Kvinder med hår som hvidguld iklædt spadseredragter og silketørklæder nipper til kransekager og mousserende vin. En af dem er prinsesse Benedikte. Indimellem ses et mørkt jakkesæt med en oldermandskæde om halsen. På et podie i midten af salen spankulerer slanke modeller frem og tilbage i skinnende jakkesæt. Fra loftet hænger mægtige lysekroner, og langs loftet løber et relief, der viser hårdtarbejdende snedkere og murere. En mand med mørkebrunt hår og skæg i en bøgebladsgrøn kashmirjakke stiller sig i positur på spidsen af podiet.
Gammelt dansk håndværk Kvinden, der har syet jakken, hedder Karina Mott. Hun står i salen blandt publikum og er spændt på, hvordan kenderne vil modtage den grønne jakke og to andre sæt, som hun præsenterer denne eftermiddag. Det er 8. november, dagen for Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ. LÆS OGSÅUnge går til skrædder med sjove ideer En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor skrædderne, buntmagerne, pelsdyravlerne, frisørerne og guldsmedene forsøger at skabe opmærksomhed omkring de danske håndværkstraditioner, der i outsourcingens tidsalder ikke er i så høj kurs som engang.
Stolt håndværk »Herreskrædderi er uddøende, men det er også et stolt håndværk. Det er et svært fag at slå igennem med som ung kvinde, fordi det også er meget konservativt. Det handler meget om detaljerne og teknikken, ikke så meget om det personlige udtryk. Der er mange regler, man ikke må bryde. For eksempel at et klassisk dobbeltradet jakkesæt har spidsrevers«, siger Karina Mott. Hun debuterer på Laugenes Opvisning som selvstændig skrædder. I juni blev hun kontaktet af skrædderen Bent Wennerwald, der i en årrække har haft butik i Århusgade i København. Efter næsten 60 år i faget havde han besluttet sig for at træde tilbage og søgte én, som han kunne lære lidt op og få til at overtage forretningen. Gennem en ven, skrædderiskribenten Torsten Grunwald, fik han anbefalet ét emne: Karina Mott. Der var ikke så mange høflighedsfraser eller smalltalk, da Bent Wennerwald ringede for at præsentere ideen. »Vil du have det, spurgte han bare«, fortæller Karina Mott. Kvinder kan sgu da ikke sy Hun var lidt i tvivl, men syntes, det lød interessant, tænkte over det, kom forbi. Og slog til. Igennem en måneds tid har hun efterfølgende gået sammen med ham og set, hvordan han skærer habitter, inden hun overtager forretningen uden overdragelsesgebyr. Karina Mott har taget en privat uddannelse på Danmarks Tekniske Tilskærer Akademi, der varer to et halvt år. Herigennem blev hun introduceret til stofforretningen Hvidberg, hvor hun overtalte ejeren til, at hun måtte starte herreskrædderi i lokalerne. Hun begyndte, lige så snart hun havde fået sin eksamen. Kunderne blev tit forbløffede, når de spurgte efter skrædderen, og det viste sig, de allerede snakkede med hende. Først når de så resultaterne, kom anerkendelsen.
Skal bevise ekstra Karina føler, at en kvindelig herreskrædder skal bevise noget ekstra. I Bent Wennerwalds værksted har hun overhørt en kendt entreprenør sige, at »kvinder, de kan sgu ikke sy«. Efter opvisningen i Moltkes Palæ har guldsmede, buntmagere, frisører og skræddere taget opstilling med deres kreationer i de tilstødende gemakker. Under et vægmaleri af et herresæde står Karina Mott med to giner og en levende model klar til at tage imod. Prinsesse Benedikte kommer forbi. Hun trykker Karina Motts hånd: »Det var meget fint. Hvor længe har De haft skrædderi?«. Karina Mott forklarer tingenes sammenhæng. Plads til forbedring Prinsessen går videre og afløses af et par velklædte mænd i deres bedste alder. Den ene har følsom, mørkebrun sideskilning, bredt bordeaux slips og ternet, dobbeltradet jakke. »Tillykke med det«, siger han. »Det så rigtig fint ud«, siger hans ledsager. Den distingverede herre viser sig at være herreskrædderiskribenten Torsten Grunwald, der har anbefalet Karina Mott som afløser for Bent Wennerwald. Han skriver både i Børsen og på sin egen blog, Stiljournalen. Hans anbefaling betyder meget for Karina Mott: »Torsten køber kun sit tøj hos Bent eller i udlandet. Det var virkelig en accept«. Torsten Grunwalds yndling blandt Karina Motts udstillede jakker er grå med nålestriber. LÆS OGSÅNekrolog: Margit Brandt klædte tidsånden på »Jeg har en svaghed for toradede jakker. Og så kan jeg godt lide reverset og lommerne. Der er harmoni i det«. Den grønne jakke, som Karina Mott selv er bedst tilfreds med, er han mere forbeholden over for: »Den er lidt kort, lidt smal i skuldrene. Den er flot, men der er plads til forbedringer«, siger Torsten Grunwald. Han understreger, at det er en exceptionel begivenhed, når Karina Mott slår sig op som selvstændig herreskrædder i en verden, der har været stort set lukket for kvinder.
Et særsyn »Det har været lidt af et herreværelse«, siger han. Karina Mott bliver den første selvstændige kvindelige skrædder i Danmark, når hun overtager Bent Wennerwalds forretning. Og hun bliver også et særsyn som herreskrædder i det hele taget. Ud over hende er der kun tre andre under det danske skrædderlaug. Gulnede modeller og spindelvæv Bent Wennerwald selv mener ikke, det bliver noget problem for hende at være kvinde i en mandebranche. »Der findes jo ikke nogen i dag, der kan sy bedre end Karina. Jo, måske en på Frederiksberg. Ellers er der ikke flere tilbage«, siger Wennerwald nogle dage senere i lokalet i Århusgade, der snart ikke er hans længere. »Hvis kunderne kan få det til halv pris i forhold til at købe det i Italien, så gør de da det. Det betyder ikke noget for en kunde. Der er ikke nogen, der har rynket på næsen«, siger Wennerwald.
Overtager modeller I karrierens løb har han blandt andet haft en fabrik med dameskrædderi i Brøndbyøster og haft 21 skræddere og syersker under sig som cheftilskærer i Illum, men de sidste 20 år har han foretrukket at arbejde for sig selv. Tapetet i værkstedet er gulnet, hist og her hænger der indtørrede stumper af spindelvæv. Møblerne og maskinerne ser ud til at have 50 år på bagen. Det er ikke et sted, man hygger sig, men et sted man arbejder. Ifølge Bent Wennerwald er det vigtigste, Karina Mott overtager, ikke hans kundekreds. Det er hans modeller. »De kan ende med at redde hendes liv«, siger han og peger på nogle pergamentfarvede, stive papskiver, der hænger på væggen. Modellerne har i tidens løb været forlæg for en lang række af bukseben, ærmer, kraver og reverser. Dem overtager Karina Mott nu.
Forretningshemmeligheder Hun betegner det som en form for forretningshemmeligheder. I dem ligger alle de små justeringer og tricks, som Bent Wennerwald har eksperimenteret sig frem til i årenes løb. Hemmeligheder, han ifølge Karina Mott ikke har haft nemt ved at formulere i løbet af den måned, de har tilbragt sammen i værkstedet. Han gør tingene på en bestemt måde, men kan ikke altid forklare hvorfor. Derfor har Karina Mott optaget de vigtigste trin i en habits tilblivelse med sin IPhone. Notater til senere brug.
Hun skal nok blive dygtig Og notaterne får hun brug for, mener Bent Wennerwald: »Hun skal nok blive dygtig. Det er der ingen tvivl om. Men hun mangler meget«.
LÆS OGSÅNekrolog: Margit Brandt klædte tidsånden på Bent Wennerwald har svært ved at sætte fingeren på en enkelt mangel, men mener, at det er et spørgsmål om erfaring.
Ekstrem perfektionisme Selv har han aldrig lavet det perfekte sæt tøj. Efter 58 år i branchen kunne han stadig gøre det lidt bedre. Den ekstreme perfektionisme følger med faget, siger han: »Jeg tror ikke, at der er nogen skrædder, der er fuldstændig tilfreds. 100 procent«. Den pensionsmodne skrædder har snarere fundet tilfredsheden i omgangen med kunderne. I bestræbelserne på at lytte til dem og gøre dem tilfredse. I at fremstille velsiddende habitter, der holder i 30 år.
