Sandheden er det dyrebareste vi ejer, sagde Mark Twain og tilføjede: Lad os spare på den. Princippet gælder faktisk også for nyhedsjournalistik med så høj troværdighedsambition som CBS News’ legendariske ’60 Minutes’ : Kun hug- og stikfast sandhed må slippe igennem.

Som fhv. reporter fra Dallas, Vietnam, Afghanistan og om Iran-Kontra-affæren vidste nyhedsværten Dan Rather det bedre end nogen, da han en onsdag i september 2004 oplyste, at præsident George W. Bush – netop da i valgkamp med demokraternes Vietnam-dekorerede John Kerry – ved nepotisme i 1968 havde undgået at gøre tjeneste i Vietnam og oven i købet pjækket fra den hjemlige tjeneste i Texas Air National Guard.

Breaking news, som produceren Mary Mapes og hendes hold havde gravet frem med både levende vidne og skriftligt bevis.

LÆS OGSÅ Tom Hardy: »Jeg er lige så maskulin som en aubergine«

Men sandheden er ilde hørt og modtrækket klassisk: at skyde budbringeren – eller i hvert fald skyde vedkommende skumle motiver og metoder i skoene. Så et døgn senere er søgelyset flyttet fra Bushs ungdomspjæk til dokumenternes ægthed og det nationale troværdighedsfyrtårn Rathers såvel som Mapes’ og CBS News’ journalistiske integritet eller eventuelle ’liberale’ tilbøjeligheder.

Patriotisk svigt

Rather og Mapes måtte gå, og Bush blev genvalgt, skønt hans eventuelle patriotiske svigt heller ikke var modbevist.

Historien er jo kendt, og filmens spændingskurve kæmper mod papirer og paragraffer i en ’høring’. Kunne datidens skrivemaskiner f.eks. skrive et ’th’ som i 4th, formindsket og ’løftet’ op over linjen? Politisk drama reduceres dermed til tør procedure.

LÆS OGSÅ Dokumentar om Amerikas udkant driver af southern gothic-stemning

Men Cate Blanchett imponerer igen som den ihærdige producer, hvis erindringer manus bygger på, og Rather inkarneres af Robert Redford, 40 år efter Woodward-rollen i genreforbilledet ’Alle præsidentens mænd’. Der unægtelig havde en mere happy ending.