Annonce
Musik 29. mar. 2010 KL. 11.41

Musikere får kongelig erstatning

Fire musikere fra kongeligt kapel har fået oprejsning for uværdig behandling.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forsvind fra kapellet eller aflæg en prøve over for dine kolleger og bevis, at du er god nok til dit job.

Fakta

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel er Det Kongelige Teaters symfoniorkester.

Et af verdens ældste fungerende orkestre. Oprindelsen går tilbage til det kongelige trompeterkorps i 1400-tallet.

I 1700-tallet blev det et egentligt opera- og teaterorkester.

I 1883 tiltrådte Johan Svendsen som kongelig kapelmester og indledte orkestrets række af symfonikoncerter.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Dette valg blev fire musikere i Det Kongelige Kapel stillet over for i 2005 af Det Kongelige Teaters daværende ledelse.

Musikerne aflagde nødtvungent prøven – og dumpede.

Derefter befandt de sig i den psykisk belastende situation at skulle opfylde deres tidsbegrænsede kontrakter i kapellet, hvor de skulle spille sammen med de fastansatte kollegaer, der havde erklæret dem uegnede.

Høj erstatningssum
I aprilnummeret af fagbladet Musikeren fortæller de fire tidligere medlemmer af orkestret om den mærkværdige arbejdssituation og det efterfølgende årelange juridiske tovtrækkeri.

I sidste måned blev de tilkendt en samlet erstatning på 400.000 kr. fra Det Kongelige Teater.

Erstatningen er resultatet af et forlig indgået i Københavns Byret mellem Det Kgl. Teater og Dansk Musikerforbund.

Den relativt høje erstatningssum blev fastsat under hensyn til, at musikerne havde været udsat for »en særlig psykisk belastning«.

Samtidig fastslås det, at der »ikke var forskel på det arbejde, som fastansatte og tidsbegrænsede musikere skulle udføre i Det Kongelige Kapel«.

Den ene kontrakt efter den anden
De fire musikere havde hver især været ansat i Det Kongelige Kapel på flere på hinanden følgende korttidskontrakter mellem otte og ni gange, heraf op til syv år i træk.

Den form for spekulation i tidsbegrænset ansættelse er i strid med loven om tidsbegrænsede ansættelser, der trådte i kraft i 2003 som følge af et EU-direktiv.

Det Kgl. Teater og Dansk Musikerforbund indgik i 2005 en aftale om, at musikere fremover højst kunne være ansat på tidsbestemte kontrakter i tre perioder.

Det var en stor psykisk belastning og har haft mange menneskelige omkostninger

Liv Keiding, tidligere cellist, Det Kongelige Kapel

Men på det tidspunkt var der allerede flere musikere, der i årevis havde været udsat for praksissen og havde en lang række korttidsansættelser bag sig. Det var de musikere, der blev udsat for Det Kongelige Teaters daværende ledelses prøve.

De fire musikere indbragte i 2005 deres tidligere arbejdsgiver for retten, efter at de hver især, gentagne gange havde måttet tage afsked med Det Kongelige Kapel ved kontraktens udløb med den begrundelse, at der ikke fremover ville være brug for deres indsats på den pågældende plads i kapellet.

Hver gang kunne de kort tid efter ophøret erfare, at andre musikere blev ansat i deres stillinger på nye korttidskontrakter.

Cellist er i dag jordemoder
»Det var en stor psykisk belastning og har haft mange menneskelige omkostninger. Men nu er det en stor lettelse for os alle fire, at der endelig er blevet sat punktum i sagen. Vi føler, at vi har fået både moralsk og økonomisk oprejsning. Og vi har det sådan nu, at vi kan komme videre med vores liv«, siger en af musikerne, tidligere cellist i Det Kongelige Kapel, Liv Keiding.

Selv om nogle af musikerne efter kontraktudløb blev tilbudt permanent ansættelse, er ingen af de fire musikere i dag ansat i Det Kongelige Kapel.

Og to af dem har helt lagt musikerfaget på hylden, deriblandt Liv Keiding, der for nylig afsluttede en ny uddannelse som jordemoder.

Fin aftale
Ingen af medlemmerne af Det Kongelige Teaters ledelse i 2005 er i dag ansat ved teatret. Og op til weekenden var det ikke muligt for Politiken at træffe deres afløsere for en kommentar.

Til fagbladet Musikeren siger den nuværende økonomi- og personaledirektør Kim Bohr, at han ingen kommentarer har til forholdene under den tidligere ledelse.

Men han mener, at der i dag eksisterer »en så fin aftale« på området, at problemet ikke vil opstå igen.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 18.46
Endelig. Efter 22 timers forhandlinger i slutspurten er der faldet overenskomst på plads på industriområdet, og det var hovedforhandlerne ganske godt tilfredse med. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang

Ekspert kalder industriens overenskomst for et smalt forlig, der ikke vil koste virksomhederne meget.

Kultur
12. feb. KL. 19.16

Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm

Der er smæk for skillingen både på skærmen og på settet i 'Safe House'.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Seneste CD-anmeldelser

Jazz

Topmøde. Koncerten med den amerikanske saxofonist Charles Lloyd og den græske sangerinde Maria Farantouri var en magisk oplevelse. Pr-foto
19. dec. KL. 15.04

Rock/pop

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe