For et år siden skabte den danske jurastuderende Martin Martensen-Larsen overskrifter, da han ville sælge billetter til en dødsdømt amerikansk fanges henrettelse.

Nu, godt et år senere, er den 33-årige Martin Martensen-Larsen ved at lægge sidste hånd på en installation, hvori et timeglas skal indeholde asken fra den henrettede fange, Karl Chamberlain, som blev henrettet i 2008, for at have begået et mord i 1991.

Timeglasset skal symbolisere forbindelsen mellem tid og straf. Ifølge Martin Martensen-Larsen var det Chamberlains sidste ønske i henrettelseskammeret, at han kunne »dø mere end en gang«.

LÆS MEREDansker vil sælge fem billetter til henrettelse i Texas

»Så kan processen gentages ved, at asken hele tiden løber gennem timeglasset. Hans tid løber hele tiden ud, og starter forfra«, forklarer Martin Martensen-Larsen til politiken.dk.

Kan dødsstraf læge sårene?
Med installationen vil Martin Martensen-Larsen sætte fokus på, hvorvidt dødsstraf kan læge sårene for de efterladte.

Ideen til projektet fik han i forlængelse af Karl Chamberlains henrettelse. Her kunne han se, at familien til Karl Chamberlains offer stadig virkede vrede. Dermed fik Karl Chamberlain ikke den syndsforladelse, som Martin Martensen-Larsen mener er intentionen bag dødsstraffen.

Martin Martensen-Larsen tolker Karl Chamberlains sidste ønske som, at han ville give de pårørende en chance for at straffe ham igen.

LÆS MEREUSA genoptager brug af dødssprøjter

»Han sagde, at han ville ønske, at han kunne dø flere gange for at vise, hvor ked af det han var. At han ville dø flere gange for at dulme de pårørendes vrede. Med andre ord ville han give dem den gave, at de kan hævne sig på ham flere gange«, siger Martin Martensen-Larsen.

Dødsstraffen er religiøs
Koblingen til timeglasset kommer af, at Martin Martensen-Larsen mener, at amerikanerne forbinder dødsstraf med en form for religiøs tilgivelse.

»I USA er der ofte en religiøs tanke bag henrettelsen. For eksempel var resultatet af Jesus' henrettelse, at menneskets synder blev forladt«, forklarer Martin Martensen-Larsen, og uddyber:

»Når vi så selv anvender dødsstraffen, så har vi ikke lyst til at give samme syndsforladelse (til den henrettede, red.) tilbage. Jeg vil stille det praktiske spørgsmål: Hvad betyder tilgivelse i den amerikanske dødsstraf?«.

Her er timeglasset ifølge Martin Martensen-Larsen et forsøg på at forstå den vestlige verdens tidsopfattelse i forhold til tilgivelse.

Linær opfattelse af tid
»I den vestlige kultur har vi en meget linær tidsopfattelse, hvor døden stadig er et tabu for os. Hvis vi ser på et timeglas, er det ofte i forhold til noget, som vi skal tage tid på, for eksempel at koge et æg«, mener Martin Martensen-Larsen.

Han mener ikke, at vi i den vestlige kultur forholder os til døden i dette tidsperspektiv, hvorimod den dødsdømte konstant må forholde sig til, at døden ligger forude.

»Det er de færreste, der forstår vores egen dødelighed, men den dødsdømte lever med konstant at vente på døden. Med timeglasset vil jeg vise, at livet rinder ud«, siger han.

Martin Martensen-Larsen er stadig ved at lægge sidste hånd på installationen. Lige nu er han ved at finde et sted, der vil udstille installationen.

Installationen bliver til med accept fra Karl Chamberlains familie.

Solgt fem billetter til henrettelse
I forbindelse med sit sidste projekt har Martin Martensen-Larsen solgt fem billetter til henrettelsen af 40-årige Travis Runnels, som stadig sidder på dødsgangen i USA.

Han var i fængsel for indbrud og tyveri, da han i 2003 knivdræbte en tilsynsførende, og blev i 2005 idømt dødsstraf for den forbrydelse.

Projektet kan lade sig gøre, fordi Runnels' giver afkald på sine fem gæstepladser ved henrettelsen. I sidste ende vil han blive kompenseret med omtrent 80.000 kroner, som går til en organisation, der varetager hjemløse dyrs interesser.

FACEBOOKBliv ven med Politiken