De store, festlige ord var fremme, da Modezonen blev lanceret i 2008.

Nu skulle den danske modebranche have hjælp til at styrke væksten og blive bedre til f.eks. vidensdeling og branding i udlandet.

»Modezonen skal placere Danmark blandt verdens modecentrum – på linje med New York, London, Paris og Milano. Den danske modebranche er højt udviklet og kan på flere punkter godt måle sig med de helt store«, udtalte daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, da han præsenterede zonen.

Med de fine ord fulgte næsten 17 mio. kr. til tre års arbejde. Halvdelen kom fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, og resten var samlet ind fra bl.a. Region Hovedstaden, Dansk Eksportråd, Wonderful Copenhagen og designskolerne.

Nu er de tre år gået, og 31. december lukker Modezonen. Danmark er ikke er blevet centrum for verdensmoden, men mindre kan også gøre det, og initiativet har haft positiv effekt på branchen, mener projektleder Henrik Ralf Nielsen.

»Særligt de mindre virksomheder har fået hjælp til opgaver, de ellers ikke har overskud til. Mange har været glade for mentorordningen, og de store aktører på markedet har været del af vores uddannelsesforløb og aktiviteterne for dansk mode i New York og Berlin. Men ret beset har modebranchen de samme udfordringer nu som for tre år siden, og derfor ærgrer det mig, at vi ikke kan fortsætte arbejdet«.

Ramt af krisen
Modezonen lukker med en rapport, der opremser de indsatsområder, der bør holdes fast i. Det handler bl.a. om skabelsen af netværk, speeddating, hvor designere, agenter og producenter bringes sammen, webportalen Fashion Forum og et fortsat fokus på bæredygtighed i modebranchen.

Det er også en rapport, hvor man ikke behøver læse mange sider, før man finder ordet, der forklarer, hvorfor pengekassen i det offentlige er lukket. Ordet er ’krisetid’.

LÆS ARTIKELKøbenhavn fejler som global modeby

Den økonomiske krise har været Modezonens ufrivillige skygge gennem tre år, efter krisen ramte branchen knaldhårdt i efteråret 2008. Tøjbudgettet var det første, forbrugerne barberede ned, og konkurserne gjorde ondt i butikkerne og blandt designere.

»Den risikovillige kapital forsvandt, og virksomheder gik ned. Den positive side har været, at folk har været meget lydhøre over for Modezonen og villige til at prøve ting af. Vi var et gratis tilbud, og der har været stigende opbakning til arrangementer som speeddating. Folk er taget hjem med ordrer på stedet, og det er noget, man kan forstå i krisetider«, siger Henrik Ralf Nielsen.

Internationale netværk
Modezonens aktiviteter har spændt over konferencer om finansiering, corporate social responsability og eksporten til Tyskland via studieture for designskolerne, hvor de har lært om samspillet mellem det offentlige og private, til gå hjem-møder, showseminarer og invitationer til udenlandske pressefolk og indkøbere i forbindelse med modeugen i København.

Der blev også lavet en rapport om modens placering i medierne, men den slags bløde emner får ikke meget opmærksomhed i en branche, hvor det meste handler om penge.

De mest synlige af Modezonens projekter har haft fokus på udlandet. Dansk mode omsætter årligt for 31 mia. kr., og de 23 mia. kommer hjem gennem eksport.

Derfor arrangerede man i maj 2010 et modeshow i New York med deltagelse af bl.a. Bruuns Bazaar, Henrik Vibskov, Day Birger et Mikkelsen og Hummel. Samtidig fik man magasinet Vman til at sætte fokus på skandinavisk mode.

LÆS OGSÅDansk modes legebarn har sendt gøglertøjet på pension

»Der blev opbygget et helt konkret netværk, og firmaer som Soulland benyttede lejligheden til at holde møder med medier og agenter. Det samme skete, da vi lavede reklame for Copenhagen Fashion Week ved Berlins modeuge og var i kontakt med 10.000 mennesker på tre dage«.

Der har før været lavet eksportfremstød for dansk mode, men det er ikke let at sælge dansk tøj som en samlet pakke, forklarer Henrik Ralf Nielsen.

»Når en branche modtager støtte til et eksportinitiativ på en messe, er det normalt et krav, at de danske virksomheder står samlet på en dansk stand. Det giver ingen mening for modefirmaer, der netop lever af at skabe hver sin identitet«.

Succes med mentorordning
Når nytårsraketterne er skudt af, er der ikke meget af Modezonen tilbage. Der arbejdes på højtryk for at sikre, at netstedet Fashion Forum overlever med branchenyheder og jobopslag, og projektet Design Incubator – hvor mindre, men etablerede modevirksomheder har kunnet få tilknyttet en mentor – kan muligvis få en fremtid.

De første mentorforløb blev afsluttet med et seminar i går, og bl.a. Stine Goya har haft meget ud af at kunne sparre med en mentor fra kapitalfonden Axcel.

Set i det lys mener Henrik Ralf Nielsen, at han lukker en succes.

»Politikerne taler meget om, hvor vigtige de kreative erhverv bliver i fremtiden. Modezonen har vist, at det kan lade sig gøre ikke bare at inspirere, men også at være problemløsende. Der er skabt konkrete værdier, og det vil være ærgerligt, hvis de erfaringer bare bliver glemt«.