Alle er lidt skæve »Ingen mennesker er ens. Alle er lidt skæve et eller andet sted. Du er glad, hvis du kan hjælpe en mand, der er rundrygget eller pukkelrygget. Det er altid dejligt at se dem danse ud af forretningen af glæde«, siger han. Kundeplejen er også en årsag til, at Karina Mott har valgt herreskrædderi. Det er interessant at være med til at skabe den person, som kunden gerne vil være, når han kommer for at bestille et sæt tøj. »Det handler enormt meget om psykologi, om at kunden føler sig set. Kommet i møde. Godt tilpas. Man har kun få remedier til at bygge en mand op: Stofvalget, silhuetten, taljeringen. Alligevel kan man lave mange forskellige udtryk«, siger hun. P1 og fordybelse
Karina Mott har engang syet dametøj på en systue med nogle andre kvinder, men fandt ud af, at stemningen ikke passede hende. At hun savnede fordybelse. Mens herreskrædderi handler om, hvilken retning skuldersømmen vender, og hvilken farve foret i jakken har, mener hun, at dameskrædderi ligger tættere op ad design. »Det handler mest om, hvordan tingene ser ud. Alt er tilladt, flæser og alle mulige eksperimenter. Men jeg har sgu aldrig været designer«, siger Karina Mott og uddyber mentalitetsforskellen på dame- og herreskræddere. »Når jeg arbejder, lytter jeg ikke til The Voice, jeg lytter til P1. Det er ikke for at være snobbet, men man er nødt til at finde den ro«. En gammel B&O-radio med teaktræskabinet sender dæmpet klassisk musik ud i værkstedet. Johnny Alexander Wichmann er oldermand i Skrædderlauget. Han giver Karina Mott ret i, at det er vidt forskellige temperamenter, der kendetegner henholdsvis herre- og dameskræddere. Herreskræddere er ingeniører »Dameskræddere bliver nødt til at forny sig hele tiden. Det handler meget om mode. De typer, der kan interessere sig for herreskrædderi, er folk, der går op i at regne ting ud, når et sæt tøj skal konstrueres fra bunden. Det er lidt ligesom at lave broer«, siger han. Tirsdag 23. november er der intim afskedsreception for Bent Wennerwald i skrædderiet i Århusgade. Hovedpersonen er i en poset, brun jakke i bred fløjl og et par sorte cowboybukser, mens de øvrige 6-7 mænd er mødt op i enkeltradede jakkesæt begået af Wennerwald.
Idealistisk habit Mikkel Minor er en af de yngste i lokalet. Han sveder i sit koksgrå sæt - hans foreløbig eneste. Han lånte pengene af sin kæreste for at få råd til det, og beslutningen om at bestille en skræddersyet habit har ikke mindst været idealistisk.

Til daglig arbejder han for Dansk Boldspil-Union med organisationens samfundsansvarlige strategi. Og netop samfundsansvaret vejer tungt, når Mikkel Minor går på indkøb. Han forsøger udelukkende at købe dansk. Fra sokker til tandpasta. Det koster megen research at overholde levereglen. »Nogle synes, jeg er lidt fjollet, og det synes jeg for så vidt også selv. Men jeg vil helst undgå varer fra en fabrik i Østen, hvor man ikke har overblik over leverandørkæden og arbejdsforholdene«, siger Mikkel Minor, der glæder sig over, at skrædderiet i Århusgade ikke lukker med Bent Wennerwald. Han tænker, at han vil bestille sin næste habit hos Karina Mott. Når han en dag skal giftes. Lad hende bare øve sig lidt En af stamkunderne, der er kommet for at tage afsked med Wennerwald, hedder Ole Drachmann. Han er i gråternet habit og postkasserødt slips. I de sidste 10 år har han fået syet 16 habitter i forretningen. Nok til at holde en mand velklædt uafbrudt i sammenlagt 480 år. Ole Drachmann kom første gang for at få lagt et par bukser op, men er endt med at komme forbi tre morgener om ugen i sin sportsvogn. Han og Bent Wennerwald snakker om livet og diskuterer knaphuller.
Detaljen skaber helheden Og så er det ikke så sjældent endt med, at Bent Wennerwald fik lokket Ole Drachmann til at købe endnu et sæt tøj. »Det er en fantastisk fornemmelse, når kvaliteten er så høj«, siger Ole Drachmann, der er arkitekt og arbejder med restaurering. »Så længe vi har ordentlige håndværkere, har vi også ordentlig arkitektur. Det samme gælder for skrædderi. Det er detaljen, der skaber helheden«, siger han. Han begræder Wennerwalds pension. »Det er skrækkeligt. Men man kan jo håbe, at Karina vil tage arven op. Selv om det kan være, hun lige skal øve sig lidt først«, hvisker han. Og tilføjer: »Men det er en ret god anbefaling, at Wennerwald har haft hende gående her«. FACEBOOK