Annonce
Annonce
Annonce
Musik 7. dec. 2011 KL. 22.49

Veteraner skal lægge musik til OL-åbningsceremonien

Duoen Underworld er udvalgt som »musikalske ledere« ved åbningen af OL i London.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Åbningsceremonier til de olympiske lege er altid et overflødighedshorn af lir.

Sommerens udgave i London bliver næppe en undtagelse, og i dag har komiteen bag afsløret to navne, der skal stå for henholdsvis det musikalske og det visuelle ved det tre timer lange arrangement, der finder sted 27. juli.

Det bliver de elektroniske veteraner Karl Hyde og Rick Smith fra Underworld, der får ansvaret for tonerne ved den store ceremoni, mens den Oscar-vindende instruktør Danny Boyle bliver den såkaldte artistic director på ceremonien.

Folk skal også huske musikken
Underworld og Danny Boyle har krydset klinger nogle gange før.

Elektroduoen stod for sangen 'Born Slippy' i Boyles storhit 'Trainspotting', og siden har de tre arbejdet sammen på flere af Boyles film. Blandt andre 'A life Less Ordinary', The Beach' og 'Sunshine' fra 2007.

»Vi vil gerne efterlade folk med en musikalsk erindring af showet i stedet for en ren visuel. Det er en stor ære at blive spurgt om det her, og vi tager det meget seriøst. Det er ikke noget, man lige bliver spurgt om igen«, siger Karl Hyde i en pressemeddelelse.

Allerede i februar blev Take That's creative director Kim Gavin udnævnt som artistic director på afslutningsceremonien i London.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken