Når vi i vores del af verden taler om mode og tøj, handler det ofte om designere, nye kollektioner og de seneste skrig fra Paris eller London.

Men ude i virkeligheden – væk fra modebranchens halvårlige cyklus af show, lir og PR – betyder tøj og mode noget andet og langt mere konkret.

Vi klæder os alle sammen på hver morgen, og når vi vælger de posede og ikke de smalle bukser, tager denim ud af skabet frem for silke, eller kryber i en uniform og kommer til at ligne alle de andre på arbejdspladsen, træffer vi væsentlige valg, der knytter tøjet sammen med vores personlighed, kultur, økonomi, køn og seksualitet.

Mikrotendenser opstår dagligt på arbejdspladser og blandt venner, og de behøver ikke kun handle om tøj, men inkluderer tatoveringer, frisurer og alle de andre ting, vi bruger til at modificere vores krop.

Hvis man tænker på mode på denne facon, er der pludselig ikke så langt fra Odense til Ouagadougou i Burkina Faso, hvor skrædderne sidder tæt på markedet, og vestlige fodboldtrøjer blander sig med traditionelle stoffer med vokstryk.

Også her står folk op om morgenen og tager tøj på kroppen.

Det er denne filosofi, der er grundlaget for ’Berg Encyclopedia of World Dress and Fashion’ – den hidtil mest omfattende bog- og internetudgivelse om alverdens mode- og tøjkultur med knap 900 artikler om og fra hele verden.

Nøglen er dress
Projektet er undfanget af den amerikanske modeforsker Joanne B. Eicher, professor emeritus ved University of Minnesota, og det er netop udkommet i 10 tunge bind, hvor hver verdensdel vægter lige meget.

Eller næsten lige meget, for Europa er delt i to bind.

Joanne Eicher er en højt respekteret antropolog og har tilført modeforskningen en række begreber, der gør det muligt at bygge bro mellem vestens modetøj, som altid er i forandring, og de traditionelle klædedragter, der er uforanderlige.

Det centrale begreb og nøglen til at forstå baggrunden for den store encyklopædi er dress.

»Dress er alt det, man gør ved kroppen, så tatoveringer, tænder, hår og så videre regnes med. Det rummer også sanserne og det sociale element og beskrivelsen af, hvordan man oplever at have tøjet på«, forklarer Lise Skov, der selv er modeforsker og redaktør af det bind af den nye encyklopædi, der handler om Vesteuropa.

Hun er til daglig lektor ved Institut for Interkulturel Kommunikation & Ledelse ved Copenhagen Business School.

»Når man skriver om tøj ud fra dressbegrebet, kommer det til at handle om, hvad folk rent faktisk har på, og hvorfor de bærer netop det tøj. Det handler ikke om, hvem der har flest penge, og du og jeg er lige så vigtige som kronprinsesse Mary. Det er en måde at demokratisere moden på«.

Skandinaviske forskelle
I arbejdet med artiklerne om Vesteuropa har Lise Skov prøvet at se på vores del af verden i dette lys. Derfor er vestlig beklædning ikke kun modetøj fra Chanel og Henrik Vibskov, selv om begge er nævnt i encyklopædien.

SE OGSÅ 80-årige strikker for stjernedesigner

Vi har vores folkedragter og særlige vaner, og nabolande har forskellige traditioner og normer. Hvert land har sit eget opslag i bogen, typisk skrevet af en lokal ekspert.

»Jeg var bekymret for, at for eksempel de skandinaviske indslag ville minde om hinanden, men de endte med at vise, at selv om vi har meget til fælles, er der markante nuancer mellem lande«, forklarer Lise Skov.

»Det svenske essay handler blandt andet om sommertøj, der spiller en stor rolle i Sverige. Der er også noget om træsko og magt inden for modebranchen. Det norske afsnit beskæftiger sig med udendørstøj, som er en væsentlig del af den norske livsstil med strik og hjemmeproduktion. Fra Finland har vi et essay om finnernes glæde ved joggingdragten, som er blevet deres moderne folkedragt«.

Opslaget om Danmark handler især om industrialiseringen af tøjbranchen, og det er i det hele taget et centralt emne i Vesteuropa-afdelingen.

»Det er industrien, der giver Vesteuropa en dominerende status inden for tøj og mode. I alle samfund klæder folk sig på og forholder sig til lokale trends. I vores del af verden kommer mange impulser fra modeindustrien, og man kan spørge, hvordan vi ville gå klædt, hvis der ikke fandtes et H&M?«.

Brugt tøj
For redaktøren handler encyklopædien ikke kun om mode og tøj.

Værket anskueliggør også, hvor bredt funderet modeforskningen er blevet på verdensplan.

De næsten 900 artikler er skrevet af 585 forskellige historikere, etnologer, antropologer, designlærere og andre eksperter.

»Vi havde ikke kunnet lave encyklopædien for 10 år siden. Det er først nu, at der findes så mange forskere, der kan levere så meget materiale. Hele det akademiske område er vokset, og de ældre forskere, som ved meget om effekter og beklædning, er blevet suppleret af yngre forskere, der ser mode i et bredere perspektiv«, forklarer Lise Skov.

En del af disse forskere er danske, og man møder navne som Else Skjold, Maria McKinney-Valentin, Marie Riegels Melchior og Karen Tranberg Hansen i encyklopædien.

Sidstnævnte har forsket i brugen af brugt tøj og skriver om, hvad der sker, når Vestens aflagte klæder havner i Zambia i Afrika.

Det er et vigtigt element i forståelsen af tøjets globale betydning, mener Lise Skov.

»Forbrugere over hele verden er altid på jagt efter noget særligt. Det er de også på markederne i Afrika, der har en modedynamik, der minder om vores, selv om folk har færre penge og ingen klædeskabe. I stedet låner man af hinanden og forbedrer tøjet, og man kan møde mange kvinder i Zambia, der er mere optaget af mode, end vi er i Vesteuropa«.

Størrelsen betyder noget
Genbrug er et af de tværgående emner, som behandles i ’Berg Encyclopedia of World Dress and Fashion’.

Der er også opslag om alt fra dufte, kropskultur, kunst, modemagasiner og uddannelser til etik, homomode og intelligente tekstiler.

Og så er der et afsnit med titlen ’Size and Fit in Industrially Produced Clothes’, skrevet af sociologen Karen Borregaard. Det handler om noget så personligt og kropsnært som, hvordan vi opfatter de størrelser, tøjet er mærket med.

»For industrien er mål og størrelser noget teknisk, men undersøgelser viser, at hvis en kvinde oplever, at tøj ikke passer, så tænker hun ikke, at det er tøjet, der er noget galt med. Mange føler, at der er noget galt med dem selv, typisk at deres dimensioner er ’forkerte’, eller at de er for tykke. Man taler om størrelse 42 som noget magisk, også selv om der er stor forskel på størrelserne i forskellige lande. En tysk 42 er større end en italiensk 42«, forklarer Lise Skov.

LÆS ARTIKELTøjfirmaer skaber forvirring med størrelser

»Derfor er det en spændende vinkel at have med i en encyklopædi om tøj og mode. Noget helt igennem industrielt bliver til et personligt dilemma, og en rent teknisk beslutning i en virksomhed kan betyde, at forbrugeren vælger at gå på slankekur«.