'An Education’ er ikke bare den oscarnominerede film af Lone Scherfig, det er også en bog af den britiske journalist Lynn Barber, født 1944, og nu forfatter til sine egne erindringer.

En rigtig god bog!

For det første er den velskrevet, som man vel forventer det af en journalist med fortid på The Independent og Vanity Fair og en nutid på Observer.

Hun er netop – journalist. Det vil sige fuldkommen optaget af øjeblikket, med en glimrende hukommelse for dette øjeblik, og en perfekt glemsel af fortiden.

Hun indrømmer det selv, det er sådan, hun har gjort karriere på Oxford, ved at sætte sig grundigt ind i eksamensstoffet dagen før og glemme det lykkeligt – en anelse ironisk – dagen efter.

Sådan blev hun også forført som 16-årig i tresserne af en mand, som i bogen hedder Simon Goldman – i filmen forvandlet til David, men ellers meget den samme person.

Med på spøgen, indtil den viser en forkert, uventet side.

Forført som 16-årig
Det er disse første kapitler af bogen, side 1 til side 64, som interesserer, ikke bare Nick Hornby, som skrev manuskript til Lone Scherfigs film, men sandelig også læseren.

Grunden til interessen er Simon/David Goldman – hvad er det for en mand?

I filmen spilles han af Peter Sarsgaard, som – jeg beklager! – er langt den bedste person på filmlærredet.

Jeg er klar over, at pigen, spillet af Carey Mulligan, blev oscarnomineret, men jeg synes slet ikke, at hun måler sig med Peter Sarsgaard.
Han er mystisk.

Charmerende, diskret levemand, venlig, forelsket, vistnok ganske velhavende, han kører i sportsvogn og inviterer hende til Paris.

Dobbelt så gammel som Lynn.

Skolen er skeptisk, forældrene burde være det, men også dem charmerer han med sit belevne, betænksomme væsen og blomsterbuketter.

Nu skal pigen opleve alt det, som de stræbsomme, lidt konventionelle forældre ikke havde mulighed for at give hende.

Jo, lærdom var en tid lang fint nok, og cellospil og muligvis, hvis hun var flittig, også Oxford. Men hvad er lærdom mod rigdom ... og Paris!

Han er hendes livs besynderlige oplevelse, hans epoke bliver til det, Lynn Barber kalder ’an education’.

Hvordan skal det oversættes? Et ’lærestykke’? Eller måske en ’dannelsesrejse’?

Bogen besvarer det spørgsmål på de næste mange sider, da Lynn og David ikke mere kommer sammen. Han bliver et minde, men af den slags, der huskes.

Skævt konstrueret film
Måske det eneste, Lynn Barber husker rigtig godt fra fortiden.

Han svigtede hende. Den charmerende mand var gift og havde barn, selv om han også forlovede sig med hende. Det gik jo ikke!

Selv om filmen er rigtig god, er den dog helt skævt konstrueret.

I filmen overværer vi (naturligvis med glæde), hvordan en tresserbarndom i Londons udkant udfolder sig og bliver til et voksenliv.

Men der er kun få minutter tilbage, da pointen kommer, altså at han er en småkriminel svindler og som sagt gift i forvejen. Tableau!

LÆS ANMELDELSEScherfig rammer plet med charmerende anti-lolita

Men ... ’an education’ udebliver helt.

Hun græder knap nok. Hun har vendt skolen ryggen, hun er røget ud af sit akademiske liv, hun er måske dybt ulykkelig? Næh. Vi forstår ikke rigtig, hvad det er, pigen er blevet snydt for. Hvordan skal det gå hende?

Chick-lit
Hele pointen er skåret ned til et lidt dårligt spillet ekstranummer, hvor pigen Lynn drager videre, med hvilke erfaringer? Stærkere, svagere? Vi aner det ikke.

Den filmafslutning er en kikser, som er tæt på at gøre hele historien til en fuser.

Hvis det da ikke var for Peter Sarsgaard, som leverer et overbevisende, tvetydigt portræt af David, manden, man ikke burde være faldet for, men som man ikke kunne lade være med at holde af.

Bogen har som sagt den fordel, at den fortsætter.

Det er måske chick-lit, som man siger, let læst, men også med en tragedie og nogle rigtige lærestykker undervejs. Så den kan udmærket læses.