0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Roskilde Festival er kendt for at være et sted, hvor grænser udviskes i en verden af fest og farver. Flere kvinder beretter om, hvordan deres grænser er blevet overskredet, fordi de er blevet udsat for sexisme, seksuelle krænkelser eller voldtægt på festivalen.

Mange kvinder udsættes for seksuelle krænkelser på Roskilde: »Skammen ramte mig. Jeg har måske været lidt tipsy, jeg havde shorts på – var det måske for sexet?«

Hvert år bliver flere kvinder udsat for sexisme, seksuelle krænkelser eller voldtægt på Roskilde Festival. Men det er kun få, der anmelder det til politiet.

FOR ABONNENTER

»Jeg blev voldtaget på Roskilde Festival sidste år. Af en daværende ven. (...) Ærligt talt er jeg i tvivl, om jeg sagde direkte nej, da jeg var i så stort chok. Men jeg var knust«.

Sådan begynder beretningen fra en anonym festivaldeltager, som organisationen Everyday Sexism Project Danmark modtog 1. juni i år. Og hun er desværre ikke den eneste, der har oplevet at blive seksuelt krænket på Roskilde Festival. Organisationen har gennem de seneste tre år indsamlet et stort antal beretninger fra kvinder, som har oplevet at blive seksuelt krænket på festivalen. I enkelte beretninger er der tale om egentlig voldtægt som denne, men langt de fleste er eksempler på sexisme og andre seksuelle krænkelser.

Roskilde Festival er kendt for at være et sted, hvor de normale grænser udviskes i en verden af fest, farver og flydende identiteter. Et sted, hvor mudder og lunkne dåsebajere forenes i en ekstatisk fællesskabsfølelse – eller ’the orange feeling’, som festivalen selv kalder den. Men den grænseløse adfærd betyder også, at der ofte er nogens grænser, der bliver overskredet. Som i tilfældet med den anonyme festivaldeltager.

»Jeg gik med ind i teltet for at tale om, hvordan det gik med ham, og at det var ærgerligt, at vi ikke havde set mere til hinanden. Det udviklede sig hurtigt, og han var ligeglad med alt, hvad jeg sagde, og at jeg strittede imod. Til sidst lå jeg bare helt stille, knust og med tårer ned ad kinden. Jeg forstod slet ikke, hvad der var sket, og jeg følte mig helt alene i verden«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce