Jonas Lynge hiver en cd frem fra den hvide trækasse, der står på reolen. Han står lidt med den i hånden. Kigger på den.

»Der vil altid være brug for dem«, siger han så.

»De har det hele. Både de søde melodier i verset og de hårde omkvæd. De rummer ligesom alt, hvad man er. Man kan lytte til dem som et helt menneske«.

Som en irriterende ekskæreste
Cd-coveret, han står med i hænderne, har en hvid baggrund og et fotografi af fem musikere på en scene på forsiden. »Nirvana« står der med gul og orange skrift i toppen af højre hjørne. »Unplugged in New York« står der nedenunder.

Jonas Lynge er 25 år. Han er vild med grunge. Og især gruppen Nirvana, der »er lidt ligesom en irriterende ekskæreste for mig«, som han siger. Han måler alle nye bands, som han lytter til, ud fra dem. Sammenligner dem med deres lyd og deres vibe.

Til daglig arbejder Jonas Lynge i en Faktabutik på Strandvejen i København. Men når han har fri, cykler han til øvelokalet i Nordvest, hvor han sammen med sine tre venner spiller grungeinspireret musik i bandet Little Yells Alot.

Og han er ikke alene om interessen.

Grungemusikkens opblomstring
Små 20 år efter grungemusikken brød frem, har den fået en ny opblomstring.

På årets Roskilde Festival spiller gruppen Alice in Chains på Orange Scene fredag aften, og to timer tidligere giver Dizzy Mizz Lizzy koncert på samme scene.

I foråret blev grungegruppen Soundgarden gendannet efter 13 års fravær, og sidste efterår udgav Pearl Jam et af deres bedste album siden start-90’erne ifølge anmelderne.

LÆS ARTIKELGrungekongerne er genopstået

Og når Kurt Cobains enke, Courtney Love, ikke selv spiller med sit nyligt genoplivede rockband Hole, er hun i gang med at forberede en film om sin afdøde mand.

Dr. Martens
Men det er ikke kun de originale og efterhånden midaldrende grungemusikere, der har genoplivet genren. Navne som britiske Zodiac n Black, hollandske Pandora og australierne Violent Soho har i lighed med danske bands som Little Yells Alot og Surfact pustet nyt liv i grungen, og selv uden for musikverdenen er genren blevet populær.

Musikeren og designeren Pharrell Williams har designet en ny udgave af grungestilens obligatoriske fodtøj, Dr. Martens-støvlerne, ligesom designeren Alexander Wang har haft de famøse oversize-striktrøjer på catwalken.

Afstandtagen fra overfladen
»Grungen er i den grad tilbage både musik- og modemæssigt«, siger Henrik Vejlgaard, der er trendforsker og har fulgt tendensen nøje.

»Ligesom den originale grunge i 1990’erne var en modreaktion på 80’ernes pop og overflade, gælder det samme nu. Grungen er kaotisk og står i skarp kontrast til den kropsnære beklædning, der har været meget populær gennem de sidste år med stramme jeans og det metroseksuelle look. Det er et en dyrkning af det autentiske og en afstandtagen fra overfladen, som også passer godt sammen med den økonomiske krise, vi har«, siger han.

Underskud af innovation
Men hvorfor bliver flere årtier gamle musikgenrer pludselig aktuelle igen?

Siden midten af 1990’erne har en lang række af bedagede musikgenrer pludselig oplevet en ny storhedstid. I slutningen af 90’erne blev 70’erne igen populære komplet med trompetbukser og løse bluser, og i løbet af de sidste år har 80’erne været tilbage med pangfarver og glade synthesizere – popgruppen Aqua har endda skrevet en ode til årtiet med nummeret ’Back to the 80’s’.

»Retrobølgen startede i midten af 1990’erne, hvor der opstod et underskud af innovation i de kreative miljøer. Man vidste ikke, hvilken ny retning man skulle gå i, og det gør man for så vidt stadig ikke. Underskuddet eksisterer stadig, og så længe det gør det, vil eksempelvis mode- og musikbrancherne vende tilbage og genbruge noget, der allerede har vist sig succesfuldt tidligere«, siger Henrik Vejlgaard.

Nostalgi
Men en ting er, at musik- og modebranchen øjner en chance for at gentage en succes. Noget andet er, at publikum følger med og ofrer tid og penge på en musikalsk genre, der havde sin storhedstid for 20 år siden, og som de måske allerede dyrkede dengang.

Det er Mads Krogh dog ikke overrasket over. Han er har en ph.d. i musikvidenskab og er ansat ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i musikkultur.

LÆS ARTIKEL90’er-rock hitter igen

»Rigtig mange unge bruger musikken som et væsentligt element til at finde ud af, hvem de er og opbygge deres egen identitet som voksne. Når de unge så bliver voksne og kommer i trediverne, lytter de ikke så meget til ny musik længere, men kan godt lide at minde sig selv om, hvem de var engang«, siger han.

»De bliver nostalgiske, og det kan eksempelvis musikindustrien udnytte ved at prøve at genoplive den musik, de lyttede til som unge. Det er det, der sker i øjeblikket med grungen, hvor eksempelvis Dizzy Mizz Lizzy er blevet gendannet og spiller koncerter for folk i trediverne, som lyttede til dem i deres ungdom«, siger han.

På mode igen
Jonas Lynge var otte år, da grungen for alvor brød igennem i Danmark. Han gik på Holstebro Friskole og lagde godt nok mærke til, at nogle af pigerne fra 8. klasse gik med sorte T-shirts, hvor der stod ’Nirvana’ på.

Og da Kurt Cobain døde i 1994, gjorde det indtryk, at så mange af dem græd. Men ellers kendte han ikke til begrebet grunge.

LÆS OGSÅKurt Cobains aske stjålet

Heller ikke de hippe københavnere, der er begyndt at gøre både Dr. Martens og skovmandsskjorter populære igen, var en del af grungemiljøet, da det kom frem første gang.

Og de unge Hollywoodstjerner, som eksempelvis den 16-årige skuespiller Taylor Momsen, der symboliserer den nye grungemode med rodet hår, ekstra store striktrøjer, slidte bukser og Dr. Martens, var ikke engang født, da grungen var på sit højeste

Vil gerne være unikke
Alligevel er Mads Krogh ikke overrasket over, at de er begyndt at lytte til en musikgenre, som egentlig ikke burde sige dem noget som helst:

»Unge har altid søgt tilbage til det, der var tidligere«, siger han.

»De leder efter musik, som de kan skille sig ud med ved at lytte til. De fleste vil jo gerne fremstå unikke, og her er grungen lige præcis så tilpas ukendt for dem, at den får en vis nyhedskarakter og bliver noget særligt. Samtidig er det også en modsætning til den fokus på 80’er-poppen, som der gennem de sidste par år har været, og på den vis udskiller man sig endnu mere og bliver derved mere interessant«, siger han.

Ikke så populær som i 90'erne
Når Jonas Lynge står i øvelokalet med sin cigaretgule Fender Mustang-guitar og mikrofonen foran sig, så lyder han som en rigtig grungemusiker.

Og som han går rundt i sin løse skjorte med store kvadratiske tern, sine løse slidte cowboybukser og mørkt rodet hår, så ser han også ud som en.

Men selv om han er fortaler for en udbredelse af grungen, tror han ikke, at grungepopulariteten bliver lige så stor som den originale tilbage i 90’erne.

»Selv om jeg bliver euforisk, når jeg spiller grunge, og selv om det er vildt fedt, at musikken er kommet tilbage og blevet populær igen, så tror jeg aldrig, at det bliver det samme igen«, siger han.

Grungens paradoks
»Der er ikke brug for en modreaktion nu, som der var dengang. Der er ikke noget, der er lige så fucked up i dag, som bare skal væk, som dengang i 80’erne med musikken og stilen og samfundet. I stedet ender det jo nok med at blive så populært, at man lige pludselig kan købe grungetøj over det hele i butikkerne i stedet for at finde det i genbrugsbutikkerne. Og det er jo egentlig lidt fjollet og irriterende, for det er det modsatte af det, som grungen egentlig står for«, siger han.

Det er netop musikkens paradoks, mener Mads Krogh:

»Grungen blev populær, fordi det netop var et seriøst alternativ til forbrugssamfundet. Man købte sit tøj i genbrugsbutikker og gjorde ikke noget ud af sceneshow osv. Men som alle andre genrer i populærmusikken ender den med at være en del af den massekultur, som den egentlig opstod for at være en modsætning til og modstander af«, siger han.

Umuligt at lave en ny grungescene
Heller ikke Jonathan Poneman, der skabte pladeselskabet Subpop, som udgav alle grungebandene i slut-80’erne og starten af 90’erne, mener, at den genoplivede grungescene bliver lige så stor eller vigtig som den originale:

»Det er umuligt at lave en ny grungescene, for grungen voksede ud af sin tid og blev et symbol på de ændringer, man ønskede i samfundet. Man kan lave en efterligning i dag, som kan være sjov og underholdende, men det essentielle er, at man laver musik, der repræsenterer en selv og de tider, man lever i, i stedet for at lyde præcis som nogle, der eksisterede for 20 år siden«, siger han.