Eventyr er som skabt til at forvilde sig i. Her kommer han ridende, ham prinsen på den usynlige hest. Og skal lige til at kaste sig i armene på den megalyslokkede mø med papkronen – hvis ikke lige det var for det megamislykkede manus. Som en ustyrlig rodebunke flagrer de stadig mere krøllede sider rundt mellem prinsen, pigebarnet og de andre eventyrligt kulrede personager.
Ghita Makowska Rasmussen har skrevet ’Kort over glemte forbindelser’ som et stykke af den hyperbevidste slags, der med galopperende ironi peger på sig selv som tekst. En helt konkret fysisk forhindring at bakse rundt med, og hvad stiller man i det hele taget op med det her »oplæg til en fiktionsdrevet ikke-fiktiv fortælling«? Når man som prinsen har ondt i selvfølelsen, kan sådan et kort over glemte forbindelser ikke andet end udløse den vilde identitetsjagt, ud over stepperne – på Får302’s frimærke af en scene.
