Annonce
Annonce
Roskilde

Kritik: Roskilde er en lukket hvid klub

Ph.d i musikvidenskab mener, festivalen bør indfange et bredere publikum.

229

Roskilde Festival er fyldt op med glade unge danskere.

Det noterer ph.d i musikvidenskab, Henrik Marstal, sig hvert år som fast gæst på Skandinaviens største musikfestival.

Men han ser ikke mange etniske somaliere, pakistanere, tyrkere, bosniere, thaier eller andre ikke-etniske danskere på Roskilde Festival.

I hvert fald er fordelingen slet ikke i nærheden af de otte til ti procent (afhængigt af aldersgruppen) ikke-etniske danskere, som resten af samfundet består af.

Lukket, hvid klub
Festivalens eget værdigrundlag siger ellers at, »Roskilde Festival afspejler og udfordrer med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde, det samfund og den verden, som omgiver festivalen«.

Men ikke ifølge Henrik Marstal, der kalder Roskilde Festival en lukket hvid klub.

I et debatindlæg i dagens Politiken skriver han blandt andet:

»Også dette år lignede publikum sig selv: Det bestod udelukkende af hvide etniske danskere – foruden skandinavere og andre europæere, ligeledes hvide. På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed«.

LÆS DEBATINDLÆGRoskilde – en hvid fest

Ingen har slør på
Han uddyber over for ibyen.dk

»Jeg synes især, det er et problem, fordi Roskilde brander sig selv som en moderne progressiv kulturinstitution. Og med god ret. Roskilde er god til at holde sig ung og svinge med den tid, den er en del af. Men den egenskab og den selvforståelse kan jeg ikke få til at stemme med, at det reelt er en lukket hvid klub«, siger Henrik Marstal.

Men det står jo frit for for alle og enhver at købe en billet. Hvad er så problemet?

»Jeg ser ikke mennesker med slør, og jeg hører næsten ikke andet end dansk med mindre det er tysk, norsk eller svensk. Og det undrer mig år efter år, at de eneste mennesker, jeg ser, med en anden etnisk baggrund end dansk er flaskesamlende romaer, der i den grad slet ikke er med i festen«.

LÆS OGSÅRomakvinde på Roskilde: »Folk behandler os som dyr«

»Det synes jeg er dobbelt uheldigt og nærmest ufrivilligt komisk«, siger Henrik Marstal, der mener, at »Roskilde direkte skylder at sammensætte et bredere publikum«.

LÆS OGSÅPas nu på – Roskilde Festival

Adel forpligter
»Det ville være godt for Roskilde Festival og gæsterne som sådan. Roskilde har altid gjort meget for at øge tolerancen og forsøge at gøre os klogere på, hvordan fordommene bliver nedbrudt. Og adel forpligter«, mener Henrik Marstal.

Konsekvenserne er alternativt ifølge Henrik Marstal, at festivalen misser en oplagt mulighed for at kunne være noget for og inspirere i princippet alle med dansk statsborgerskab, som holder af god musik, og som gerne vil tilbringe en intens uge sammen med tusindvis af andre danskere.

Samtidig misser festivalen muligheden for at være en aktiv kraft i de generelle kulturelle bestræbelser på at bringe folk med vidt forskellige etnisk baggrund sammen om et fælles projekt.

ROSKILDE SVARERRoskilde Festival: »Vi er åbne for andre etniske minoriteter«

Afspejler ikke samfundet
Nemlig at musik kan være i stand til at samle folk på tværs af alle tænkelige modsætninger, hvilket mange koncerter på Orange Scene gennem årene har bevidnet lige siden Bob Marley & The Wailers stod der i 1978. Men festivalen risikerer at svigte denne vision, nu hvor befolkningssammensætningen er blevet anderledes.

LÆS OGSÅAktivister skabte kaos på campingområde

»Roskilde Festival svigter den sans for og accept af det umiddelbart fremmedartede og eksotiske, som faktisk er en af det danske frisinds dyder. Og festivalen svigter sin intention om at afspejle det samfund, den både er et produkt af og medskaber af«, siger Henrik Marstal.

