Annonce
Kunst 7. mar. 2011 KL. 07.59

Heart vil udstille danskers ulovlige Vuitton-kunst

Dagbøder provokerer Herning-museum til at vise Nadia Plesners maleri, Darfurnica.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mærkevarefirmaet Louis Vuittons juridiske skridt mod den unge danske kunstner Nadia Plesner bliver mødt med en blanding af vantro og hovedrysten i den danske kunstverden.

»De er nogle tøsedrenge«, siger direktør Holger Reenberg fra Heart, som Herning Kunstmuseum i dag kalder sig.

Som beskrevet i Politiken i går er Nadia Plesner af en dommer i Holland blevet pålagt dagbøder på 37.000 kr. for at vise det 32 m{+2} store maleri ’Darfurnica’.

LÆS OGSÅLouis Vuitton går igen til angreb på dansk kunstner

Det er en opdateret version af Picassos ’Guernica’-maleri, som han malede, da den spanske by Guernica var blevet bombet i 1937.

Billedet stikker til pressen
I Plesners version består en del af motivet af en nøgen afrikansk dreng, som står med en Louis Vuitton taske over armen.

Med billedet vil kunstneren gøre opmærksom på problemerne i Darfur og samtidig vise, hvordan dele af pressen i dag går mere op i historier om kendisser end i at fortælle om verdens problemer.

Det her vækker rebellen i mig, for det er jo en dagsordensættende sag

Holger Reenberg, direktør, Heart

LV-tasken er ligesom Paris Hiltons skødehund og Victoria Beckham billeder fra kendissernes ikonverden.

Dårlig markedsføring
»Når Louis Vuitton kan skabe en retssag ud af hendes billede, så betyder det bare, at firmaet er langt ude, og at man har en meget dårlig markedsføringschef. Jeg kan slet ikke tage dem seriøst«, siger John Barimani fra firmaet Artmanipulator, som i januar stod for visningen af det kæmpestore billede i København.

Louis Vuitton mener imidlertid, at det er til stor skade for firmaet, at man i billedet ’Darfurnica’ bliver sat i direkte forbindelse med folkemordet i Darfur, og derfor kræver firmaet, at den danske kunstner øjeblikkelig stopper med at vise billedet, blandt andet på sine hjemmeside.

Hernings rebel er vakt
Den tankegang har Heart-direktør Holger Reenberg ingen forståelse for.

»Det her vækker rebellen i mig, for det er jo en dagsordensættende sag«, siger han.

Holger Reenberg ser mærkevarefirmaets retssag som udtryk for en tendens, hvor stadig flere forsøger at begrænse den kunstneriske frihed. I løbet af de kommende dage vil han drøfte med museets advokat, hvad Heart risikerer ved eventuelt at vise det omstridte maleri.

Sympati hos kunsten
»Der er overhovedet ingen tvivl om, hvor min sympati ligger, men jeg har også et ansvar for min institution«, siger han.

Holger Reenberg mener imidlertid, at ’Darfurnica’ ikke alene peger på de problemer, som er kunstnerens anliggende, hvilket vil sige Darfur og pressens skæve prioritering af stoffet. Han mener også, det rammer direkte ned i den aktuelle debat om, hvorvidt kunst skal være berigende eller udtrykke en holdning.

Denne debats yderpunkter har været Kunstrådets afgående formand, Mads Øvlisens, synspunkt om, at kunsten skal provokere, mens den nye formand, Per Arnoldi, mener, kunsten skal være berigende.

LÆS OGSÅVred kunstner blæser til kamp mod Paris Hilton-syge

»At kunst gerne skulle være berigende, siger vist sig selv, at den ofte ikke er det, er der heller ikke noget underligt i, men hvis kunstneren har et engagement i en eller anden sag, kan kunsten jo heller ikke undgå at blive politisk. Billedet her er lavet af en kunstner, som decideret ønsker at udtrykke sig politisk. Det er da interessant«, siger Holger Reenberg.

Han synes, der er en underlig mangel på sammenhæng i Louis Vuittons dramatiske juridiske skridt, for samtidig med at man forsøger at stoppe Nadia Plesners kunstneriske virksomhed, er Louis Vuittons ejer, Bernard Arnault, en af verdens helt store samlere af nutidskunst, og han er af samme grund ved at få opført et meget stort kunstmuseum i Paris.

Kunstens fremmeste opgave?
»Man kunne godt forestille sig, at mæcen- og samlervirksomheden smittede positivt af på firmaets generelle holdning til forholdet mellem produkt og kunst, ja, ligefrem forsvarede kunstens frihed? Hos Louis Vuitton burde de da bare være tilfredse, men i stedet brænder de sammen som et lille provinsbageri og kaster sig over en ung kunstner, som i en god sags tjeneste har brugt deres logo. Maleriet viser jo, at deres branding er slået så godt igennem, som de ønsker. Men hvorfor må kunsten så ikke afbilde denne virkelighed, for det er jo kunstens fremmeste opgave?«, siger Holger Reenberg.

Da Nadia Plesners udstilling i København blev åbnet af kulturminister Per Stig Møller, pegede han netop på Louis Vuitton-tasken som symbol.

Det absolutte brændpunkt
»Du gør modsætningen tydelig imellem det letbenede og det forfærdelige, og du gør det konkret med på den ene side massemediernes minutiøse dækning af de unge, de smukke og de rige og så på den anden side den ringe interesse, som nogle af de samme medier viser de nødlidende i verdens kritiske brændpunkter. Og det er jo præcis sat i brændpunktet med Louis Vuitton-tasken. Du får en ny sag!«, sagde Per Stig Møller.

LÆS OGSÅT-shirt-kunstner får massiv støtte

John Barimani, som udstillede Darfurnica i januar, er ikke blevet skræmt af de retslige trusler fra det globale mærkevarefirma.

Hvis det skulle blive relevant, er han parat til at stå bag endnu en udstilling af det store provokerende maleri.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Gadeplan
27. maj. KL. 11.48
Overtalelse? Det ville være rart, hvis kommunen tændte på ideen om en smukkere Rådhusplads, mener man på Politiken. Fra venstre er det teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, arkitekturredaktør Karsten Ifversen, journalist Kjeld Hybel og overborgmester Frank Jensen. Borgmestrene er skeptiske. - Foto: FINN FRANDSEN

Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng

Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.

Dine penge
27. maj. KL. 11.50
Fornuftigt. 13-årige Clara Hjersgaard Grant planlægger ikke at shoppe alle sine konfirmationspenge op, men sætte dem i banken. Privatfoto

Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken

Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe