Annonce
Kultur 24. okt. 2011 KL. 16.20

Eksperter: Det har Margit Brandt betydet for dansk mode

Uffe Buchard, Chris Pedersen og Didder Rønlund fortæller om den afdøde designer.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Margit Brandt og hendes mand Erik Brandt skabte dansk modehistorie fra slutningen 1960'erne og 25 år frem. I dag døde Margit Brandt efter længere tids sygdom.

Politiken.dk har talt med tre modefolk om, hvad Margit Brandt har betydet for den danske modebranche.

LÆS ARTIKELDansk modelegende er død

Brandt opdagede, at mode handler om livsstil

Chris Pedersen, redaktør på modemagasinet Cover.

»Sammen med sin mand var Margit Brandt nogle de første, der fik moden til Danmark. Da de begyndte at designe, var mode i høj grad noget, der blev lavet af de store huse i Paris og herhjemme af dygtige skræddere. Erik og Margit Brandt var de første, der fangede, at moden kunne industrialiseres og henvende sig til ungdommen, og de skabte Danmarks svar på engelske Mary Quant. At mode var for alle og blev syet på fabrikker«.

Forstod at mode er livsstil
»De arbejdede på den moderne modes præmisser og var nogle af de allerførste, som opdagede, at mode handler om livsstil. Når man kigger på deres tøj i dag - som på sidste års udstilling på Kunstindustrimuseet - er det meget enkelt tøj. Det er ikke i designet, man finder de store landvindinger, det er på imagesiden. De var meget internationale med flotte kampagner og arbejdede med nøgenhed og var provokerende. De bevægede sig ind i livsstil før alle andre - med at indrette butikker og lancere parfumer. De forstod, at mode er ikke bare tøj - det er image. Det har de været bedst til. Vi skal op til sluthalvfemserne med Bruuns Bazar og Munthe plus Simonsen før man igen ser så store navne på den internationale modescene«.

Vi skal op til sluthalvfemserne med Bruuns Bazar og Munthe plus Simonsen før man igen ser så store navne på den internationale modescene

Chris Pedersen, redaktionschef på Cover

Hvad står navnet Margit Brandt for i dag?

»Navnet forbinder jeg med et fantastisk par, som har været kilde til inspiration - også med deres skandaløse opførsel. De var jo levemennesker af format og excentrikere på den cool måde. Det er der nok mange unge, der godt kan se«.

SE TVBrandt-barn løfter arven efter dansk modeimperium

Man vil huske hende for dekadencen

Uffe Buchard, modeekspert og stylist, har assisteret ved relanceringen af Margit Brandt-mærket med modeshows og kampagner.

»Der er jo ikke specielt mange danske designere, der har sat danskere på verdenskortet. Hun er noget nær en ener. Hvor Erik Mortensen overtog et hus (Balmain, red.), har Margit Brandt kreeret sin egen stil. Det er noget særligt«.

»Der er en hel generation af kvinder, som har lænet sig op ad Margit Brandts stil, som var international med en arkitektonisk, nordisk kølighed. At det blev populært i hele verden, er en fantastisk historie. Min egen mor har gået i det. Det var meget dyrt tøj dengang - ikke couture, men alligevel. Hvis man ikke havde råd til stilen, kunne man købe kopier«.

Stilen holder stadig
»Jeg har arbejdet med deres kampagner og shows og har set hendes signaturer gå igen og igen til en ny generation. Det binder en sløjfe rundt om det hele. Man kan tage det op tyve, tredive år senere, og så holder det stadig. For eksempel den lille feminine skjortebluse med flæser sat sammen med et par grove vide bukser. Hun har også lavet trenchcoats, som er helt fantastiske. Hvis de blev syet op efter de originale tegninger, ville de unge kaste sig over dem i dag«.

LÆS INTERVIEWBrandt: Warhol udviklede mit øje for detaljen

Dyrkede dekadencen
»Den anden mere svævende ting, man vil huske hende for er dekadencen. Intet var for vildt eller for lækkert. Der var hun meget forud for sin tid og skabte røre i vandene i Danmark. De holdt modeshows og drak modellerne fulde, så de turde gå nærmest nøgne på catwalken. På den måde opfandt de den dekadente utilnærmelighed, der er om high fashion i Danmark«.

Hvad syntes Margit Brandt om, at hendes tøjmærke blev relanceret i 2006?

De holdt modeshows og drak modellerne fulde, så de turde gå nærmest nøgne på catwalken

Uffe Buchard, modeekspert

»Hun var glad for at stangtøjet. Men jeg har også intryk af, at hun var ærgerlig over, at modebranchen ikke er så sofistikeret, som den har været. Kvaliteten i tøjet er ikke så god som dengang, hvor den var helt sublim. I dag er konkurrencen større, og fokus er på prisen, og det havde hun det svært ved. Men ved modeshows skulle hun altid ud at pille lidt i det og give en kommentar med. Hun var med ind over helt til det sidste. Det kunne hun ikke lade være med. Det var hendes livsværk, og hun var øm om sit omdømme«.

Margit Brandt var pioner

Didder Rønlund, modeskribent og forfatter i mere end 60 år og nabo til Brandt-parret gennem ti år

»Margit og Erik Brandt har været mine gode venner fra de var et ungt kærestepar. Hendes sygdom og død har berørt mig dybt. Hendes talent fik op gennem årene sit helt eget unviers. Det var hende, der skabte boutique luksus og blev pioner med skarp kant på de fine detaljer«.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Internationalt
27. maj. KL. 13.18
massedrab. 92 mennesker - heraf 32 børn - blev dræbt i massakren i den syriske by Houla. - Foto: ANONYMOUS/AP

Talsmand: »Syriens heroiske hær« står ikke bag massakren

Den syriske regering i Damaskus afviser, at den står bag massakren på 92 mennesker i byen Houla.

Café+Restaurant
27. maj. KL. 12.10
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian

Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser

Nimb Brasserie har gennemgået en metamorfose. Stilmæssigt passer det fremragende til Tivolis ånd.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

debat lige nu

mest kommenterede