Julie Mendel skriver i 'Relikvie' om en ensomhed, hun har oplevet gennem flere år.
Foto: Søren Peter Langkjær Bojsen

Julie Mendel skriver i 'Relikvie' om en ensomhed, hun har oplevet gennem flere år.

Skønlitteratur

5 hjerter: Debutant må gerne skrive mange flere lysende bøger

Julie Mendels debut bekræfter med sine lysende sætninger, at det at skrive fra det smadrede og håbløse ikke bare kan have en vild intensitet og stor styrke, men være selve det håbefulde.

Skønlitteratur
FOR ABONNENTER

»Ingen fortæller mig, at jeg ikke vil komme til at gå rundt og være så smadret for altid. Ingen siger, hallo Julie, ik noget at være så bange for. Man tænker, hvem holder på sin lidelse for bare at holde på noget, hvem klynger sig til sin arm ...«. Står der et sted i Julie Mendels debut, ’Relikvie’.

Hvad viser det?

At det at skrive fra det sårbare og gøre det som ung kvinde er en ting i tiden, stadig og fortsat. At der, stadig og fortsat, intet resigneret er ved det. Det har man hidtil bare skullet åbne en bog af Asta Olivia Nordenhof, af Maja Lee Langvad, Lea Løppenthin eller Cecilie Lind for at forsikre sig om.

Julie Mendels bog bekræfter det: At skrive fra det smadrede og håbløse kan ikke bare have en vild intensitet og stor styrke, men være selve det håbefulde.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce