Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 21. aug. 2012 KL. 21.30

Modefans raser over forsvundet 'Yves'

Man kan ikke bare ændre på navnet Yves Saint Laurent, lyder kritik i Frankrig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Yves Saint Laurent

1961-2008.

Et af de største navne i modeverdenen nogensinde.

Begyndte sin karriere med at arbejde for den franske designer Christian Dior.

Allerede i 1962 kunne Saint Laurent præsentere sin første kollektion under eget navn, og derefter voksede YSL-imperiet støt, mens Yves Saint Laurent selv fik problemer med depression, alkoholmisbrug.

I 1966 lancerede Yves Saint Laurent som den første en prêt à porter linje og blev især kendt for at revolutionere det tøj, moderne, selvstændige kvinder, gik i.

Den franske modeverden er i oprør.

Det går nemlig ikke ubemærket hen, hvis man bare sådan lige fra den ene dag til den næste ændrer navnet på et af modebranchens mest ikoniske mærker.

Men det er ikke desto mindre præcis, hvad den anerkendte modemand Hedi Slimane har gjort.

Tidligere i år blev han udnævnt som ny boss i modemærket Yves Saint Laurent. I slutningen af juli kom så det første bevis på, at intet kommer til at være det samme som før med Slimane ved roret det klassiske modehus.

På det franske luksusmærkes Facebook-side blev det 23. juli endeligt cementeret, at Slimane har taget Yves ud af navnet Yves Saint Laurent. Hvilket straks afstedkom en storm af negative ytringer på Facebook.

LÆS OGSÅ Barsk bog vælter myten om modekonge

Udfordrer konventionerne
»YSL uden Y er ikke YSL«.»En respektløs handling. Hvor vover du«. »Hvor er Yves? Saint Laurent lyder mere som et konditori eller en café«.

Sådan lyder blot nogle af de første, mange kommentarer, som er blevet spredt på Facebook efter, Hedi Slimane iværksætte navneforandringen i Yves Saint Laurent.

At forandringerne i modehuset Yves Saint Laurent er til at tage og føle kommer dog egentlig ikke som den store overraskelse for modeeksperterne.

Hedi Slimane er kendt for at være glad for at udfordre konventionerne. Han har tidligere bl.a. stået i spidsen for Christian Dior i seks år. Her ændrede han også, som den amerikanske blogger examiner noterer sig, navnet på mærkets herretøjslinje - fra Christian Dior Monsieur til Dior Homme.

Dengang lykkedes det risikable markedsføringseksperiment til fulde. Hedi Slimanes kropsnære signatur-kollektioner gjorde i de år Dior Homme til det foretrukne tøjmærke for alverdens rockmusikere og filmstjerner.

LÆS OGSÅDød modeskaber tjener mere end Jacko og Elvis

Støtte fra Saint Laurents partner
Nu skal han så styre tingene i Yves Saint Laurent. Eller rettere, i 'Saint Laurent, Paris', som Hedi Slimane har ændret navnet til.

Siden han i foråret blev udnævnt som arvtager til legenden Yves Saint Laurent, som døde i 2008, har rygterne floreret om, hvad der så skulle ske. Og allerede nu har Slimane altså bevist, at han ikke er bange for at tage risici.

Men selv om mange på Facebook i disse dage kræver, at Hedi Slimane bringer Y'et i navnet Yves Saint Laurent tilbage, er der også mennesker, der støtter den kontroversielle modechef.

Blandt dem er Yves Saint Laurents livslange partner og økonomiske højrehånd, Pierre Bergé. I et interview i magasinet WWD udtalte han for nylig, at han bakker fuldstændig op om Slimane og beslutningen om at ændre navnet på det klassiske modehus.

»Jeg er meget glad. Alt, der trækker vores hus i retning af navnet Saint Laurent, hilser jeg velkomment«, sagde Pierre Bergé.

LÆS OGSÅSmuk film viser modegenis private gemakker