Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Skal Se og Hør lukkes: Det mener de kendte

12 kendte danskere om den største danske medieskandale i nyere tid.

Gem til liste

Med ulovlig adgang til kendte og kongeliges brug af kreditkort har Se og Hør afsløret, hvor de kendte var, og hvad de foretog sig.

Det er kriminelt og den største medieskandale i Danmark nogensinde.

En lignende skandale lukkede Storbritanniens største søndagsavis, News of the World, i 2011.

Bør det få samme konsekvens for Se og Hør?

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet

»Hvis Se og Hør skal undgå at lukke, må Se og Hørs ejere sørge for at få ryddet godt og grundigt op. Og det kan ikke nytte noget at placere et ansvar langt nede i hierarkiet. Så opnår man det samme, som man gjorde på News of the World i Storbritannien, hvor man startede med at sige, at det var en enkelt medarbejders værk, og så viste det sig, at det havde tråde helt op til den øverste redaktionsledelse og til ejerne selv. Jeg tror ikke en meter på, at det er noget, nogle underordnede medarbejdere eller min egen redaktionschef (tidligere nyhedschef på Se og Hør, Lise Bondesen) har fundet på. Det er noget, chefredaktionen i allerhøjeste grad har været involveret i på Se og Hør. Man må ud og placere et ansvar. Det mest tankevækkende ved hele den her sag er, hvordan vi i medieverdenen nærmest koncentrerer alle vores kræfter omkring Se og Hør frem for at koncentrere vores kræfter omkring Nets. Forestil dig, at det her ikke bare havde været noget fuldstændig ligegyldigt sladder, som kilden hos Nets havde udleveret, men tænk, hvis han havde videregivet oplysninger til Hell Angels eller al-Qaeda for at presse nogen«.

LÆS OGSÅOverblik: Her er Se og Hørs mistænkelige historier

Mads Brügger, kanalchef på Radio24Syv

»Grundlæggende, som journalist, er jeg imod, at et medie kræves lukket. Men hvis det kommer for en dag, at ledelsen i en årrække har været involveret i systemisk, organiseret kriminalitet, er man måske i en situation, hvor det ikke bør føres videre. Men jeg er imod politikere og journalister, der råber, at et medie skal stoppes. Det bål vil jeg ikke bære ved til«.

»Dermed ikke sagt, at jeg ikke er særdeles kritisk. Men så er det jo ikke kun Se og Hør, det gælder, det er også ved at bløde igennem til Billed-Bladet. Da det kom frem i Norge, at ansatte i en bank leverede oplysninger til norsk Se og Hør, burde det have været et wake-up call for det danske Se og Hør. Spørgsmålet er så snarere, om det er selve Aller, der skal lukkes. Om det efterhånden er så syg en organisation, at den skal standses. Qvortrup har jo handlet på nogens bud. Men politikere skal ikke lukke medier. Det ser man kun i diktaturer. Aller-familien skal se hinanden i øjnene i et ædrueligt øjeblik og spørge sig selv, om de vil føre selskabet videre«.

»Selvfølgelig har vi brug for sladderblade. De indgår i mediefaunaen. Politiken har også elementer af sladder. Det er bare noget andet, der sladres om«.

LÆS OGSÅSe og Hørs chefer: De her havde ansvaret

Stig Tøfting, fodboldspiller og studievært

»Jeg synes ikke, Se og Hør skal lukkes. Hvorfor skal de lukkes? Hvis det er ulovligt, det de har gjort, skal de selvfølgelig straffes. Men i bund og grund er det blad bygget op på sladder, og så længe folk vil have sladder, vil der være blade ligesom Se og Hør. Det er sådan, jeg ser på det. Det kan man ikke lave om på ved at lukke et blad, bare fordi de gør noget ulovligt. Så ville der bare komme et andet blad, som laver den samme form for sladder«.

»Det er vel også det, som journalisten sælger sin bog på: Folk vil læse de der hisorier. Jeg håber bare for ham, at han sælger mange bøger, så han kan tjene en masse penge på bogen. For jeg tror, det bliver svært for ham at få et job som journalist efter det her«.

