Der er noget, der undrer specialanklager i Se og Hør-sagen, Morten Frederiksen.
Det fortalte han som det første, da han mandag morgen indledte afhøringen af Se og Hørs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup. De havde begge rullet skjorteærmerne op forud for mandagens retsmøde i Se og Hør-sagen, hvor det var Qvortrups tur til at blive afhørt.


























