»Et stille geni«. »Et forbløffende øje for detaljer«.

»Bange for at træde ud af sin comfort zone«. »Fortjener verdensomspændende anseelse«.

Det er altid sjovt at læse, hvordan udenlandske kritikere ser på danske kunstnere.

LÆS OGSÅDansk lysmester får internationalt gennembrud

I øjeblikket har det prestigefyldte The National Gallery i London en soloudstilling med Christen Købke, og ovenstående er presseklip fra fire britiske avisers vurderinger af den danske guldaldermester.

Integritet i en lille verden
I den meget positive ende anmeldte søndagsavisen The Observers Laura Cumming i går Købke med ordene:

»Hans kunst er et leksikon over Danmark: De høje skyer, de modne marker, den elegante arkitektur og det klare lys, integriteten og oprigtigheden i menneskene«.

Hun mener, at »danskerne har holdt ham som en velbevaret hemmelighed«.

Også The Sunday Times’ Waldemar Januszczak anmeldte Købke-udstillingen i går, men var noget mere forbeholden.

Januszczak spørger, om »den innovative skandinaviske kunstners stille hverdagsglæder mon gemmer på en mørkere dansk sandhed«, hvorefter han fremlægger »den kunstneriske periode, som de, noget lattervækkende, kalder den danske guldalder«, i virkeligheden var en urolig og mørk tid, hvilket gør »Købkes ro mistænkelig«.

Samtidig mener anmelderen, at »Købkes verden var lille, hans ambitioner beskedne, hans penselstrøg minutiøse«.

At han »virkede ægte bange for at træde ud af sin comfort zone«, hvorfor han mest malede landskaber, der fandtes lige uden for hans eget dørtrin og portrætter af familiemedlemmer og venner.

Guds plan
Hos The Daily Telegraphs anmelder Richard Dorment bliver denne intimitet og fokus på hverdagsmotiver dog fortolket mere positivt.

Om cirklen af kolleger, venner og familie, der sad model for Købke, skriver han:

»Fordi det ikke er bestillingsportrætter, føles det, som om han fanger sine modeller med paraderne nede (...) usædvanligt for 1900-talskunst, at modellen ikke engang har anstrengt sig med at skifte ud af sit arbejdstøj – eller for den sags skyld lukke sin gylp«.

Men det er især naturmotiverne, der betager anmelderen:

»Som en from kristen fandt Købke i det mest banale stykke natur en afspejling af Guds perfekte plan. Det var malerens mål at afsløre denne perfektion gennem sin maleriske tekniks klarhed og præcision«.

Hvad vi ønsker fra kunsten
Endelig er The Independents anmelder Tom Lubbock imponeret over Christen Købkes sans for detaljer og tekniske kunnen, men savner drama og mere rebelsk sindelag i danskerens kunst:

»Det er ikke den slags maleri, man bliver rystet af. (...) Hans arbejde er aldrig på kanten af vold eller vulgaritet. Der er ikke den slags tryk i det. Og jeg er bange for, at omhu og omtanke, hvor hengiven den end er, ikke er nok. Det, vi ønsker af kunsten, er ikke det samme, som vi ønsker fra vores naboer«.