En af jazzens største nulevende trompetister, amerikaneren Tom Harrell, kan i næste uge høres ved en med forventning imødeset koncert i det lille, luksuriøse Jazzhus Montmartre på den mytologiserede adresse i Store Regnegade 19A.
Og selv om musikrestauranten rundt regnet kun kan huse maksimalt 80 personer, skulle der med tre aftenkoncerter i træk være chancer for at sikre sig en plads til begivenheden.




























