Mandag slog Israels store nationale museum dørene op efter tre års omfattende renovering.

Museets udstillingsareal er mere end fordoblet og er nu på 58.000 kvadratmeter. Det er blevet mere meget mere tilgængeligt og meget luftigere.

Midt i den tæt bebyggede pulserende storby ligger et middelalderkloster i en dal omgivet af oliventræer. Og over oliventræerne på toppen af en bakketop ligger museet.

Her er en arkæologisk samling, der gennemgår menneskets hundredtusindårige historie på disse kanter. En stor samling af judaica og objekter fra jødisk liv i utallige lande. De totusinde år gamle Dødehavsruller.

LÆS OGSÅDødehavsrulle-kamp raser i Mellemøsten

En moderne kunstsamling, der strækker sig gennem århundredernes kendte malere, over Israels kunsthistorie til en fin samling international samtidskunst. Hvor blandt andre den danskfødte Olafur Eliasson har en central plads.

Som en landsby
Da man i 1965 besluttede at placere museet oven over Korsets Dal, lagde den tyskfødte arkitekt Alfred Mansfeld vægt på, at museet skulle falde ind i omgivelserne.

Han forestillede sig museet, som var det endnu en arabisk landsby med små kvadratiske huse fordelt ud over en bakketop. Selv efter den største kulturinvestering i Israels historie fremstår museet stadig som et antal små kvadratiske hvide huse spredt på den grønne bakke.

Og set på afstand opdager man ikke, at de mange ’huse’ er forbundet af gange og trapper, så museet indefra opleves som en sammenhængende struktur.

»Vi har lagt stor vægt på at bevare museets originale arkitektur. Mansfeld havde oprindelig lavet vinduer i alle bygningerne, men fordi lyset skadede kunstværkerne, blev de i årenes løb malet over eller dækket til«, forklarer Dena Scher Barta, der er museets talskvinde.

Nogle af de mange renovationsmillioner er derfor gået til at udskifte samtlige vinduer med nye, der lader lyset komme ind, men filtrerer den ubarmhjertige mellemøstlige sols skadelige stråler fra. Alle rum får lys fra en bræmme vinduer for oven, og i nybyggede gange og udstillingsarealer kan man nu se ud, blandt andet på de smukke oliventræer, der vokser i Korsets Dal.

Frivillige guider
Elevatorerne fungerer stadig ikke. Hist og her er et lokale lukket af, og kuratorerne er stadig i gang med at fylde montrerne op.

Det er også guidernes første dag.

»Goddag, jeg hedder Ina, jeg er frivillig guide og vil vise rundt i vores arkæologiske samling, det er min første dag på arbejde«.

Klokken er 11, og Inas gruppe er på små 30 mennesker. Samlingens ældste fund er et sæt kæmpe uroksehorn, der antageligt er en million år gamle. Men det er helt klart, at den sirlige næsten hvidhårede guide er langt mere interesseret i mennesker, ritualer og æstetik end i dyr.

Hun fremviser med ømhed et 90.000 år gammelt drengeskelet. Drengen er blevet begravet i fosterstilling, og ved hans hoved er lagt et hjortegevir. En kvinde blev for 25.000 år siden begravet med en lille ulvehvalp ved sin side, og i en anden præhistorisk grav er en kvinde begravet med en pyntekæde af rævehjørnetænder.

Hun fremviser 10.000 år gamle masker og udskårne benfigurer af frugtbare kvinder. Stormer gennem århundrederne til de første byer opstod med huse, social orden og æstetisk kunst, 3.500 år før vor tidsregning. Hurtigt forbi de tidligste bibelcitater kradset i en sølvamulet – syv århundreder før, Dødehavsrullerne blev skrevet.

LÆS OGSÅDansker daterer Dødehavsrullerne præcist

Springer over den eneste indskrift, der nævner Pontius Pilatus, og kigger nervøst på uret.

»Jeg skulle være færdig nu, men der er så meget, jeg gerne vil vise jer«, sukker hun.

Judaica og samtidskunst
Tilbage til informationsdisken. Klokken er 12.

»Goddag, jeg hedder Ruth, jeg er frivillig guide, og jeg vil vise rundt i vores samling af judaica og jødisk liv. Det er min første dag på arbejde«.

»Dette er verdens største samling af judaica. Den er større end samlingen i Prag, hvor Hitler havde planlagt at indrette et museum over det udryddede jødiske folk«, forklarer Ruth.

Vi ser jødiske brudekjoler fra Yemen og Indien. Hører om jødiske traditioner i Tyskland. Får forevist rituelt sølvtøj. Ser verdens største samling af lyse- og oliestager til brug ved den jødiske lysfest hanukkah. Og smutter lige forbi en synagoge fra Surinam med hvidt sand på gulvet, der er genopbygget næsten i sin originale størrelse.

Klokken 13 begynder Sharon sin første tur. Der står moderne kunst på programmet, men hun slår med det samme fast, at der for kedeligt. Hun vil vise rundt i museets åbningsudstilling af international samtidskunst.

»Det særlige ved samlingen af samtidskunst er, at modsat alle de øvrige 500.000 objekter, museet ejer – hvoraf 8.000 nu er udstillet – er det de eneste, der indkøbes. Alt andet er donationer«, forklarer hun.

Regnbuer og timeglas
Til åbningen har museet bestilt to kunstværker. Det ene, af Olafur Eliasson, hænger ved indgangen, det andet er en fem meter høj spejlpoleret skulptur af den indiskfødte billedhugger Anish Kapoor.

LÆS OGSÅSådan ser Olafur Eliassons regnbue ud

Skulpturen står udendørs. Et timeglasformet spejl, der, ganske som den hedder, vender verden på hoved. ’Turning The World Upside Down. Jerusalem'. Himmelen er for neden, og Jerusalems skyline spejler sig for oven. Skulpturen er en hyldest til Teddy Kollek, der i en menneskealder var borgmester i Jerusalem.

»Det var, hvad Teddy gjorde i Jerusalem. Han vendte hele byen på hovedet«, fastslår talskvinden Dena Scher Barta, mens en besøgende skoleklasse jublende spejler sig – på hovedet.