Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kunst 31. okt. 2009 KL. 15.25

ARoS: Send flere penge

ARoS appellerer nu direkte til kulturpolitikerne på Christiansborg i håb om en økonomisk håndsrækning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Efter millionunderskud, dårlige budgetter, nedjusteringer og udsigt til mere af det hele går kunstmuseet ARoS' ledelse nu til kulturpolitikerne på Christiansborg og beder om hjælp.

Århus-museet har på sine fem leveår fået ry for at have udstillinger af høj klasse med både dansk og international samtidskunst.

Men efter de første år med strømme af nysgerrige, der skulle ind og se det nye museumsbyggeri, er besøgstallet faldet drastisk. I løbet af de seneste tre år er publikumstilstrømningen faldet med 43 procent, og indtægterne falder med.

Ydermere har museets absolutte hovedsponsorer, Ny Carlsbergfondet, truet med at trække sig.

Ved museets fødsel modtog ARoS en donation fra fondet på 40 millioner kroner til indkøb af international kunst, et beløb, der blandt andet er blevet brugt til indkøb af skulpturen og vartegnet 'Boy'.

Fakta

ARoS' økonomi

Åbnede i 2004 som Vestdanmarks største kunstmuseum.

Besøgstallene nåede op på 370.000 i 2006, men tallet er faldet med 43 procent, og ARoS kæmper med underskud.

I 2006 udvidede Århus Kommune det offentlige tilskud med 3 millioner kroner årligt, og i sommer fik museet udvidet sin kassekredit med 1,5 millioner kroner til 6,5 millioner kroner, samtidig med at kommunen bestilte ekstern revision.

ARoS skal nu optimere driften, men foreløbig tårner et nyt millionunderskud for 2009 sig op.

Ny Carlsbergfondet har doneret 40 millioner kroner til indkøb af international kunst, men truer med fremover at trække sig, hvis det kunstneriske niveau falder.


'Boy'. PR-foto: ARoS

Men i et brev til ARoS fra juni i år understreger Ny Carlsbergfondets direktør, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, at det er en klar forudsætning for fondets støtte fremover, at ARoS opretholder sit internationale niveau.

Publikum bliver væk

Med andre ord:

ARoS kan ikke se frem til flere glade fondsmillioner, hvis udstillingsniveauet ryger fra den internationale liga og ned i klasse med det naturlige niveau for et »provinsmuseum«, som museumsdirektør Jens Erik Sørensen har sagt.

LÆS OGSÅ Minister giver ARoS den kolde skulder

Og det vil ledelsen gerne have lov at fortælle Folketingets Kulturudvalg om.

»Det er et naturligt skridt for os at bede om foretræde for Kulturudvalget, fordi vi finder det nødvendigt, at man også på landsniveau hjælper museet med at opretholde sit høje niveau. Vi spiller på alle strenge for at sikre, at museet kan bestå med det niveau, vi har fået oparbejdet. Vi har et godt brand som internationalt museum, der kan byde på store og usædvanlige kunstoplevelser, men skal vi opretholde det, er vi forpligtet til at søge hjælp, hvor det er muligt at finde den«, siger kommunikationschef Bjarne Bækgaard, der udtaler sig, fordi både direktør Jens Erik Sørensen og bestyrelsesformand Carsten Fode er på ferie.

LÆS LEDER ARoS har mistet retningssansen

Og museumsøkonomien halter. ARoS' besøgstal, der for tre år siden lå over 370.000, forventes i budgetterne for i år at ende omkring 210.000.

Worst case-scenarios til overvejelse
Lige for tiden er der ifølge ARoS fin tilstrømning til den aktuelle Jeppe Hein-udstilling, som på under tre uger har lokket over 17.000 mennesker indenfor, men der er langt op til et overskud.

Sidste år lå kunstmuseets underskud på over 3 millioner kroner, i år forventes det at blive på mindst 1,9 millioner kroner afhængigt af de endelige besøgstal, og i sommer måtte Århus Kommune bevilge en forhøjelse af kassekreditten på 1,5 millioner kroner.

Samtidig bad kommunen om en ekstern revision. Den lå klar i september med scenarier for, hvordan ARoS kan forsøge at rette skuden op.

Museet kan for eksempel begrænse åbningstiden, forhøje billetprisen, gå i kødet på sponsorerne eller – som det hedder – planlægge i hvert fald én blockbuster af en succesudstilling hvert år.

Rapporten anbefaler også ARoS’ ledelse at »overveje en sondering i Kulturministeriet af mulighederne for øgede statslige tilskud«, og det gør ARoS så nu.

LÆS ARTIKEL ARoS dropper kunstudlejning

Appel til vennerne
Men er tiden til at tro på øgede offentlige kulturtilskud?

»Vi er i en situation, hvor vi må spille på alle strenge. Vi er inde i en god proces internt med at optimere og gennemgå alle led i museumsdriften, men vi er også nødt til at appellere eksternt til alle vennerne i både erhvervslivet og det politiske system. Vi håber, at de vil være lydhøre og kan forstå vores økonomiske behov«, siger Bjarne Bækgaard fra ARoS.

Men når I må ud med tiggerstaven bare få år efter, at ARoS åbnede, kan det så ikke være jer, der ikke er dygtige nok?

»Det kan man altid spørge om, men vi gør vores ypperste, og det er jo ikke nogen ny situation: Også mens vi havde høje besøgstal, pegede vi på, at hvis vi skulle opretholde det niveau, alle roste os for, så havde vi behov for øgede tilskud«.

Hvad gør I, hvis Ny Carlsbergfondet trækker sin støtte?

»Vi gør alt for at undgå, at vi kommer i den situation overhovedet«, understreger kommunikationschefen, der ikke vil ind på, hvor mange penge museet vil bede folketingspolitikerne om.

For tre år siden, efter at direktør Jens Erik Sørensen havde vurderet, at museet manglede omkring 7,4 millioner kroner årligt for at opretholde sit niveau, bevilgede Århus Kommune et øget driftstilskud på 3 millioner kroner om året.

Det er formentlig de manglende 4 millioner kroner årligt, ARoS vil bede landspolitikerne om at finde. Med i brevet til Kulturudvalget ligger brevet til ARoS fra Ny Carlsbergfondet og vidner om, at ARoS ikke kan sætte sin lid til sponsorer og donationer alene.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

EURO 2012
27. maj. KL. 12.09
etter? Thomas Sørensen er landsholdets førstemålmand, men en usikker præstation i kampen mod Brasilien før han blev taget ud med en skade har skabt diskussion om, hvorvidt han skal beholde førertrøjen. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skadet og usikker Thomas Sørensens EM-deltagelse er i fare

Landsholdsmålmand Thomas Sørensen er lige nu ukampdygtig med en rygskade, og EM-pladsen kan være i fare.

Café+Restaurant
27. maj. KL. 12.10
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian

Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser

Nimb Brasserie har gennemgået en metamorfose. Stilmæssigt passer det fremragende til Tivolis ånd.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe