Selv om blot 1.600 gik ind og så hans debutfilm, ’Forældre’, forventer Filminstituttet, at instruktør Christian Tafdrup vil lave film, der trækker rigtig mange i biografen.

Selv om blot 1.600 gik ind og så hans debutfilm, ’Forældre’, forventer Filminstituttet, at instruktør Christian Tafdrup vil lave film, der trækker rigtig mange i biografen.

Dansk film fortsætter nedturen

Normalt sælger danske film mellem 25 og 30 procent af billetterne i danske biografer. Sidste år faldt andelen til 21 procent, og i år ser den ud til at bliver endnu lavere. »Alarmerende«, siger ekspert.

Film og tv

Publikumskrisen har bidt sig fast i dansk film. Selv om vi går lige så ofte i biografen, som vi plejer, er der færre af os, der ser danske film. Normalt sælger danske film mellem 25 og 30 procent af biografbilletterne, men sidste år faldt andelen til 21 procent.

Og det ser ud til, at procenten falder yderligere i år. Frem til i dag har årets danske film blot solgt 1,45 millioner biografbilletter, næsten 200.000 færre end samme periode sidste år.

Morten Piil har fulgt dansk film siden 1960’erne blandt andet som anmelder på Information og er i dag som anmelder på filmmagasinet Ekko. Han mener, at publikum svigter, fordi de danske film er for ringe. Fenar Ahmads ’Underverden’ er den eneste gode danske film, der har haft premiere i år, siger han:

»Eksisterede den ikke, ville det være den rene begrædelighed«.

Både Morten Piil og hans yngre kollega Frederik Bojer Bové, filmanmelder og blogger på blandt andet kronoper.dk, mener, at det er Norge og Sverige, der har overtaget den førertrøje i Skandinavien, som dansk film ellers har siddet på i årtier.

»Sverige har inden for de seneste år vundet både Guldløven i Venedig og Guldpalmen i Cannes, og Norge har haft en film i hovedkonkurrencen i Cannes. De kunstneriske strømninger i Norge og Sverige er mere tydelige end i Danmark«, siger Frederik Bojer Bové og fremhæver norske Joachim Trier og svenske Ruben Östlund som de helt store skandinaviske instruktører lige nu.

Netflix er en ’gamechanger’, som vi ikke kunne forudse

Jakob Isak Nielsen, der er chefredaktør på filmtidsskriftet 16:9 og lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, kalder udviklingen »alarmerende«.

Han fremhæver, at katastrofeåret 2009, hvor dansk film kun solgte 17 procent af biografbilletterne, var en enlig svale, for allerede året efter steg andelen igen og landede på 22 procent.

»En af forklaringerne på den meget lave andel i 2009 var, at de to første Stieg Larsson-filmatiseringer havde premiere det år og tilsammen solgte mere end 1,7 millioner billetter. Selv om de var svenske, blev de opfattet lidt som danske og tog publikum fra de øvrige danske film. Sådan en forklaring kan jeg ikke se i dag«, siger han.

Talenter uden publikum

De tre iagttagere er stort set enige om, hvad der er galt: De store, etablerede instruktørnavne som Susanne Bier, Lone Scherfig, Ole Christian Madsen og Nikolaj Arcel, der normalt trækker mange i biografen, er rejst ud for at lave film og tv-serier. Og de talenter, der så skulle tage over herhjemme, er ikke nået så langt i deres udvikling, at de for alvor er i stand til at lave noget med stor publikumsappel.

»Man står med nogle unge talenter som eksempelvis Christian Tafdrup, der kommer med ret eksperimenterende film, men ikke har nået det niveau, hvor de også tænker publikumskommunikationen med«, siger Morten Piil.

Christian Tafdrup spillefilmdebuterede sidste år med filmen ’Forældre’, der blot trak 1.600 mennesker i biografen. Han er nu i gang med en ny spillefilm, ’En frygtelig kvinde’, der får premiere til jul.

»Susanne Bier lavede også tre-fire film, der ikke slog særligt an, før hun fandt sin vej. Og det er min fornemmelse, at det ikke så meget er talenterne, der mangler i Danmark. Men de instruktører, der er i stand til at være personlige uden at være private eller meget snævre, er rejst ud af landet, og de talenter, der er tilbage, er ikke gode nok endnu«, siger Morten Piil.

Et af problemerne for dansk film er, at der ikke er nye fyrtårne, der kan tage over efter Lars von Trier og Thomas Vinterberg og være inspiration og forbillede for den næste generation af filmskabere, mener Jakob Isak Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man venter lidt på en figur som Joachim Trier i Norge«, siger han.

På Det Danske Filminstitut medgiver direktør Claus Ladegaard, at dansk film befinder sig en bølgedal. Og han er enig i, at der er opstået et hul mellem de erfarne instruktører og de nye talenter.

»Der er langt større konkurrence om talentet end tidligere – både fra udlandet og fra tv. Så vi skal udvikle mere talent, end vi plejer«, siger han.

Den proces er i fuld gang, siger Filminstituttets direktør og påpeger, at fem af de seks instruktører, der blev færdige på filmskolen for to år siden, allerede har lavet eller er i gang med at afslutte deres første spillefilm. Det er langt hurtigere end normalt.

»Men det tager to, tre, fire film at nå frem til det niveau, der tiltrækker det store publikum«, siger Claus Ladegaard.

Burde I så ikke have udviklet talenter tidligere, så der ikke opstod det her tomrum?

»Det var svært at forudse, at så mange instruktører tog ud af landet. Netflix er en ’gamechanger’, som vi ikke kunne forudse. Instruktørerne tager jo ud for at lave tv-serier, ikke for at lave film«.

Men Claus Ladegaard er fortrøstningsfuld, fordi det allerede nu lykkes mange af de nye talenter at komme ud på de toneangivende filmfestivaler.

Og selv om kun få gad se Christian Tafdrups ’Forældre’, blev den udvalgt til Tribeca Filmfestival i New York og er også indstillet til Nordisk Råds Filmpris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tafdrup kommer til at fortælle de historier, der kan få mange i biografen. Han har et meget originalt blik på, hvad der foregår blandt mennesker i det her land«, siger Claus Ladegaard.

Han forventer, at dansk film allerede næste år vender tilbage til normale tilstande og kommer op på en andel over 25 procent af biografbilletterne.

Ikke, fordi de unge talenter trækker fulde huse, men fordi en række af »de stærke gamle kort« har premierer i 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce