Annonce
Musik 12. feb. 2010 KL. 08.56

Pirat-advarselsbreve er slet ikke så effektive

Piratkopieringsudvalg vil have advarselsbreve i kampen mod ulovlig fildeling.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Piratkopiering

Kulturminister Carina Christensen (K) nedsatte før jul et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kommer piratkopiering og ulovlig fildeling på nettet til livs. Udvalget ventes at komme med et udspil til efteråret 2010.

Mange danskerne har i lang tid downloadet musik uden at betale og i dag bliver der også downloadet film i stor stil – blandt andet fordi internetforbindelserne nu er hurtige nok – ifølge en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet You-Gov Zapera for kabeltv-selskabet YouSee.

Undersøgelsen viser, at hver sjette dansker mellem 20 og 65 år henter ulovlige film fra nettet eller får ulovlige kopier af film fra venner og bekendte. Det svarer til op mod 12 millioner ulovlige filmkopier om året i Danmark.

Filmbranchen håber, at de mange nye 3D-film kan sikre biografer og producenter mod ulovlig download, fordi filmene med den nuværende tilgængelige 3D-forbrugerteknologi ikke kan ses på computer- eller fjernsynsskærme i hjemmet.

Der bliver rejst flere og flere spørgsmål ved den strategi mod piratkopiering, som den britiske regering er ved at gennemføre.

Lovforslaget går ud på, at folk, der ulovligt deler musik, film og computerprogrammer med hinanden på nettet, modtager såkaldte advarselsbreve. Nedsætter det ikke piratkopiering med 70 procent, giver lovforslaget mulighed for, at man kapper internetforbindelsen hos synderne.

LÆS ARTIKELAdvarselsbreve stopper piratkopiering

En model – bortset fra lukning af netadgang – som Dansk Industri og en række rettighedshavere som Producentforeningen og pladeselskabernes brancheforening, IFPI, der har siddet med i kulturministerens udvalg om piratkopiering, også ønsker indført i Danmark.

Tvivl om tallet
Ikke mindst med henvisning til, at britiske undersøgelser har vist, at advarselsbreve får 70 procent af synderne til at stoppe ulovlighederne på nettet.

Men der er stor tvivl om tallet.

En undersøgelse i 2008 fra Digital Entertainment Survey viste ganske rigtigt, at 70 procent svarede, at de ville stoppe ulovlighederne, hvis de modtog advarselsbreve. Men i en tilsvarende undersøgelse sidste år, var det blot en tredjedel, der svarede det samme.

Til gengæld sagde 80 procent, at de formentlig ville stoppe, hvis de risikerede at miste internetforbindelsen.

Fildeling er et stigende problem
Kort før jul viste en ny undersøgelse lavet for den britiske musikindustri, at trods de mange overskrifter og den store offentlige diskussion om de nye tiltag, fortsætter britiske internetbrugere fildeling og andre former for ulovligheder i stor stil. Fildeling på nettet stiger, og de brugere, der ulovligt henter ting, siger ifølge undersøgelsen, at de forventer, at forbruget vil stige det kommende år.

Kort før jul viste en ny undersøgelse lavet for den britiske musikindustri, at trods de mange overskrifter og den store offentlige diskussion om de nye tiltag, fortsætter britiske internetbrugere fildeling og andre former for ulovligheder i stor stil

Samtidig stiger kritikken af det britiske lovforslag.

University of London, British Library og Imperial War Museum har sendt et brev til regeringen, hvor de advarer om, at loven kan få uoverskuelige konsekvenser for biblioteker, skoler, universiteter og andre læreanstalter, der risikerer at miste internetforbindelsen, fordi der bliver begået ulovligheder af nogle af deres mange brugere.

»Det vil resultere i, at de 15 millioner borgere, der ikke har en netforbindelse i hjemmet mister al adgang til internettet«, skriver de tre institutioner.

På samme måde har den britiske hotelorganisation BHA advaret mod, at tusindvis af hoteller og underholdningssteder risikerer at få lukket deres netforbindelse, fordi de har gæster, der overtræder loven.

DI: Breve er den bedste model
Herhjemme fastholder Dansk Industri og rettighedshaverne, at brevmodellen er den bedste vej frem, hvis man vil undgå de mange piratkopier.

Advokat Peter Schønning, der repræsenterer Producentforeningen i det udvalg under Kulturministeriet, der netop nu er ved at undersøge, hvordan man kommer piratkopiering til livs, er overbevist om, at en dansk brevmodel med tre breve og derefter retsforfølgelse vil stoppe omkring 70 procent af ulovlighederne.

LÆS OGSÅ'Blå mænd' downloadet 100.000 gange ulovligt

Han henviser til en norsk undersøgelse fra sidste år, der viser, at 84 procent af nordmændene siger, at de ville stoppe ulovlig fildeling, hvis de fik en advarsel om, at det foregik fra deres computer og kunne få juridiske konsekvenser for dem. Undersøgelsen viste i øvrigt også, at 70 procent af alle nordmænd under 30 år downloader musik uden at betale.

»Jeg tror, at hvis man indfører advarselsbreve i Danmark, hvor man samtidig oplyser om, at fortsætter ulovlighederne, så risikerer man en retssag, så svarer det til, at man truer med at kappe deres forbindelse«, siger Peter Schønning.

Svarer til advarsel i S-toget
Ingen danske organisationer mener, at man skal indføre så drastiske skridt som at kappe netforbindelsen, selv om også Frankrig er på vej til at indføre systemet.

Problemet med biblioteker, skoler, universiteter, hoteller eller virksomheder, hvor der er masser af mennesker, der hver dag bruger internetadgangen og her kan begå ulovlighederne, må udvalget se på, hvordan man kan løse, mener han.

»Jeg tror, nøglen ligger hos internetudbyderne. Og jeg sætter min lid til, at det er noget, vi kan finde ud af«, siger Peter Schønning.

Hvis man oplyser om, at fortsætter ulovlighederne, så risikerer man en retssag, så svarer det til, at man truer med at kappe deres forbindelse

Peter Schønning, advokat for Producentforeningen

Også Dansk Industri er overbevist om, at brevmodellen vil virke. Her fremhæver chefkonsulent John R. Kristensen, at den er langt mere høflig over for ulovligheder end ved for eksempel butikstyveri eller S-togskørsel uden billet.

Den udløser ikke en bøde, men to advarsler, hvor man bliver informeret om ulovlighederne, og hvad man kan gøre for at stoppe dem, før det eventuelt får retslige konsekvenser.

»Her taler vi altså om en model, der ville svare til, at supermarkedsdetektiven eller S-togskontrolløren skulle tilbyde to advarsler, før der enten ringes til politiet eller udskrives en bøde«, siger han.

Overvågning af terroromfang
»Ulovlig fildeling er et milliardmarked alene i Europa. Og med den teknologiske udvikling, vi ser med bredbåndshastigheder på op til 100 Mbit/s samt nye produkter som Ipad, der vil være specielt velegnet til filmdownload, kan man altså inden for få år downloade spillefilm på få minutter eller måske sekunder. Det vil være lidt naivt at tro, at der med den udvikling ikke også følger en kraftig stigning af ulovlig fildeling«, siger John R. Kristensen.

Det er en af Forbrugerrådets anker mod modellen: at den vil kræve overvågning af nettet i et omfang, vi normalt kun tillader i forbindelse med pædofili og terror.

John R. Kristensen fremhæver dog, at brevmodellen kræver, at udlevering af persondata sker i overensstemmelse med persondataloven, at forbrugere, som mener, at de uberettiget får en advarsel, kan klage til et organ og få deres sag behandlet, samt at teleselskaberne ikke bliver internetpoliti.

Det er en af Forbrugerrådets anker mod modellen: at den vil kræve overvågning af nettet i et omfang, vi normalt kun tillader i forbindelse med pædofili og terror.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Internationalt
27. maj. KL. 13.18
massedrab. 92 mennesker - heraf 32 børn - blev dræbt i massakren i den syriske by Houla. - Foto: ANONYMOUS/AP

Talsmand: »Syriens heroiske hær« står ikke bag massakren

Den syriske regering i Damaskus afviser, at den står bag massakren på 92 mennesker i byen Houla.

Café+Restaurant
27. maj. KL. 12.10
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian

Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser

Nimb Brasserie har gennemgået en metamorfose. Stilmæssigt passer det fremragende til Tivolis ånd.

Annoncer
Annoncer

Seneste CD-anmeldelser

Jazz

Topmøde. Koncerten med den amerikanske saxofonist Charles Lloyd og den græske sangerinde Maria Farantouri var en magisk oplevelse. Pr-foto
19. dec. KL. 15.04

Rock/pop

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe