»At sætte et gråbrunt filter foran sin kameralinse og opsøge alkoholikere, narkomaner, tabere og tumper kan man gøre i en hvilken som helst by i Danmark. Fotoreportagen fra Langeland kan Politiken simpelt hen ikke være bekendt ...«.
Fotochef på Politiken Thomas Borberg har aldrig fået så mange mails og læserreaktioner som efter den fotoreportage, Politiken 17. august bragte i avisen og på nettet - en stor del af dem utilfredse, vrede og frustrerede. Skildringen af Langeland var for negativ, synes læserbrevs-afsenderne.




























