Da den egyptiske sanger Ramy Essam under det arabiske forår stillede sig op på Tahrirpladsen i Kairo og sang om daværende præsident Hosni Mubarak, var sangeren med til at skabe forandring i Egypten.

På samme måde er kunst, musik og kultur overalt i verden med til at udbrede positiv forandring og menneskerettigheder.

LÆS OGSÅUdviklingsministeren: Vi vil støtte kunstnere, som formidler danske værdier

Det mener i hvert fald regeringen, som nu vil lave en ny kulturstrategi for udviklingsarbejdet.

Regeringen har afsat 110 millioner kroner, og strategien skal ligge klar til foråret. Men allerede i dag sættes arbejdet i gang med en international konference i København.

Ministre vil forandre verden
Samtidig lancerer kulturminister Uffe Elbæk (R) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) hovedlinjerne under overskriften ’Vi vil forandre verden med kultur’ i en kronik i dagens avis.

»Som verden ser ud i dag, udfordres den kulturelle frihed fra mange sider, men samtidig ser vi positive tendenser i kulturens bidrag til demokratisering og udvikling«, skriver de.

LÆS KRONIKVi vil forandre verden med kultur

»Det er den kamp, som Danmarks nye strategi vil gå ind i. Strategien vil angribe kunst og kultur ud fra et rettigheds- og vækstperspektiv«.

Og det kan der sådan set være god ræson i, mener Lene Bull Christiansen, adjunkt på Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet.

Her har hun blandt andet forsket i netop kunst og kultur i samspil med politik og medgiver, at det kan være en effektiv måde at få budskaber ud på:»Langt hen ad vejen har ministrene ret i, at hvis man gerne vil have befolkningen op af stolene, er det godt at støtte deres egne stemmer.

Men faren ved det er, at når man støtter nogen, så vil de, der er uenige med dem, pege fingre og betragte dem som lakajer«.

Global værdikamp
De to ministre lægger vægt på, at nok skal der finde en ligeværdig udveksling sted mellem Danmark og udvalgte lande, men danske og vestlige værdier som menneskerettigheder og ligeværd er ikke til forhandling.

Danmarks nye kulturstrategi for udviklingslandene skal nemlig være en del af den globale værdikamp. Det kan, advarer Lene Bull Christiansen, blive opfattet som kulturimperialisme. Og strategien kan også komme til at skade dem, man vil støtte.

LÆS OGSÅAfrika bliver ikke mæt af gode nyheder

»Den lille mand på gulvet ser ikke så lille ud længere, når man finder ud af, at han får en masse penge et eller andet sted fra. Mange af de her modstandsbevægelser lever af at være Davids kamp mod Goliat«, siger hun.

Vil kæmpe for ytringsfrihed
Men man kan sagtens være ligeværdige partnere uden at have samme værdier, mener kulturminister Uffe Elbæk.

»Vi skal stå vagt om det menneskesyn, vi har, og som vi tager med ud i verden og møder nye samarbejdspartnere med. Vi skal ikke underspille, hvor vi taler fra, men samtidig skal man også have en evne til at sætte sig ind i den andens sted«, siger han.

LÆS OGSÅRadikal minister foreslår at flytte millioner af sultne mennesker

Han lægger vægt på, at det er den enkelte kunstners eget valg, om de vil samarbejde med Danmark, men understreger, at Danmark vil kæmpe for kunstneres ytringsfrihed:

»Hele tænkningen omkring, at kunstnere i Danmark og udlandet arbejder sammen og opbygger kunstneriske og sociale netværk, understøtter civilsamfundet. Den kontakt og det samarbejde har betydning for den lokale opposition. De ved, at verden er deres vidne«.

Kan skade øvrigt udviklingsarbejde
Knud Vilby, udviklingskonsulent og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at det overordnet er positivt, at Danmark styrker indsatsen på kulturområdet:

»Men man skal holde tungen lige i munden og passe på, at man ikke benytter det til at mase egne værdier ned over hovedet på andre. På kulturområdet handler det om at være med til at skabe rum til, at kulturen kan udfolde sig. Men det kan være mere kontroversielt end traditionelt udviklingsarbejde, hvis man ikke er præcis i strategien«, siger han.

LÆS OGSÅBistand bør gå til skatteopkrævning

Og ud fra et generelt udviklingsperspektiv kan tankerne om at deltage i den globale værdikamp komme til at skade det øvrige udviklingsarbejde, advarer Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»Der er grund til at være lidt bekymret for, hvad det her kommer til at betyde konkret«, siger han.

»Det kan meget nemt komme til at underminere resultaterne fra udviklingssamarbejdet, fordi det skaber en afstandtagen fra modtagernes side. Vi kan fint støtte organisationer, der deler vores værdier, men at tro, at man med penge kan overbevise dem, der ikke deler vores værdier, er naivt«.

Skal ikke nødvendigvis vælte regeringer
Men det er nu heller ikke meningen, siger Elsebeth Krogh, direktør for Center for Kultur og Udvikling – den organisation, der skal føre strategien ud i livet:

»Det er ikke nødvendigvis, fordi vi skal vælte regeringer. Vi arbejder inden for samme ramme som udviklingsstøtten fra Danida, reducerer fattigdom og skaber lokalt ejerskab. Kultur skal ikke nødvendigvis være politisk«, siger hun.

LÆS OGSÅJeg savner en samtænkningsminister

»Men hvis du bruger kunst og kultur, har du større chance for at vække folks interesse og aktivere dem på en anden måde, end hvis du for eksempel holder en workshop om menneskerettighedserklæringen«.