Vokal. Skuespilleren Peter Jorde Jorde gør det til en fin oplevelse at høre Lars Kepplers 'Hypnotisøren'. - Foto: BORBERG THOMAS

Det er ikke nødvendigvis nogen let opgave at indtale en bog som ’Hypnotisøren’, fordi den forsøger at gå den farlige balancegang mellem den litterære pastiche og den regelrette spænding.

Thi for at forløse tekstens ganske avancerede net af tæt dialog og minutiøst registrerende sansninger kræves der et foredrag, som på en gang går i tæt dialog med romanens ganske mange stemmer, men ikke forfalder til alt for karnevalsk recitation, men samtidig også beholder distance og etablerer en type ’objektiv’ fortæller til de passager, hvor det alvidende står for kameraføringen.

Vokale virkemidler
Men det klarer skuespilleren Peter Jorde faktisk aldeles glimrende ved ikke at lade forholdet til teksten blive alt for personlig. Han formidler ganske effektivt de følelser, der er på spil, herunder frygtelig rædsel, ækel sjæleædende angst og giftgrøn jalousi af den værste skuffe.

Og i romanens retrospektive afsnit giver han den særdeles fint som gammeldags oplæser, så man næsten kan se en Pedro Biker med smalt sort slips og kridhvid og stivet skjorte foran sig.

Og det er uhyre prisværdigt, at han ikke giver den som hverken Arne Nuggagren eller Holger Fortolker, fordi historien er så forholdsvis inde i hovedet på læseren/lytteren. Forfatternes ord og stramme sceniske administration af fortællingen gør, at det ikke er nødvendigt med videre teatralske falbelader.

LÆS OGSÅ ANMELDELSEN AF BOGEN (DEN SKREVNE)Morderisk fart og tempo i 'Hypnotisøren'

Det er ikke for børn overhovedet, og derfor skal de vokale virkemidler doseres med rolig og streng hånd. Det gør Jorde, hvorfor det er en fin oplevelse at høre ’Hypnotisøren’, som dog sine steder er så spændende, at vi må fraråde, at man fører automobil samtidig. Med mindre man er både en hård hund og en satans sikker bilist.