For seks år siden, da vold hørte til dagens orden, blev Elias Khourys 20-årige søn, George, dræbt ved et palæstinensisk terrorangreb.

Familien Khoury er palæstinensere, så mordet på George – der var ude at løbe en tur, da han blev skudt i ryggen – udløste en undskyldning. Vi beklager, sagde drabsmændene, vi troede, at joggeren var jøde.

Elias Khoury var både utrøstelig og dybt rystet.

Som fremtrædende advokat i Jerusalem, der ofte fører sager mod israelernes beslaglæggelse af palæstinenseres jord, opfatter han volden som et giftstof, der var ved at ødelægge nationen.

INTERVIEW Amos Oz: Den nysgerrige er et bedre menneske

Til ære for sønnen, der var en karismatisk jurastuderende og musiker, gjorde Elias Khoury derfor noget, der chokerede mange palæstinensere.

Han betalte for at få oversat Israels mest fremtrædende forfatter og fredsdue, Amos Oz, til arabisk.

Litteratur som brobyggger
Den arabiske udgave af Amos Oz’ selvbiografiske roman, ’En fortælling om kærlighed og mørke’, kom i sidste måned i handlen i Beirut i Libanon, hvor den har fået både gode anmeldelser – ikke mindst af Abdo Wazen, kulturredaktør for den panarabiske avis Al Hayat – og en del hård kritik.

I de kommende uger skal bogen distribueres til andre dele af regionen.

Elias Khoury forklarer sin beslutning med, at litteratur er en vigtig brobygger, og at han havde en konkret hensigt med at vælge netop denne bog.

»Denne bog fortæller historien om det jødiske folks genfødsel«, siger han, da vi besøger ham på hans advokatkontor.

»Vi kan lære af bogen, hvordan et folk som det jødiske har rejst sig fra holocausts tragedie og formået at organisere sig, opbygge et land og blive et selvstændigt folk. Hvis ikke vi kan lære noget af det, er vi heller ikke i stand til at fremme vores egen selvstændighed«.

Beslaglagt af sikkerhedshensyn
Elias Khourys familie ejede omkring 300 hektar jord uden for Nazaret, men ejendommen blev beslaglagt af Israel »af sikkerhedshensyn« kort efter statens oprettelse, fortæller han. Dermed mistede familien alt, hvad den ejede.

Hans far, Daoud, en veluddannet mand, der protesterede voldsomt over beslaglæggelsen, blev af efterretningstjenesten Shin Bet forhindret i at finde nogen form for arbejde i omkring 20 år.

Til sidst fik han dog job som revisor på King David Hotel i Jerusalem.

Kort efter, i 1975, blev han dræbt ved et palæstinensisk terrorangreb i centrum af Jerusalem, da en bombe, der var anbragt i et køleskab, kostede 13 mennesker livet. Elias Khoury var kun få meter væk, da bomben eksploderede.

»Læseværdig fjende«
Khoury har særlige forudsætninger for at opfordre begge parter til at tage handlinger og holdninger op til revision, fordi han har mistet sin ejendom til israelerne og sin far og søn til palæstinenserne.

Han er palæstinensisk nationalist, men taler flydende hebraisk og engelsk, og han siger, at Oz’ selvbiografi, der blandt andet beskriver livet som jødisk flygtning i 1930’erne og 1940’erne, forhåbentlig kan få palæstinensere og andre arabere til at se jøderne i et andet lys.

ANMELDELSE Amos Oz' nye roman er sindssygt morsom

Bogen betragtes af mange som Oz’ mesterværk og som et af vor tids vigtigste værker på hebraisk.

Den handler ikke eksplicit om sameksistens, som andre af hans nonfiktionsværker, men den tegner et dybt bevægende billede af jødiske flygtninge, der prøver at skabe en tilværelse.

Abdo Wazen, anmelderen fra Beirut, kalder Oz’ værk smukt og fremhæver den »unikke verden«, forfatteren skaber. Denne ’fjende’ er absolut læseværdig, skriver anmelderen.

»Manglende forståelse skaber mistro«
Sari Nusseibeh, en palæstinensisk filosof, har også har begået en selvbiografi om sin opvækst i Jerusalem på samme tid.

Han indleder med at fortælle, at det under læsningen af Oz’ værk slog ham, hvor parallelle liv jøder og palæstinensiske arabere i virkeligheden førte dengang.

»Var begge parter i konflikten måske ikke opslugt af deres egen tragedie, uden at ænse og endda uden at modarbejde den anden parts fortælling? Er det ikke netop denne manglende evne til at forestille sig ’den andens’ liv, der er hele kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt?«.

Det er advokaten Elias Khoury enig i.

»Hvis ikke vi forstår hinanden, vil der altid være mistro og kløfter, som man ikke kan bygge bro over«, siger han.

»Det er den rette bog at oversætte til arabisk«
Amos Oz lærte i forbindelse med oversættelsesprojektet familien Khoury at kende – Elias, hans kone, Rima, og deres to overlevende børn.

Den israelske forfatter fortæller i telefonen, at han blev dybt rørt, da han hørte, at familien ville betale for en arabisk oversættelse af hans bog.

LÆS OGSÅ Amos Oz: Den nysgerrige er et bedre menneske

»Det en den rette bog at oversætte til arabisk, for den fortæller en uheroisk historie om Israels fødsel og beskriver Israel som en jødisk flygtningelejr«, siger han.

Israel er også en flygtningelejr
»Elias ønsker at bygge følelsesmæssige broer mellem vores nationer. For at det kan lade sig gøre, må man lade parterne læse den andens fortælling. At læse litteratur er som at komme med ind i soveværelset hos den anden«.

Amos Oz påpeger, at hans far i bogen husker tilbage på sine unge dage i Europa, og at man dengang så graffiti på husmurene med budskabet: ’Send jøderne til Palæstina’.

Nogle år senere stod der på husmurene: ’Jøderne ud af Palæstina’.

»Jeg er meget optaget af, at araberne får lejlighed til at læse det her og indse, at Israel ligesom Palæstina er en flygtningelejr«, tilføjer Amos Oz.

Oversættelse: Tonny Pedersen