»Personligt er jeg lidt ligeglad med Se og Hør. Jeg bladrer det igennem, når jeg ser det, hvis det ligger et sted, hvor jeg også er. Det kan jeg ikke sige mig fri for, det er jeg ikke for fin til. Jeg nærstuderer det ikke; jeg tjekker billederne og den slags og læser måske en historie, hvis den ser spændende ud. Men jeg køber ikke Se og Hør«.

LÆS OGSÅSkandalefyldt Se og Hør-bog udsolgt på blot en dag

Annette Heick, sanger, journalist og tv-vært

»Selvfølgelig skal Se og Hør ikke lukke. Man skal ikke forsvare noget, der er ulovligt. Og det gør jeg ikke. Jeg forsvarer heller ikke det, de har gjort i den her sag«.

»Men jeg vil gerne forsvare retten til at læse Se og Hør. Jeg elsker at læse det. Jeg læser det hver uge – jeg læser også Billed-Bladet og BT hver dag«.

»Jeg bruger det til at se, hvad der sker i den branche, som jeg er en del af. Hvem der er på tur, og hvad har de gang i. Hvis man læser Se og Hør igennem en gang om ugen, får man lige fornemmelsen af, hvad der også er på færde derude. Men jeg vil også sige, at jeg synes, det er sjovt at læse«.

»Når nogen siger, det er fordummende, bliver jeg stærkt provokeret. Man må være så langt væk fra virkeligheden, når man siger sådan noget. Det er ikke sådan, at hjernecellerne rasler ud ad ørerne på dig, når du læser Se og Hør. Så farlig er Se og Hør altså ikke. De giver dig et underholdningsfix, og så mætter de et behov hos dig. Mere er der ikke i det. Men det er altså også helt fint for mig. Prøv lige og hør her: Det gør dig ikke dummere«.

LÆS OGSÅCasper Christensen laver tv-serie om Se og Hør

Bo Lidegaard, chefredaktør for Politiken

»Det ligger en avis fjernt at forlange selv det usleste blad lukket. Endnu har vi slet ikke overblik over omfanget af ulovlighederne eller over, hvor højt op i ledelsen og hos de ansvarlige i ejerskabet ulovlighederne har været kendt«.

»Men det er klart, at situationen vil kunne udvikle sig fatalt for Se og Hør, hvilket i sidste ende kan medføre, at selve navnet bliver så belastet, at de vælger at lukke bladet«.

»Jeg tror, konksekvenserne bliver store, men det er til syvende og sidst op til Se og Hørs ejere og deres læsere, om bladet skal overleve«.

»De mennesker, der er ansvarlige for ulovlighederne, skal selvfølgelig stå til ansvar. Enhver journalist, der bliver grebet i at have medvirket, har et problem med sin troværdighed, hvilket er den vigtigste valuta i branchen«.

»Se og Hør er ikke et journalistisk produkt. Det er et sladderblad. Det har ingen værdi fra mit synspunkt. Hvis du spørger mig, om der kommer et hul i det danske mediemarked, hvis det forsvinder, så er svaret nej. Men enhver er fri til at publicere det, vedkommende vil. Det skal bare være inden for lovens rammer«.

LÆS OGSÅDet 'glade sladderblad' er blevet hardcore

Naser Khader, Senior Fellow, Hudson Institute i Washington

»Det er svært at være ytringsfrihedsfundamentalist og samtidig sige, at noget skal lukkes. Så det synes jeg ikke. Folk er nysgerrige og vil gerne læse om de kendte. Jeg har ikke selv købt det, siden jeg havde en sag med dem i 2007. Men hvis nogen har det, så bladrer jeg da i det«.

