Det er sin – uhyre vanskelige – sag at lave dokumentarfilm om prominente endsige legendariske musikere. For lader man musikken spille en for dominerende rolle, trænger den selve fortællingen i baggrunden, og så sidder man tilbage med en greatest hits-plade med billeder til. Og gør man det omvendte, efterlader man sit publikum med en flad fornemmelse af ikke rigtig at have fået fuldgode eksempler på, hvad filmens genstand egentlig kunne bedre end andre.
Men Liz Garbus går balancegangen rigtig fint med sin næsten to timer lange skildring af Nina Simones liv og karriere så fulde af strabadser.
