Der er zoomet ind på hænderne fra begyndelsen. Hænder og fingre, der med nål og tråd er i gang med at konstruere en saddel af læder. Hænderne trækker læderet ud over et skelet af metal, hænderne skærer mere læder til tøjler, remme og hovedtøj, og hænderne bærer den færdige saddel ud af værkstedet og ind i stalden.

Er gået mod strømmen
Hænderne sidder på håndværkere, der arbejder for Hermès - den agtværdige franske lædervare- og tøjproducent, der siden 1837 har fremstillet eksklusive tasker, sko, tørklæder, slips, modetøj og sadler til luksusmarkedet.

Det er et firma, som i årtier er gået mod strømmen og har holdt fast i en stor hjemmeproduktion på franske fabrikker med et stædigt fokus på håndværket.

Folkene på gulvet
Billederne af hænderne findes i filmen 'Hearts and Crafts'.

Hvor den seneste bølge af modefilm - 'Valentino: The Last Emperor', 'Lagerfeldt Confidential', 'YSL: L'amour fou' - har fokuseret på kransekagefigurerne, er det folkene på gulvet, som 'Hearts and Crafts' beskæftiger sig med.

Der er mange slidte hænder i den film. Hænder, der laver lædertasker, smeder beslag, farver tørklæder eller renser støbeforme til glas. Filmen handler meget om øvelse, oplæring, overlevering af traditioner og familier.

Under pres
Alle håndværkerne i filmen ser glade ud, men uden for billederne er stemning hos Hermès anderledes alvorlig.

Selv om Hermès er noteret på børsen i Paris, tilhører langt de fleste aktier de omkring 100 efterkommere af Hermès-familien, og sådan vil de gerne have, at det skal blive ved med at være.

LÆS OGSÅ25-årig skal lede traditionsrigt modehus

Firmaets omsætning lå i 2010 på 25 milliarder kroner, og der tjenes mange penge på trods af krisen. Det har sat Hermès under pres, for den børsnoterede virksomhed er et guldæg, som flere af de store luksusvarekoncerner tørster efter at sluge.

LVMH vil sluge Hermès
For et år siden blev Hermès ramt af en offensiv fra den største aktør på markedet, LVMH. Det er firmaet bag Louis Vuitton, Donna Karan, Marc Jacobs, TAG Heuer-ure, Verve Cliquot-champagne og en masse andre tunge mærkevarer.

Koncernen kontrolleres af Europas rigeste mand, Bernard Arnault, og han indledte en belejring af Hermès, som siden har udviklet sig til et voldsomt juridisk slagsmål.

I dag ejer Arnault og co. 22 procent af Hermès. Opkøbene fik kursen på aktierne til at stige, og man kunne tro, at det ville glæde ejerfamilien. Men nej.

LÆS OGSÅDior-ejer er den fjerde rigeste i verden

»Arnault er en ulv i cashmere«, siger familiens patriark, Bertrand Peuch, til Businessweek.

»I begyndelsen var Arnault venlig, men han splitter familien«.

Folkene bag Hermès er ganske enkelt ikke interesserede i at blive en del af en koncern. De er også vrede over, at LVMH har opkøbt små portioner aktier siden 2001 og skjult dem i mindre firmaer.

Men mest af alt frygter familien, at LVMH's fokus på overskud vil bringe håndværket i fare og dermed ødelægge det image, der er bygget op gennem generationer.

Håndværk i nærbilleder
Det er svært ikke at tænke på dette finansielle slagsmål, når man ser 'Hearts and Crafts'. Filmen er instrueret af dokumentaristen Frédéric Laffont og journalisten Isabelle Dupuy-Chavanat og finansieret af Hermès selv. Den er blevet vist på flere filmfestivaler og skal turnere rundt i verden.

Det er nærmest en pornofilm for folk, der elsker håndværk. Tørklæder blafrer, det bløde skind til støvler kærtegnes, spænder pudses blanke, og en masse nåle mases gennem læder.

Det er netop sådan, Hermès gerne vil fremstå i opgøret med LVMH. Som historiens vogtere, håndværkets beskyttere. Filmen viser bl.a. taskeproduktionen, hvor der ikke findes samlebånd. Hver taske samles 100 procent af den samme person. Det tager to arbejdsdage, så det er ikke mange tasker, Hermès kan producere på en måned.

Til gengæld koster de berømte Kelly-tasker 80.000 kroner stykket. Taskerne, der er opkaldt efter skuespillerinden Grace Kelly, er oprindelig en videreudvikling af en saddeltaske, og heste og ridning fylder en del i 'Hearts and Crafts'.

Hermès har en hest med vogn som logo, og det var saddelmageren Thierry Hermès, der grundlagde firmaet i 1837.

I 1920'erne kom der tøj på programmet også. Særlig kendt er de store silketørklæder med motiver fra jagt og ridning.

»Hermès' kollektioner henvender sig som udgangspunkt til et ældre, velbeslået publikum og er skåret med henblik herpå«, som det tørt konstateres i 'Modeleksikon - fra couture til kaos'.

Fond skal sikre uafhængighed
Andre familievirksomheder i og omkring modebranchen har for længst overgivet sig til de store koncerner for at klare sig i kapløbet om kunderne på et globalt luksusmarked, der er brandvarmt især i Asien. Senest købte LVMH det italienske smykkefirma Bulgari.

Men Hermès giver sig ikke uden kamp. Båndet mellem virksomheden og familien er stærkt. De 100 familieaktionærer tegner sig for 72 procent af aktierne, og 25 efterkommere af gamle Hermès er ansat i firmaet.

LÆS OGSÅTrend-ekspert: »De unge piger rider, indtil de finder noget andet at kneppe«

Den seneste udvikling i sagen er, at Hermès har fået medvind i det franske retssystem. Man har fremlagt en plan, der vil låse lidt mere end halvdelen af aktierne i en familiekontrolleret fond de næste 20 år.

Målet er at fastholde uafhængigheden, så der også i fremtiden kan være tid til at pleje håndværket og - som man ser i 'Hearts and Crafts' - fortsat bruge mere end 1.500 arbejdstimer på at tegne mønsteret til et silketørklæde.