»Jeg synes, Aller skal starte forfra med Se og Hør. Man kan godt lave et Se og Hør, der er mindre grænseoverskridende, som ikke sviner de kendte til, og som ligner det norske mere. I Norge er bladet underlagt strengere regler, og det udløser større bøder, hvis grænserne overskrides. I Danmark kalkulerer man med, at bøderne er så små, at det stadig kan betale sig at vise en prinsesses bare bryster, fordi det sælger så meget mere. Se og Hør må gerne være frække, men de skal holde sig inden for lovens rammer og have respekt for grænsen mellem det personlige og det private. Da jeg selv skulle skilles, og vi satte vores hus til salg, ringede Se og Hør på døren 7.30 om morgenen, hvor vi var ved at give børnene tøj på, og spurgte, om huset var sat til salg, fordi vi skulle skilles. Mens børnene hørte på. Det synes jeg er enormt grænseoverskridende. Men han var ligeglad«.

LÆS OGSÅSe og Hør-chef om tiplinje: »Jeg har højest betalt 5.000 kroner«

Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti

»Der vil rulle nogle flere hoveder, men ligefrem lukke Se og Hør vil jeg have svært ved at forestille mig. Det er selvfølgelig op til Aller-koncernens øverste ledelse. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe skandale, og jeg tror slet ikke, at danskerne bakker op om det her. De hygger sig med, hvem der har fået en baby, og hvem der er blevet skilt, men det her er grænseoverskridende ud i det surrealistiske«.

»Jeg er generelt imod paparazzi. Det er hamrende synd for kronprinsessen, at der ligger en mand i armytøj på lur og fotograferer hende, mens hun er ude og løbe en tur i skoven. Det her er værre. Det er ulovligt og kriminelt«.

»Men Se og Hør har sin berettigelse. Det er adspredelse og underholdning. Og egentlig har jeg ikke lyst til at rakke ned på sladderblade, og jeg vil ikke være hende, der har brug for en tudekiks. Som kendte mennesker må vi for eksempel anerkende, at når vi takker ja til en invitation til en teaterpremiere, så må vi pænt smile til fotografen. Vi bliver jo ikke inviteret for vores blå øjnes skyld. Min holdning er, at inviterer man pressen med til brylluppet, så kan man ikke nægte dem adgang til skilsmissen«.

LÆS OGSÅAvis: Ugeblad bag ulovlig overvågning af de kongelige

Martin Kongstad, forfatter

»Næh, det skal det ikke. Jeg er vokset op i et hjem uden sladderblade, men min fars nye kone holdt det, og jeg kastede mig over artikler om Tage Nielsen fra Form og Figur og slangepigen Annika. Senere arbejdede jeg et sted, hvor man fik det hver onsdag, og jeg nappede det altid fra de andres dueslag, når jeg skulle til frokost, og glædede mig til at åbne det. Hvem havde kysset, hvem havde været fulde?«.

»Jeg har en vigtig anke, og det er, at det kan betale sig for bladet at lyve. Skriver de en saftig forsideløgn, er den, i rent salg, profitabel. Det tager to år at gennemføre en retssag mod dem, og vinder man den, er der højst 75.000 i vente eller langt mindre, end de tjente på løgnen. Proceduren skal smidiggøres, og bøden skal sættes op. Det gælder også, når de ligger på lur med telelinser og fotograferer folk i private situationer«.

»Der er lovgivning omkring det, der er sket. Hvis de har gjort noget, de ikke må, bliver de straffet efter loven. Hvis de gør deres ting uden at overtræde loven, er det fint med mig«.

Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media

»Sad jeg med ansvaret, ville jeg kigge på, om brandet Se og Hør som sådan stod til at redde efter den her misere, og træffe en beslutning, om bladet skulle lukke, når jeg havde den samlede vurdering. Fordi nogen har overtrådt reglerne, skal man ikke nødvendigvis slå selve brandet ihjel«.

»I tilfældet med News of the World var brandet så beskadiget, at den eneste løsning var at lukke. Jeg ser nogle lighedspunkter mellem de to sager. Der er foregået noget, som er totalt grænseoverskridende rent journalistisk. Og jeg ser den forskel, at det hos Se og Hør er kendte og kongelige, det er gået ud over, mens News of The World også hackede sig ind på telefoner hos almindelige mennesker, der var ofre for forbrydelser som den engelske pige, der blev bortført«.

