Annonce
Annonce
Medier

Fonde donerer 12 millioner til forskning i det danske sprog

Forskere undersøger dansk, som det tales blandt udvandrere i USA og Argentina.

Annonce

4-årigt projekt

fakta

'Danske stemmer i USA og Argentina' har fået næsten 12 millioner kroner til at undersøge, hvordan dansk tales blandt efterkommere af udvandrere i USA og Argentina.

A.P. Møller-fonden har givet 6 millioner, Carlsbergfondet 4,5 millioner og Københavns Universitet 1,3 millioner.

Det gør det muligt at køre projektet i 4 år.

Projektet er forankret på Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet.

Dansk lyder anderledes, når det tales af folk, der er emigreret til Argentina eller USA, end når det tales i Danmark.

Men hvor der både i Sverige og Norge er skrevet tykke bøger om, hvordan svensk og norsk har udviklet sig, når det er flyttet til udlandet, har der aldrig i Danmark været tradition for at forske i dansk blandt udvandrere. Derfor ved sprogforskerne kun lidt om, hvordan det danske sprog har udviklet sig uden for grænserne.

LÆS OGSÅSprogforsker: Danskere foretrækker odeur frem for odør

Men nu har fem forskere fra Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet fået knap 12 millioner kroner til at forske i dansk, som det tales blandt udvandrere i USA og Argentina. Pengene kommer primært fra Carlsbergfondet og A.P. Møller-fonden.

Projektet ’Danske stemmer i USA og Argentina’ skal nu lede efter ligheder og forskelle mellem det dansk, der tales i Danmark, og det dansk, der tales og taltes i Syd- og Nordamerika.

Sidste udkald
USA og Argentina har været de primære mål for dansk udvandring. I kælderen under Københavns Universitet ligger der allerede spolebånd med optagelser af danske udvandrere i USA fra 1960’erne og 1970’erne.

Dem bliver der nu råd til at digitalisere, og de vil sammen med optagelser fra år 2000 danne grundlag for at undersøge såkaldt amerikadansk.

Men i Argentina skal forskerne som de første nogensinde optage dansktalende efterkommere af de 13.000 danskere, der udvandrede til Argentina omkring 1920. Målet er at finde ud af, hvordan dansk har udviklet sig under indflydelse af spansk, og hvordan argentinadansk lyder.

LÆS OGSÅ300 år gammel ordbog byder på kusselapper, pik og skid

»Ingen har nogensinde interesseret sig for deres sprog, men der plejer at udvikle sig et andet dansk, når folk bliver isoleret fra udviklingen i sproget i hjemlandet og kommer under indflydelse af det sprog, der nu omgiver dem«, siger sprogforsker Karoline Kühl, der er daglig leder af ’Danske stemmer i USA og Argentina’.

Det er sidste udkald, hvis vi skal dokumentere det dansk, der stadig tales i Argentina

Karoline Kühl

Og det er i sidste øjeblik. For det er ikke længere nogen selvfølge, at dansk bliver videregivet til de nye generationer, selv om dansk har haft bedre vilkår i Argentina end i Nordamerika.

»Vi håber at kunne gøre det, inden det er for sent. Det skønnes, at der i dag er cirka 50.000 danske efterkommere i Argentina. I modsætning til dem, der udvandrede til Nordamerika, slog danskere i Argentina sig i vid udstrækning ned i kolonier i den såkaldte danskertrekant syd for Buenos Aires. Og derfor er vores formodning, at de taler mere dansk der end i USA. Der er tre byer, som har haft et intenst dansk liv med danske håndboldforeninger, folkedanserforeninger, en lurblæserforening, danske menigheder og dansk radio«, siger Karoline Kühl.

LÆS OGSÅDansk grammatik er på vej ud over afgrunden

I Argentina er dansk derfor blevet opretholdt til i dag, men de unge er begyndt at fravælge det til fordel for spansk.

»Det er mest de ældre, der taler dansk nu, så det er sidste udkald, hvis vi skal dokumentere det oprindelige dansk, der er blevet overleveret i de danske samfund i Argentina«, siger hun.

De lever, lider og går
Karoline Kühl har i de seneste år forsket i det dansk, der taltes af danske udvandrere i USA i 1970’erne og haft adgang til udskrifter af optagelserne

»Omkring en halv million danskere er udvandret siden 1870. Men i modsætning til norske og svenske udvandrere bosatte danskerne sig ikke i større kolonier, men flyttede rundt efter jord og arbejde. Mange af dem var enlige unge mænd, som giftede sig med andre nordeuropæiske udvandrere, og derfor har betingelserne for at holde fast i det danske sprog været dårlige. Men optagelserne viser, at deres dansk ikke er forsvundet. Det har til gengæld udviklet sig på en ret systematisk måde, så man kan godt tale om et særligt amerikadansk«, siger hun.

LÆS OGSÅPortal gør op med den vigende fællesnordiske sprogforståelse

Danske udvandrere i USA både lever, lider og går, når de taler dansk, fordi de har flyttet de engelske verber over i deres modersmål. De siger typisk, at ’de har levet i Chicago for 20 år’, ’at de lider at tale dansk’ efter det engelske like og bruger også det engelske bevægelsesverbum to go, når de taler dansk, og derfor går de, uanset hvor i verden de skal hen.

»De ’går’ til Danmark, når de rejser hjem, og de ’gik’ til Amerika, da de udvandrede, det er meget systematisk. Og så har de overtaget den engelske ordstilling og siger ’i går jeg skulle til lægen’, og starter ofte en rent dansk sætning med well eller youknow«, siger Karoline Kühl.

Danske forskere er bagud
Men trods den amerikanske indflydelse kan man også stadig høre, at en del af udvandrerne eksempelvis kommer fra Thy og har bevaret noget af deres dialekt.

»Og man kan mærke, at det danske betyder noget for dem. De taler om Danmark som »det gamle land« eller »det lille hjem« og har typisk været tilbage i Danmark på besøg 1-2 gange i løbet af livet. Ud over det rent sproglige ligger der også fantastiske fortællinger på de her spolebånd om at komme fra Jylland og rejse til New York uden at kunne et ord engelsk og så at skulle finde sin forlovede, som man ikke har set i tre år«, siger Karoline Kühl.

LÆS OGSÅSprognævnet må ikke lade danskerne i stikken

Når man i Norge og Sverige har fulgt udvandrernes sprog siden 1950’erne, er det ifølge Karoline Kühl, fordi både den svenske og den norske udvandring har været langt større end den danske.

»Hele Småland blev nærmest affolket under den transatlantiske udvandring. Og der har været en stærk og vedholdende interesse for at forske i amerikasvensk og amerikanorsk. Den interesse har der ikke været i Danmark«, siger hun.

Forskerne planlægger også at lave et interaktivt verdenskort, hvor man kan klikke sig ind på forskellige områder i verden og høre eksempler på, hvordan man taler dansk uden for Danmark. Det kan eksempelvis være Færøerne, Sydslesvig, Argentina og USA.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce