Annonce
Annonce
Medier

Medier registrerer folk ulovligt

Kun 80 af 1.000 medier har bedt om lov til at registrere oplysninger om personer.

det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne.

Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret, Aarhus Universitet.

Stort set alle danske medier samler personoplysninger i redaktionelle informationsdatabaser.

Det kan være interne kildelister, databaser med upublicerede artikler samt journalisternes egne researcharkiver til brug for arbejdet.

Men langt de færreste medier gør det på lovlig vis. Blot 80 af cirka 1.000 danske medier har således anmeldt deres redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet, som loven tilsiger. Det viser en opgørelse på Datatilsynets hjemmeside.

Dokumentation:Disse 80 medier har fået lov til at registrere personoplysninger (eksternt link)

Loven om massemediers informationsdatabaser er skabt i 1994, så medier, af hensyn til ytringsfriheden, kan blive undtaget for persondataloven. Persondataloven er til for at beskytte privatlivet, når firmaer behandler personoplysninger.

LÆS MERE Datatilsynet åbner sag mod staten for masselæk af cpr-numre

»Hvis medier har uanmeldte redaktionelle databaser, vil en stor del af deres personoplysninger være ulovlige, fordi de ikke har borgernes samtykke. Og det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne. Det er ganske alvorligt«, siger professor i medieret Sten Schaumburg-Müller, Aarhus Universitet.

Også Datatilsynet oplyser, at medier, der ikke har anmeldt deres redaktionelle databaser, som udgangspunkt er underlagt persondatalovens strikse krav.

Medier erkender manglende fokus

Blandt de større medier har Metroxpress, Aller Media, 7 af 8 TV 2-regioner, Søndagsavisen og Radio24syv undladt at anmelde deres redaktionelle databaser.

Landets mest læste dagblad på hverdage, Metroxpress, vil nu gå til Datatilsynet for at få afklaret, hvad avisen bør gøre.

»Vi må bare erkende, at vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på praksis. Og det er selvfølgelig beklageligt, hvis det er i strid med loven. Hvis der kommer henvendelser fra borgere eller andre interessenter om at få udleveret data, tager vi den derfra«, skriver chefredaktør Simon Hovmand-Stilling i en e-mail.

LÆS OGSÅ Ingen straf i sigte for politiet og CSC

Også Danske Medier medgiver, at der har været for lidt fokus på reglerne, og brancheforeningen vil nu opfordre sine medlemmer til at overveje anmeldelser.

»Det er væsentligt at anmelde databaserne, hvis man vil være stensikker på ikke at komme i konflikt med andre regler. Helt grundlæggende vil der være masser af oplysninger, som medier slet ikke må behandle efter persondataloven, så der er nødt til at være denne undtagelse for journalistisk virksomhed«, siger chefjurist Holger Rosendal.

Leder af journalistuddannelsen ved Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen finder det »lettere chokerende« og »meget problematisk«, at mange medier ikke er opmærksomme på reglerne:

»Medierne ser ud til at have skabt et kæmpe problem for sig selv. De kan få store administrative kvaler, hvis det vælter ind med anmodninger fra borgere. Mere principielt kan det bringe fortroligheden mellem kilder og medier i fare«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce