Den italienske maler Caravaggio var en temperamentsfuld herre, der ofte var på kant med loven og ikke gik af vejen for et rask slagsmål.

Så det er helt i hans ånd, at der nu er opstået et indædt politisk rivegilde i Italien om hans formodede jordiske rester.

Knogler dna-undersøgt
Caravaggio, som egentlig hed Michelangelo Merisi, døde i 1610, i en alder af 39 år, i den lille toscanske kystby Porto Ercole og blev begravet på en kirkegård.

Medusa  fortolket af Michelangelo Merisi, også kendt som Caravaggio. Maleriet er fra omkring år 1600. Foto: AP Da den lukkede i 1956, blev alle knogler overført til en nærliggende kirke, hvor de lå blandet sammen i en knoglekiste, indtil en gruppe eksperter sidste år begyndte at lede blandt knoglerne for at finde nogle, der kunne være Caravaggios.

Det lykkedes at indsamle en del af et kranie, to kæbestykker, en lårbensknogle og en del af korsbenet, som godt kunne stamme fra en cirka 40-årig mand på 170 cm.

De er siden blevet dna-undersøgt og sammenlignet med dna fra slægtninge til Caravaggio, og det er slået fast, at de fundne knogler med 85 procents sandsynlighed er hans. Så vidt så godt.

Milano vil have knoglerne
Nu har flere politikere i Milano imidlertid lagt billet ind på knoglerne.

Både byens borgmester, Letizia Moratti, og Liga Nord-politikeren Matteo Silvani, som også sidder i Europaparlamentet, mener, at Caravaggio bør vende hjem til sin fødeegn, Lombardiet, hvor Milano er hovedbyen.

Her skal resterne begraves sammen med andre store lombardiske sønner, siger de.

Men det kan ikke komme på tale, siger Arturo Cerulli, der er borgmester for området, hvor knoglerne blev fundet.

»Caravaggios jordiske rester tilhører verden, men de bliver i Porto Ercole, for det var der, han døde«, understreger han ifølge den britiske avis The Times.

Der er penge i Caravaggio
Silvano Vinceti, som stod i spidsen for den gruppe, der undersøgte Caravaggio-knoglerne, bakker Arturo Cerulli op.

Folk bør blive begravet der, hvor de døde, for det er nu engang italiensk tradition, siger han. Og selv om maleren tog sit kunstnernavn efter den lombardiske by Caravaggio, kan man ikke bevise, at det var der, han blev født, tilføjer Vinceti.

At der er penge i Caravaggio – og hans knogler – understreges af, at en nylig udstilling i Rom i anledning af 400-året for hans død trak en halv million besøgende.

Og mens politikerne slås om hans sidste hvilested, ligger Caravaggios ben nok så nydeligt på lit de parade på en rød silkepude i den norditalienske by Ravenna, hvor de for tiden udstilles.