Et par skoledrenge finder ligene af fem mænd i deres skoles gymnastiksal derude i den københavnske forstad Bagsværd, som ikke just er berømt for sit natteliv.

Politiet suser ind med fest og farver, blå lys på hvide biler og det vanlige korps af småborgere forklædt som strømere.

Vor politimand, Konrad Simonsen, må sågar hentes ind fra et sommerhus, han har lånt af sin adelige underordnede, der blandt venner og fjender går under navnet Komtessen.

De døde mænd, hængt ned fra loftet, er skamferet på det mest sadistiske med en motorsav. Så er der endnu en, som bliver maltrakteret og myrdet.

Vi er nu oppe på seks døde, og pressen skummer over af raseri, fordi alle myrdede har noget med infam pædofili at gøre.

Det vidste skolens pedel, den alkoholiserede videnskabsmand Per Clausen, men han har taget sit liv, og politiet er således tæt på bar bund i en meget speget og stormfuld sag, som endog sender oprørske cirkler ind på Christiansborg.

Fermt håndværk
Søskendeparret Hammers debutkrimi, ’Svinehunde’, er frem for alt grundigt og fermt håndværk med hele smøren af skandinaviske traumer, tragedier og temaer.

Chefkriminalkommissær Konrad Simonsen er, ligesom sine kolleger i Ystad og Reykjavik, Wallander og Arnaldur, en mådelig far over for sit afkom.

Han har sukkersyge, skal skære ned på smøgerne og tælle genstande i løbet af ugen.

Hans medhjælpere kommer alle vegne fra, fra landadel med høvisk gelassen stil til naboens smukke sympatiske datter, der brækker sig frit fra leveren ved først glimt af et modbydeligt mord.

Det frie, frejdige fuck
Romanen er solgt til en række lande, og åbenbart er det det, den læsende verden tørster efter: nordisk stegt flæsk med persillesovs, fæle mord i forstæderne, trakasserier mellem slægt og venner i sommerhus og soveby plus lidt heftig sex på skandinavisk facon.

LÆS INTERVIEWmed forfatterne

Du ved, det frie, frejdige fuck, som alligevel giver ekko af Ingmar Bergmans protestantiske skyldsbevidsthed fra scener af et svensk ægteskab.

Alt sammen sat op med opklarende luntetrav med kaffe og småkager, klager over dit og dat om velfærdssamfundets mangler og dyder og så alligevel glæde ved en dejlig kvinde i bad, kaffe og en velsmurt ostemad.

Bagvendt og altmodisch
Nuvel, journalister er selvfølgelig noget skarn, mens anstændige samfundsborgere må finde sig i alskens samfundsmæssigt sjusk og sløseri!

Sproget i ’Svinehunde’ er nogle gange mærkværdigt diffust, bagvendt og altmodisch.

Som metaforen »gustent som en moden byld«, mens gymnasiaster i dag kaldes for gymnasieelever, medmindre man var i kongens klæder sammen med oberst Hackel fra dengang i Korsbæk.

Alligevel er ’Svindehunde’ en genuint gennemført og gedigen krimidebut.