelle spiller en fremtrædende rolle i de mange nye bøger med skjult symbolik.

»’Tusmørke’ er en ufattelig gammeldags bog, der prædiker nypuritanisme og sex efter ægteskabet på grund af forfatterens religiøse overbevisninger (Stephenie Meyer er mormon, red.)«, mener hun.

I ’Tusmørke’ bliver outsider-gymnasiepigen Bella forelsket i den smukke og mystiske Edward, der er vampyr og som en anden alfahan kan flyve rundt i skovene med sin udkårne i armene.

Men de to kan ikke indlede et seksuelt forhold, da Edward mener, at han er så stærk, at han vil gøre skade på skrøbelige Bella, »hvis han mister kontrollen«.

Det bliver så til mange siders dansen om den varme grød.

»Nu skal jeg ikke sidde og gøre mig klog på, hvad unge piger tænder på. Men bare han ånder på hende, dirrer det jo i hele hendes ungpigekrop«, siger Mathias Clasen.

I  øjeblikket skal det mordbide dystre i ungdomslitteraturen kombineres med det romantiske og seksuelle undertoner. Her bogen 'Forrådt'. Ud over de mange ’vampyr møder ung uskyldig pige – og bider hende måske’-bøger findes der altså også strømmen af bøger med mere virkelighedsnære, dystre emner som selvmord og anoreksi, der sammen med dark fantasy-litteraturen dominerer ungdomslitteraturmarkedet.

Herhjemme har vi de senere år set ’Kære Dødsbog’, ’Kære Fucking Dagbog’, ’Mit Lorteliv’, ’Ægte Brøker’, ’Min fucking familie’, og i denne måned udkommer ’For god til at dø’ af svenske Christina Wahldén.

Død, cutting og selvmord
Spørgsmålet er så, om grænserne for ungdomslitteratur har rykket sig – og om det er særlig smart, at letpåvirkelige unge læser bøger om død, cutting og selvmord, i en tid hvor der er stigning i selvmordsforsøgene blandt de helt unge.

»Mit dogme er, at man kan skrive om alt. Så længe historien er god, og døden som tema er en integreret del af historien. Det er fiktion og går ikke ud over nogen levende mennesker« siger Kari Sønsthagen.

Og fortsætter: »Litteraturen skal afspejle virkeligheden, og der er en stigning blandt unge, der forsøger at begå selvmord, samtidig med at vi i den grad er omgivelse af død og ødelæggelse og krig«.

Hun mener, at bøgerne i stedet kan bruges til at lægge op til diskussioner i klasseværelserne om selvmord og anoreksi, som er den virkelighed, de unge færdes i.

»Mange voksne ser helst, at deres børns virkelighed skal være ren idyl, også i form af tv, film og bøger. Men ligesom med ’Christiane F’ kan de her bøger give et indblik i en verden, de ellers ikke kendte til – uden at de får en skramme«, fortsætter Kari Sønsthagen.

Og hun påpeger: »Det kan næsten ikke være mere uskyldigt. For uanset hvor mange børn der dør i fiktionens verden, dør læserne altså ikke i virkelighedens verden«, og henviser til den tyske ungdomsklassiker om heroinmisbrugeren Christiane F og hendes forhutlede liv omkring Bahnhof Zoo i Berlin, der udkom i 1979.

Selvmordspagt
På forlaget Forum havde man dog visse betænkeligheder i forbindelse med udgivelsen af ’For god til at dø’.

I bogen indgår hovedpersonen Stella en såkaldt selvmordspagt med en fyr, hun møder på nettet, og forbereder sig på at dø, men bliver samlet op af sin mor og hjulpet væk fra de destruktive tanker.

»Vi overvejede da, om vi overskred nogle grænser med denne her bog, men jeg synes mere, bogen lægger op til diskussion end noget andet. Jeg overvejede at skrive nogle numre til nødhjælpslinjer for unge med selvmordstanker ind i bogen, men valgte det fra, fordi der jo er så mange kanaler, man kan kontakte«, siger forlagsredaktør Christel Amundsen fra Forum.

Bryder flere tabuer
Hun fremhæver de mange nye, unge forfattere der i disse år er kommet til, som årsag til de dystre emner i ungdomslitteraturen og mener, at der er to retninger i øjeblikket; fantasy og de meget realistiske ungdomsbøger.

Begge genrer bevæger sig dog mod det dystre og livet på kanten i disse år.

»Man bryder flere tabuer i børne- og ungdomslitteratur i øjeblikket. Det er også en diskussion, der foregår i det pædagogiske miljø, fordi så mange bøger handler om selvmord, død eller mobning«, fortsætter Amundsen.