314 mennesker har i løbet af februar benyttet sig af muligheden for at se Ole Bornedals spillefilmsversion af '1864' i Cinemateket i København.
’1864 – Brødre i krig’ blev vist i alt ni gange i sale med plads til mellem 140 og 180 gæster. I gennemsnit mødte knap 35 op til hver visning. Det er ærgerligt, at der ikke var flere, der benyttede sig af muligheden for at se noget, som alle taler om, mener direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen.


























