De efterårsklædte turistflokke ved Langelinie løfter synkront mobilkameraerne. Nu sker det.

Godt hjulpet på vej af en tilkaldt kran bliver statuen ’Survival of the Fattest’, også kaldet Den Fede Dame, hevet op af dybet med hovedet nedad og det kæmpemæssige bagparti pegende ind mod land og de nysgerrige havfruegæster.

Rig tynger fattig
Alt sammen dirigeret af kunstneren bag værket, Jens Galschiøt, der står i waders på en sten få meter fra Edvard Eriksens havfrue og holder øje med processen.

»Pas på, hun kan godt vælte over mod dig«, råber Jens Galschiøt advarende til Kurt Lilliendal, der har fået tjansen med at hoppe i vandet, ligeledes i waders, for at fæstne kranens kroge til det fede kvindemenneske på 800 kg.

Han er glad, Galschiøt. For indtil for få minutter siden vidste han slet ikke, om statuen var helt væk, eller om hun bare var væltet.

Hovedet nedad
’Survival of the Fattest’ blev stillet op for en uge siden på Langelinie få meter fra Den Lille Havfrue i anledning af det kommende klimatopmøde i København.

Den forestiller en fed dame, symboliserende den rige verden, der sidder stor og mægtig og tyngende på skuldrene af en svækket mand med stankelben – verdens fattige.

LÆS OGSÅ 800 kilo tung skulptur er forsvundet

I går fik Jens Galschiøt dog en alarmerende melding om, at skulpturen var forsvundet. Ingen vidste, om den blot var væltet og altså gemte sig under bølgerne, eller om nogen havde stjålet den.

Da først Kurt Lilliendal kom i vandet, fik han hurtigt slået fast, at hun skam var der.

Men at hun lå med hovedet nedad, så hun var nødt til at blive bugseret ind på land, før kranen atter kunne vende hende med hovedet oppe og de fattige nede.

'Hun lider af inkontinens'
Derfor står to herrer i waders, en kranfører i orange kedeldragt, et par frysende journalister og en busfuld af franske turister nu og kigger på den rige, fede dame og de vandstråler, der springer fra hendes appelsinhudsbefængte baller, mens hun langsomt rejser ind mod land.

»Hun lider vist af inkontinens. Det sker jo i den alder«, råber Jens Galschiøt for at overdøve kranen og blæsten på Langelinie.

Ude på vandet kan man se Kurt Lilliendals kridhvide hår begynde at bevæge sig gennem det sorte vand for at komme på land og inspicere statuen og eventuelle skader.

»Kurt, er det bedre at lægge hende på græsset?«, spørger Jens Galschiøt, der har hentet to skumgummimadrasser i bilen, som han lægger på vejen.

De bliver enige om, at madrasserne er o.k. Kranen sænker damen, og krogene bliver flyttet, så hun kan blive rejst op i sin fulde højde.

Der er ingen synlige skader. Til gengæld er der mange spørgsmål fra forbipasserende.

»Jeg er helt chokeret«
»Hvad er dog det!?«, spørger en ældre dame med rosa strikhue.

»Med noget, der er så grimt, så må man bede om en forklaring«, lyder det fra damen, der ikke ønsker at oplyse sit navn, men som understreger, at hun har holdt Politiken i 55 år.

Jens Galshiøt tager armen om hende og forklarer, at den fede dame er »dig og mig«, mens statuens spinkle mand symboliserer de fattige, som må lide under vores overforbrug af CO2.

»Ej, ej, ej… Jeg er helt chokeret. Men kunst skal jo helst vække nogle følelser«, siger hun bagefter til politiken.dk, og ser meget tilfreds ud.

»Tænk, at han ser så flink ud, ham der har lavet den«.

Står bedre end før
Dagens aktivitet har medført, at Jens Galschiøts bronzeskulptur atter er på plads ved siden af Den Lille Havfrue. Faktisk står madammen nærmest »bedre end før«, siger kunstneren.

Hvad der egentlig skete, ved han ikke.

»Det er faktisk lidt af et mysterium«.

LÆS OGSÅ Tung bronzestatue fundet i vandet