En halv snes danske museer skal fremover være alene om løfte ansvaret for at indsamle, registrere, bevare, formidle og forske i dansk historie før år 1536.

I dag beskæftiger 42 museer spredt over landet sig med arkæologisk arbejde, flere steder med fokus på lokalområdet, men hen ved 30 af dem vil blive frataget en væsentlig del af deres opgaver, og mange af deres ansatte må formentlig søge arbejde i større byer, hvis politikerne på Christiansborg følger den såkaldte museumsudredning, som en arbejdsgruppe under Kulturministeriet om kort tid lægger sidste hånd på.

Af arbejdsgruppens anbefaling fremgår det, at ansvaret for at indsamle, registrere og bevare genstande, der graves frem i forbindelse med nye byggerier, fremover skal koncentreres på en halv snes museer.

»Kun ti museer lyder voldsomt«
Der er bred enighed i museumsverdenen om, at der er brug for at hæve det faglige niveau, siger lederen af Horsens Museum, Anne Bjerrekær, der også sidder i bestyrelsen for Organisationen Danske Museer med særligt ansvar for arkæologi.

»For det er en fordel at have flere kolleger at diskutere med og flere ressourcer, men at det kun skal være ti museer, synes jeg lyder voldsomt«, siger hun.

»Her på museet har vi mange arkæologer, som vi så må fyre. Nogle af dem får forhåbentlig arbejde på et af de større museer, men så er der ikke meget tilbage for os som institution. Det bliver begyndelsen til noget helt andet for rigtig mange museer. For så dræner man dem. Det har vi set på sygehuse og i politiet. Jeg har ikke noget imod, at man samler sig i større enheder. Jeg synes bare ikke, at det sker på den rigtige måde i det her tilfælde«.

Mister godt fagligt miljø
Horsens Museum får et tilskud af kommunen på godt 5 millioner kr. om året, mens staten spæder 800.000 kr. til.

For de penge får byen museets udstilling af genstande fra både før og efter år 1536.

Museet tager imod skolebørn, afholder åbne udgravninger i kommunen, hvor borgere kan følge med i arbejdet, arrangerer guidede byvandringer og registrerer, når lokale gør arkæologiske fund i området.

LÆS OGSÅ Sensationelt stenalderfund i Jylland

Og så er museets arkæologer rykket ud, når kommunen eller en bygherre skulle rådgives før et nyt byggeri, og har også forestået den arkæologiske udgravning.

»Jeg har været oppe på at have 15-20 arkæologer ansat, og det giver et godt fagligt miljø. Og det er helt sikkert, at politikerne i Horsens meget hellere vil lægge pengene her i byen end f.eks. at sende dem til Aarhus, som formentlig ville skulle overtage fra os«, siger Anne Bjerrekær, der gætter på, at de museer, som får ansvar for udgravninger, bliver de samme ti, som i dag er tilsynsmuseer, nemlig museer i større byer som Aalborg, Aarhus, København, Odense og Roskilde.

Selv foretrækker hun, at de mindre og mellemstore museer arbejder tæt sammen som i Ebeltoft, Grenaa og Randers, hvor hver by stadig har sit eget museum.

Endnu er der ikke sat tal på
»Vi udelukker ikke, at flere museer går i samarbejde«, siger afdelingschef i Kulturministeriets departement Steen Kyed, der sidder i arbejdsgruppen sammen med direktøren for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt, Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, og direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass.

»Når bare vi har et museum, vi kan holde fast på ansvaret. Så kan der laves forskellige former for mere eller mindre forpligtende samarbejde«.

Steen Kyed understreger, at der endnu ikke er sat tal på, hvor mange af de 42 museer der får ansvaret for at stå for udgravninger i forbindelse med byggerier.

»Men vi vil gerne have store enheder til at udføre arbejdet med at vurdere og udgrave, fordi det giver et højt professionelt niveau«, siger departementschefen, der fremhæver Sønderjylland som et eksempel på, at man med fordel har samlet museer fra en hel region.

»Men et kulturhistorisk museum kan godt have andre områder, hvor de også samler ind. Bare uden at grave. Og museer med en samling skal stadig væk sørge for at samle ind. Ligesom det godt kan være, at noget, der graves op, havner på et mindre museum«.

Mange løsningsmuligheder
På et stort møde for museumsfolk og kommunalpolitikere i Esbjerg på onsdag vil den foreløbige redegørelse blive fremlagt.

LÆS OGSÅPolitiken-læser løser arkæologisk gåde

Men, understreger Steen Kyed, arbejdsgruppens ærinde er blot at skabe nogle strukturer, der fremmer en udvikling mod mere bæredygtige og større enheder, mens kommuner og museer selv afgør, hvordan museumsvæsenet konkret skal indrettes.

»Der findes rigtig mange løsningsmuligheder inden for rammerne. Fra statens side siger vi bare: Denne opgave vil vi gerne have løst af nogle færre enheder.

Det betyder også, at man bliver taget alvorligt i et samarbejde med en kommune eller et universitet eller et udenlandsk museum«, siger Steen Kyed, der mener, at det »meget atomiserede museumsvæsen har overlevet sig selv«.

»På den anden side vil vi også gerne fastholde, at vi har et museumsvæsen i Danmark, som vokser ud af den lokale forankring og det lokale engagement. Og ved at ændre på rammebetingelserne håber vi, at museer og kommuner kan finde løsninger, der tilgodeser begge hensyn«.