'En sugardaters fortælling' er enormt vedkommende fjernsyn

Serien om Gina Jacqueline giver et kig i en verden, hvor selskab og sex byttes for god mad og luksusvarer og udfordrer seerens moral.
Serien om Gina Jacqueline giver et kig i en verden, hvor selskab og sex byttes for god mad og luksusvarer og udfordrer seerens moral.
Lyt til artiklen

»Hvis jeg er gravid, skyder jeg mig selv i hovedet«.

Sådan siger hovedpersonen i DR 3’s dokumentariske udsendelsesrække, hvor sugardateren Gina Jaqueline lukker seerne indenfor i sin lyserøde verden, der er tapetseret med dyre tasker, eksklusiv kosmetik og sex på silkelagner efter otteretters gourmetmiddage – mod betaling. Men den mulige frugt af den horisontale hopsa forekommer altså så skræmmende, at den truer hendes eksistens, og det selv om et besøg hos en praktiserende læge og en rutineprocedure på et skattefinansieret hospital ville sende hendes matadorbil tilbage til start.

Til gengæld passer det omtalte udbrud fint som en brik i et portræt af en ung kvinde, der balancerer på en meget tynd line. Hun forsørger sig ved at gå på dates med rige mænd, der så kvitterer med dyre gaver og kontanter; men hun forstår sig ikke som prostitueret, fordi hun dels vælger sine sugardaddies selv, dels lader lysten drive værket. Og hun er udmærket klar over, at hun betaler en mental pris, selv om hun fucking elsker restaurantserveringer med skovsyre og at kunne shoppe, til hun dropper i lyserøde ting og cute vasketøjsposer med den manende påskrift ’Laundry’.

Serien dyrker sin unikke adgang til et univers af lir og luksus med en næsten vulgær naivitet. Der er vitterlig intet filter, når Gina Jaqueline med de kønne øjne og den merkantile moral fortæller om sit liv – og den definerende grænseoverskridelse, hvor hun som 15-årig i en brandert leverede et blæs for en tusse til en trængende mand.

Kameraet dømmer ikke, men fremstillingen leger med seeren, der må se sig kastet for sine egne moralske løver: For det er meget svært ikke at fælde negative domme om et ungt menneske, der på den ene side står ved sit erhverv som glædespige, på den anden side lyver for sig selv så stærkt, som en Lamborghini kan køre.

Ikke mindst fordi den unge dame smider om sig med hårde ord om sine især mandlige medmennesker: Nogle klamme, liderlige stoddere er de, hvis ej de lever op til hendes høje idealer: rig, pæn, viril og velopdragen.

Vi er med hende på sugardate – både før og efter syndefaldet så at sige – men vi kommer også med på den lokale brune bodega i Nord(læder)vest. Og på café med veninden, der er gravid og prøver at finde en passende grimasse.

Det er meget vedkommende fjernsyn. Og et fint eksempel på, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at spare netop DR 3 væk. Så luk dog hellere hovedkanalen og flyt 'Herrens veje' til DR 2.

Henrik Palle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her