Rent praktisk foreslår han, at festivalen indfører det, han kalder »en proaktiv mangfoldighedspolitik baseret på pulikumsrekruttering« som blandt andet går ud på, at festivalen forsøger at række ud til andre end Gaffas kernelæsere og også gøre reklame i miljøer, der ikke nødvendigvis er fyldt op med repræsentanter fra kernepublikummet.

Derudover mener han sagtens, der kan gøres mere på scenerne ved, at man hyrer flere navne fra Tyrkiet, Bosnien og Somalia, når man nu alligevel i forvejen gør meget ud af at få kunstnere fra Mali og Indien til at spille. Og det ville være let at dreje madkulturen over i noget mere udpræget etnisk - hvilket mange traditionelle festivalgængerer i øvrigt ville finde besnærende, mener Henrik Marstal.

LÆS OGSÅAfrika vinder rullestols-vm i popmusik

Gammeldags festival
Og så mener han, at festivalen, der netop har lukket ned for 40. omgang, er forholdsvis gammeldags i sit tankegods.

»Festivaler generelt, og også Roskilde Festival, er - måske uden helt at ville det - præget af rockistisk tankegang. Altså den tanke, at rockmusik udført af en hvid guitarspillende mand foran et fadøldsdrikkende publikum af især mænd, er det ypperste man rent koncertmæssigt kan nå. Orange Scene er jo stort set ikke andet end hvide mænd på guitar og trommer. Det maskuline udtryk er i centrum. Eneste undtagelse, jeg kunne se i år, var Gorillaz, der i løbet af hele koncerten havde 20-25 mennesker inde på scenen, blandt dem et arabisk ensemble. Men der sker ikke så meget i udfordringen af, hvordan en koncert skal være. Der sker for lidt, og det går for langsomt«, mener Henrik Marstal.

LÆS ANMELDELSETamme Gorillaer i afbrudt samleje

Nøgne kvinder skræmmer folk væk
Endelig er han sikker på, at de billeder af nøgne og påvirkede mennesker, der hvert år kommer ud i pressen i hobetal, kan være med til at skræmme visse væk fra festivalen.

»I år så jeg en splitternøgen kvinde på festivalpladsen. Man skulle tro, at de vagter, der alligevel tjekker armbånd og holder øje med, at folk ikke tager egne drikkevarer med ind, også kunne fortælle folk, at deres påklædning eller mangel på samme, måske virker stødende på nogen?«

Du mener altså, at vi skal skrue ned for frisindet for at øge frisindet?

»Det er måske en meget god måde at sige det på. Selvfølgelig skal Roskilde kunne flashe et frisind og lade folk gå amok og opleve forestillingen om den ultimative frihed. Men jeg synes heller ikke, det er for meget forlangt at tage en lille smule hensyn til, at nogle ville blive stødt«, siger han og uddyber:

»Jeg tror ikke nødvendigvis på, at danskere med anden etnisk baggrund bevidst vælger festivalen fra. Tværtimod bliver jeg igen og igen bekræftet - ikke mindst gennem medierne - i, at den festival helt pr. automatreaktion ikke er noget for dem, fordi de ikke nødvendigvis mestrer de ærkedanske koder for, hvordan man fester igennem til perfektion«.

Civiliseret opførsel
Han mener dog, at festivalen med indførslen af stillecamps, hvor der er rent og pænt, og som lægger op til, at opførslen generelt er lidt mindre uciviliseret, er et godt skridt på vejen.

LÆS OGSÅ»Det er rart at kunne sove om natten«

»Det var måske især i sådanne zoner, man om få år kunne se unge med muslimsk baggrund fyre den af i deres egen version af dansk frisind« .

LÆS OGSÅErik Jensen: Roskilde Festival er blevet holdningsløs

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce