Det er få danskere, der har set så smarte ud, som Margit og Erik Brandt gjorde i årene omkring 1970.
På billederne fra den tid ser man to ultramoderne, urbane stjerner med en aura af jetset og en selvsikker og sexet udstråling, der dufter mere af rock’n’roll end af systue.
Ægteparret forstod mediespillet og brugte sig selv som modeller i reklamekampagner for det tøj, som Margit designede, og Erik markedsførte. På den måde blev tøj og personlighed knyttet tæt sammen og skabte en identitet, der virkelig kunne sælge kjoler og skjorter – for hvem havde ikke lyst til at føle sig en lille smule som Margit og Erik Brandt?
Nu er Margit død. Hun blev 66 år gammel og havde været lungesyg gennem flere år, inden hun natten mellem søndag og mandag sov ind på et hospice.
Hun efterlader meget mere end en tyk mappe med udklip fra de kulørte blade, der i årevis fulgte hende tæt og havde ægteparret Brandt som favoritemne, når det skulle være smart og lækkert. For vist fyrede de den af, Brandterne, men det var på ingen måde image og overflade alt sammen.
Nybrud i 1960’erne
Margit Brandt var som modeskaber en af de helt centrale figurer, da dansk mode opfandt sig selv i 1960’erne.
Hun var en del af et nybrud, som kan være svært at forstå størrelsen af i dag. Før Margit Brandt (og ligesindede som Søs Drasbæk, Mugge Kølpin, Bent Visti, Sysser Ginsborg og Lars Hillingsøe) handlede det at producere tøj i Danmark om at skabe beklædning. Det var stabeltøj lavet på identitetsløse fabrikker i Midtjylland. Moden kom fra haute couture, og den slags overlod man til Paris.
Den nye generation af designere, der kom ud fra kunsthåndværkerskolerne i 1960’erne, ville det anderledes. De tænkte både personligt og kommercielt.
LÆS OGSÅ Eksperter: Det har Margit Brandt betydet for dansk mode
»De havde set såkaldt teenagetøj fra USA blive populært, og de fulgte med i bevægelserne i Swinging London. Modedesignerne ville lave tøj til sig selv og deres egen aldersgruppe, og de ville ikke følge couturetraditionen, men var interesserede i massefremstilling. Det centrale ved ideen om en dansk mode var, at de ville lave deres eget design og selv fornemme tidsånden«, som modeforsker Marie Riegels Melchior for nylig forklarede til Politiken.
Hun beskriver dette nybrud i bogen ’Snit’.
Husmannequin i modehuset Balmain
Margit Brandt, der dengang hed Margit Bjørløw, mærkede tidsånden skifte, mens hun som teenager uddannede sig til skrædder og gik på Margrethe-Skolen i København i begyndelsen af 1960’erne.
Hun arbejdede også som model, og efter eksamen i 1964 rejste hun til Paris og blev og blev husmannequin i modehuset Balmain. Her fik hun yderligere smag for selv at lave tøj, og i 1965 kom hun til Louis Féraud og fik lov til både at være model og syerske.
Hendes kæreste, Erik Brandt (f. 1943), var flyttet med til Paris og følte tiderne skifte. Han var som medejer af familievirksomheden Brandt & Salling vokset op med metervarer og konfektion af den fruede slags. Firmaet fik et frisk knopskud i 1965, da Margit og Erik lancerede B-age, der hurtigt blev indbegrebet af ’det, de unge vil have’.
Detaljens mester
Det blev helt almindeligt i den periode, at de unge modedesignere arbejdede for forskellige producenter. Den gamle beklædningsindustri erkendte, at man havde brug for nye input for at komme i kontakt med det voksende ungdomsmarked, og Margit Brandt og hendes kolleger blev hyret på licensaftaler til at lave sæsonens kollektioner.
Margit Brandts stil var ganske enkel. Hun rykkede med tidsånden gennem mini, midi og maxi, altid med markante detaljer, der hele tiden skiftede.
Lommernes vinkel blev varieret, stikningerne ændrede sig fra model til model, og på Margit Brandts skitser fra slutningen af 1960’erne, der findes i bogen ’Walk On The Wild Side’, er det tydeligt, hvordan detaljerne ofte er den eneste udsmykning på helt enkle nederdele og jakker.
Dansk modes grand old lady, Didder Rønlund, husker i samme bog, hvordan hun blev imponeret af noget så simpelt som de knapper, Margit Brandt brugte.
»Detaljernes mester«, kalder hun modeskaberen.
Det var i denne periode, at brandet Brandt for alvor slog igennem. Parret, der var blevet gift i 1966, åbnede egen butik i København, Boutique Bistro, og lavede i 1968 et vigtigt samarbejde med den visionære tekstilmand Tage Vanggaard. Han var Skandinaviens største kjoleproducent og en af de første fra den gamle garde, der fornemmede, hvor tidsånden bar hen.
Han købte Margit Brandts design og solgte det med store succes til et bredt publikum, som tørstede efter ungdommeligt, smart og selvsikkert tøj skabt i ånden fra engelske Mary Quant.
Mode med en ny identitet
Det var mode med en ny identitet, som forholdt sig til bevægelser inden for musik, kunst, teater og film.
Desuden var tøjet pakket ind i et image, hvor Margit og Erik ofte selv spillede hovedrollerne. I reklamerne lå de henslængt i denim og så på os med sovekammerøjne, de udstrålede fremdrift i kropsnær pilotnylon, eller Margit Brandt poserede smilende i hotpants mellem seje fyre i undertøj fra en kollektion, hun i 1971 lavede til JBS.
Men deres image blev ikke kun skabt i de reklamekampagner, som fotografen Vagn-Ebbe Kier skød med blik for at provokere medier og forældregenerationen. Det offentlige billede af succesparret blev for alvor tydeligt i den løbende dækning af deres liv i pressen.
Det lignede i perioder en reality-serie, når Erik og Margit gik til reception, kørte i limousine eller lod sig fotografere i villaen på Strandvejen. Det var lir og glamour i international klasse, der havde ramt Danmark.
Ven med Warhol
Det virkede derfor helt naturligt, at Margit og Erik orienterede sig mere og mere mod udlandet. Brandterne fik hul igennem til det internationale marked via en stribe licensaftaler og havde i 1970’erne filialer i Hongkong, Japan, Schweiz og ikke mindst USA.
Parret drev i 1980’erne Brandt’s Amercia Inc. og tog i en periode ophold i New York, hvor de blev en del af et regulært jetset med venner som kunstneren Andy Warhol.
LÆS OGSÅ
»Vi kom tit på The Factory (Andy Warhols hovedkvarter i New York, red.) og spiste frokost med ham. Han tog os med på nogle vilde klubber med flippede mennesker, og det gav jo en masse inspiration at se, hvordan de gik klædt. Jeg var i det hele taget meget inspireret af Andy Warhol (...) Jeg lærte bestemt meget af ham i forhold til at være observant, og han udviklede mit øje for detaljen«, forklarede Margit Brandt til Politiken i 2010 i forbindelse med en succesfuld udstilling med hendes design på Kunstindustrimuseet (nu Designmusem Danmark).
Fra flyvevåbenet til de danske OL-uniformer
Efter tiden i New York trak Margit Brandt sig ud af modebranchen i 1990’erne.
Det hele var blevet for stillestående, mente hun og kastede sig over design af bl.a. bestik, glas og tæpper. Hun designede en gallauniform til flyvevåbenet i 1998 og var ansvarlig for de danske OL-uniformer i 1988 og 1992.
Margit Brandt-navnet vendte tilbage til modeuniverset i 2005 i samarbejde med producenten Metropol.
Det er parrets datter, Julie Brandt Dam, der har ansvaret for designet, der laves med en klar og sikker tråd tilbage til dengang, Margit Brandt var med til at gøre dansk mode moderne.
FACEBOOK Bliv ven med Politiken
fortsæt med at læse
