Det er den amerikanske drøm, som nu går i opfyldelse – igen. Jørgen Klubien skal instruere sin helt egen tegnefilm i USA. Og med amerikanernes vane for store armbevægelser bliver det ingen petitesse.
»Det er helt vanvittigt. Vi sidder og snakker om, at budgettet løber op på mellem 90 og 100 millioner dollar. Det går ikke, vi må have det ned på mindre. Det er svimlende mange penge at bruge på en film«, siger Jørgen Klubien.


