»Blade som Se og Hør tilfredsstiller en nysgerrighed. Det er en menneskelig faktor, at vi er nysgerrige på, hvad andre gør. Men der er ingen som helst ting, der kan retfærdiggøre, hvad vi har fået beskrevet. Her er man gået amok i en desperation efter at slå de andre på historier, og det tegner til, at man har bevæget sig ud i klare kriminelle handlinger«.

LÆS OGSÅHer er de e-mails, der afslører Se og Hørs chefer

Henrik Dahl, sociolog og folketingskandidat for Liberal Alliance

»Jeg tror ikke, der ville ske nogen store ulykker i samfundet, hvis Se og Hør forsvandt. Men det er jo en beslutning, Aller-koncernen selv skal træffe«.

»Sagen skal undersøges grundigere, inden man træffer sådan en afgørelse, men de ting, der er kommet frem, ser jo ikke særlig gode ud. Det kan godt være, at en undersøgelse vil vise, at det bedst kan betale sig at rive resten af huset ned og begynde forfra«.

»Det er svært at finde den noble vinkel på den her sag. Se og Hør dækker et behov for sladder og underholdning. Alle mennesker udveksler jo rygter, det er meget, meget menneskeligt«.

»Men man kan undre sig over, at så mange mennesker tilsyneladende har lyst til at risikere at komme i spjældet for noget så forholdsvis underordnet som sladder om kendte mennesker«.

LÆS OGSÅSe og Hør-sag: Morten Helveg indgiver anmeldelse til politiet

Christine Feldthaus, kommunikationsrådgiver og foredragsholder

»Jeg tror altid på det religiøse mantra om at vende den anden kind til. Selv om man har lavet en alvorlig fejl, skal man have en chance til, så det synes jeg også, Se og Hør skal«.

»Se og Hør dækker et behov for sladder, som er en dyb del af vores bagside-dna. Vi kan jo ikke lade være. Og Se og Hørs historier er sjældent den fredelige slags om, at nogen er gravide. Det er tit beskidte historier om, at en eller anden er gået fallit, blevet skilt eller har forgrebet sig på en spejderdreng. Og vi elsker den slags historier. Dem er der ingen af os, der er for fine til«.

»Jeg kunne ikke selv drømme om at købe bladet, men du kan eddermaneme tro, at jeg læser det, hvis jeg får fingrene i det«.

»Helt personligt har jeg ikke brug for, at bladet findes. Jeg har aldrig medvirket i Se og Hør, jeg har ikke brugt dem til at komme op, og jeg skal heller ikke bruge dem på vej ned, så i min verden er det ikke vigtigt, at det er der. Og hvis det lukker, finder jeg bare noget andet at læse i, når jeg er hos frisøren«.

Stine Bosse, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater.

»Man kan ikke tage stilling til, om Se og Hør bør lukke, før sagen er fuldt oplyst. Mange af de personer, der er sendt hjem, kan være uskyldige, og vi bør slå koldt vand i blodet«.

»Man kan ikke konkludere, at fordi noget har fungeret rigtig skidt, så skal det lukke. En grundlæggende usund forretning kan forbedres. Vælger man at lukke Se og Hør, må det blive en forretningsmæssig beslutning i forhold til, om der er nogen brandværdi tilbage, når dem, der har gjort noget ulovligt, er straffet. Den beslutning må træffes af de personer, der driver Se og Hør«.

»I den diskussion må man stille spørgsmålet: Er det muligt at reetablere en troværdighed, man har mistet i forbindelse med sagen. For selv om Se og Hør i troværdighedsmålinger måske ikke ligger højest, har dem som køber Se og Hør, stolet på, at det er blevet produceret inden for lovens rammer«.

»Det, vi skal diskutere, er grænserne for, hvad et medie må og ikke må for at få sine historier. Det er politikerne, der beslutter det, men som kunder kan vi også tage stilling. De etiske og moralske påhviler i høj grad dem, der køber bladene«.

»Selv kunne jeg aldrig drømme om at købe Se og Hør. Jeg læser det ikke engang hos frisøren«.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb