Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 14. okt. 2011 KL. 22.12

Traditionsrigt modehus kæmper mod Europas rigeste mand

Taske- og tøjproducenten Hermès er blevet centrum for en beskidt magtkamp ført an af rigmanden Bernard Arnault.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der er zoomet ind på hænderne fra begyndelsen. Hænder og fingre, der med nål og tråd er i gang med at konstruere en saddel af læder. Hænderne trækker læderet ud over et skelet af metal, hænderne skærer mere læder til tøjler, remme og hovedtøj, og hænderne bærer den færdige saddel ud af værkstedet og ind i stalden.

Er gået mod strømmen

Hænderne sidder på håndværkere, der arbejder for Hermès - den agtværdige franske lædervare- og tøjproducent, der siden 1837 har fremstillet eksklusive tasker, sko, tørklæder, slips, modetøj og sadler til luksusmarkedet.

Det er et firma, som i årtier er gået mod strømmen og har holdt fast i en stor hjemmeproduktion på franske fabrikker med et stædigt fokus på håndværket.

FAKTA: HERMÈS

Fransk modehus, særlig kendt for tasker og tørklæder. Grundlagt 1937 af saddelmageren Thierry Hermès i Paris med fokus på lædervarer.

Hans barnebarn Émile Hermès udvidede i 1920'erne med tøj. Blandt Hermès' mest berømte tasker er Birkin og Kelly, opkald efter skuespillerne Jane Birkin og Grace Kelly.

Modedelen af Hermès er i nyere tid blevet designet af bl.a. Martin Margiela og Jean-Paul Gaultier og siden 2010 af Christophe Lemaire.

Filmen om håndværkerne hos Hermès, 'Hearts and Crafts' ('Les Mains d'Hermès'), er blevet vist på filmfestivaler. I oktober turnerer filmen i bl.a. Frankrig, og Vester Vov Vov i København planlægger at vise den.

Filmen vil snart også kunne ses på www.lesmainsdhermes.com

Folkene på gulvet
Billederne af hænderne findes i filmen 'Hearts and Crafts'.

Hvor den seneste bølge af modefilm - 'Valentino: The Last Emperor', 'Lagerfeldt Confidential', 'YSL: L'amour fou' - har fokuseret på kransekagefigurerne, er det folkene på gulvet, som 'Hearts and Crafts' beskæftiger sig med.

Der er mange slidte hænder i den film. Hænder, der laver lædertasker, smeder beslag, farver tørklæder eller renser støbeforme til glas. Filmen handler meget om øvelse, oplæring, overlevering af traditioner og familier.

Under pres

Alle håndværkerne i filmen ser glade ud, men uden for billederne er stemning hos Hermès anderledes alvorlig.

Selv om Hermès er noteret på børsen i Paris, tilhører langt de fleste aktier de omkring 100 efterkommere af Hermès-familien, og sådan vil de gerne have, at det skal blive ved med at være.

LÆS OGSÅ25-årig skal lede traditionsrigt modehus

Firmaets omsætning lå i 2010 på 25 milliarder kroner, og der tjenes mange penge på trods af krisen. Det har sat Hermès under pres, for den børsnoterede virksomhed er et guldæg, som flere af de store luksusvarekoncerner tørster efter at sluge.

LVMH vil sluge Hermès
For et år siden blev Hermès ramt af en offensiv fra den største aktør på markedet, LVMH. Det er firmaet bag Louis Vuitton, Donna Karan, Marc Jacobs, TAG Heuer-ure, Verve Cliquot-champagne og en masse andre tunge mærkevarer.

Koncernen kontrolleres af Europas rigeste mand, Bernard Arnault, og han indledte en belejring af Hermès, som siden har udviklet sig til et voldsomt juridisk slagsmål.

I dag ejer Arnault og co. 22 procent af Hermès. Opkøbene fik kursen på aktierne til at stige, og man kunne tro, at det ville glæde ejerfamilien. Men nej.

Firmaets omsætning lå i 2010 på 25 milliarder kroner, og der tjenes mange penge på trods af krisen.

LÆS OGSÅDior-ejer er den fjerde rigeste i verden

»Arnault er en ulv i cashmere«, siger familiens patriark, Bertrand Peuch, til Businessweek.

»I begyndelsen var Arnault venlig, men han splitter familien«.

Folkene bag Hermès er ganske enkelt ikke interesserede i at blive en del af en koncern. De er også vrede over, at LVMH har opkøbt små portioner aktier siden 2001 og skjult dem i mindre firmaer.

Men mest af alt frygter familien, at LVMH's fokus på overskud vil bringe håndværket i fare og dermed ødelægge det image, der er bygget op gennem generationer.

Håndværk i nærbilleder
Det er svært ikke at tænke på dette finansielle slagsmål, når man ser 'Hearts and Crafts'. Filmen er instrueret af dokumentaristen Frédéric Laffont og journalisten Isabelle Dupuy-Chavanat og finansieret af Hermès selv. Den er blevet vist på flere filmfestivaler og skal turnere rundt i verden.

Det er nærmest en pornofilm for folk, der elsker håndværk. Tørklæder blafrer, det bløde skind til støvler kærtegnes, spænder pudses blanke, og en masse nåle mases gennem læder.

Det er netop sådan, Hermès gerne vil fremstå i opgøret med LVMH. Som historiens vogtere, håndværkets beskyttere. Filmen viser bl.a. taskeproduktionen, hvor der ikke findes samlebånd. Hver taske samles 100 procent af den samme person. Det tager to arbejdsdage, så det er ikke mange tasker, Hermès kan producere på en måned.

Til gengæld koster de berømte Kelly-tasker 80.000 kroner stykket. Taskerne, der er opkaldt efter skuespillerinden Grace Kelly, er oprindelig en videreudvikling af en saddeltaske, og heste og ridning fylder en del i 'Hearts and Crafts'.

Det er nærmest en pornofilm for folk, der elsker håndværk: Tørklæder blafrer, det bløde skind til støvler kærtegnes, spænder pudses blanke, og en masse nåle mases gennem læder.

Hermès har en hest med vogn som logo, og det var saddelmageren Thierry Hermès, der grundlagde firmaet i 1837.

I 1920'erne kom der tøj på programmet også. Særlig kendt er de store silketørklæder med motiver fra jagt og ridning.

»Hermès' kollektioner henvender sig som udgangspunkt til et ældre, velbeslået publikum og er skåret med henblik herpå«, som det tørt konstateres i 'Modeleksikon - fra couture til kaos'.

Fond skal sikre uafhængighed
Andre familievirksomheder i og omkring modebranchen har for længst overgivet sig til de store koncerner for at klare sig i kapløbet om kunderne på et globalt luksusmarked, der er brandvarmt især i Asien. Senest købte LVMH det italienske smykkefirma Bulgari.

Men Hermès giver sig ikke uden kamp. Båndet mellem virksomheden og familien er stærkt. De 100 familieaktionærer tegner sig for 72 procent af aktierne, og 25 efterkommere af gamle Hermès er ansat i firmaet.

LÆS OGSÅTrend-ekspert: »De unge piger rider, indtil de finder noget andet at kneppe«

Den seneste udvikling i sagen er, at Hermès har fået medvind i det franske retssystem. Man har fremlagt en plan, der vil låse lidt mere end halvdelen af aktierne i en familiekontrolleret fond de næste 20 år.

Målet er at fastholde uafhængigheden, så der også i fremtiden kan være tid til at pleje håndværket og - som man ser i 'Hearts and Crafts' - fortsat bruge mere end 1.500 arbejdstimer på at tegne mønsteret til et silketørklæde.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Internationalt
27. maj. KL. 13.18
massedrab. 92 mennesker - heraf 32 børn - blev dræbt i massakren i den syriske by Houla. - Foto: ANONYMOUS/AP

Talsmand: »Syriens heroiske hær« står ikke bag massakren

Den syriske regering i Damaskus afviser, at den står bag massakren på 92 mennesker i byen Houla.

Café+Restaurant
27. maj. KL. 12.10
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian

Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser

Nimb Brasserie har gennemgået en metamorfose. Stilmæssigt passer det fremragende til Tivolis ånd.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

debat lige nu

mest kommenterede