Hans signatur var et o.

Ikke et stort, larmende O, men et lille o, beskedent som manden selv.

Han hed Børge Outze og drog i 1936 til hovedstaden som ganske ung journalist.

Han skulle, som han selv sagde, »kavsere lidt i spalterne« i det konservative Nationaltidende, men blev få år efter stifter af og for altid synonym med Dagbladet Information.

Undervejs ’kavserede’ det lille o så godt, at Johannes Møllehave ved Outzes begravelse i 1980 kaldte hans ledende artikler i Information for små dansende stjerner, der var »solbeskinnet af sund fornuft og godt humør, overblik og overskud«.

Distribuerede hemmelige nyheder
Børge Outze havde som 16-årig insisteret sig til en læreplads på Fyns Venstreblad og udviste straks en imponerende tæft for at skrive, både nyheder og det mere bløde stof.

Det kunne man bruge på Nationaltidende, hvor hans ’kavseren’ livede op i nogle år.

Men i Tyskland gik nazisterne strækmarch, og 9. april 1940 nåede de frem til Danmark. Tyskerne indførte censur på dagbladene, men skabte dermed grobund for illegale blade, som fik stor betydning for den folkelige opstand og modstandsbevægelsen.

Journalisterne på de store blade bidrog flittigt til den illegale nyhedsformidling, også Børge Outze. Nærmest ved en tilfældighed begyndte han i august 1943 selv at distribuere de hemmelige nyheder under overskriften Information.

Bluffede sig ud af fangenskab
Den lille nyhedsdepeche udviklede sig lynhurtigt til en af de vigtigste illegale nyhedskilder og påkaldte sig dermed tyskernes negative interesse.

Outze måtte gå under jorden, men blev i oktober 1944 fundet af tyskerne.

Han bluffede sig ud af fangenskab og forventelig henrettelse og tilbragte resten af krigen i Sverige, men glemte ikke, at han og en række af hans kolleger havde blandet blod på, at de efter besættelsen sammen skulle starte et nyt dagblad, uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.

LÆS OGSÅDen utrolige historie om Børge Outze

På befrielsesaftenen 4. maj 1945 stormede danskerne ud på gaden for at fejre afslutningen på de fem forbandede år. Men Outze og en selvbestaltet militærstyrke under ledelse af grev Valdemar af Rosenborg, officer og en af Outzes bekendte fra besættelsen, havde ikke tid til at feste.

De indtog i stedet nogle lokaler i Store Kongensgade i København, hvor danske nazisters blad, Fædrelandet, holdt til. Målet var at undgå, at hævntørstige danskere plyndrede kontorerne og ødelagde Fædrelandets trykmaskine. For nu skulle det første nummer af det legale og uafhængige Information på gaden.

Læsningen forstyrres og sløres
Selv om Outzes blodbrødre svigtede ham på det groveste, fik han under vanvittige vilkår det nye dagblad på gaden. Og sådan fortsatte det i årtier:

Udgivelsen af Information var jævnt hen truet af folk, der svigtede, og penge, der manglede.

Men Outze var stædig, og her forleden kunne hans avis fejre 65-års fødselsdag. Den lidt skæve anledning – men man skal selvfølgelig holde de fester, man kan – har to tidligere Informationmedarbejdere benyttet til at udgive en biografi om lille o.

Og den er langtfra så beskeden som manden selv – 849 sider har historikeren Ole Lange og journalisten Alex Frank Larsen ment det nødvendigt at skrive om Outze.

Der skal meget til at retfærdiggøre 849 sider, og selv om de to Langeskrivere bruger meget af pladsen på at fortælle om den samtid, der var med til at forme Outze, så leverer de ikke ubetinget varen.

Erik Nørgaard Erindringer om 1950'ernes mediemiljø (2006)

Outze er en spændende historie, hans betydning som ’reporter, redaktør og revser’ utvivlsom, og hvis læseren af biografien om Outze står de mange sider igennem, så er der da også udbytte i form af masser af detaljer om hans liv og gerninger.

Men billedet af Outze forstyrres og sløres af et utal af sidespring og bipersoner, der afsporer læsningen og ikke for alvor bidrager til at tegne billedet af Børge Outze.

Helt grelt bliver det i bogens anden halvdel, hvor de to forfattere, i stedet for selv at fortælle historien med nødvendig dokumentation i form af et velredigeret uddrag af skriftlige kilder og prøver på Outzes ’dansende stjerner’, fylder hundredvis af sider med lange uddrag af andres bøger om emnet, vekslende med snesevis af Outzeledere om hvad som helst.

Mange sjuskefejl
Små tekster skrevet af de to forfattere skal så kæde det hele sammen og bringe os videre. Men det virker ikke. Beretningen springer – ofte inden for få linjer og uden forklaring – fra julens traditioner til stormagtsspil i Indokina.

Forfatterne prøver med lidt sproglig finurlighed at redde situationen, men når man ikke har et sprogligt format som lille o, så falder det ynkeligt ud.

Beretningen om en spændende mand bliver besynderligt uspændende på grund af den tvivlsomme håndtering og redigering af de store stofmængder. Det kunne faktisk se ud, som om de to ellers erfarne forfattere er kommet i tidsnød og har ladet deres researchmateriale trykke, nærmest i sin helhed.

De mange sjuskefejl bidrager til den antagelse. Den ellers rolige Børge Outze hidsede sig voldsomt op over sprogligt og andet sjusk i sin avis, og medarbejdere, der syndede, fik en meget direkte skriftlig besked fra chefen.

Outze fortjener bedre
Lange og Larsen ville have gjort sig fortjent til en hel postkasse fuld af den slags beskeder, om Outze havde kunnet læse biografien om sig.

Det er sjusk, når en kvindelig stikker hedder både Grethe og Grete på samme side. Eller når Churchill på besøg i København i teksten kører i en Humber, men i billedteksten på samme opslag er passager i kongens Bentley.

Der er fem år til Informations næste skæve jubilæum. Må man opfordre d’herrer forfattere til at bruge tiden fornuftigt, redigere biografien om Outze ned og ind til et passende, stringent og læseværdigt omfang. Og rette fejlene.

Det fortjener manden, de selv kalder revser.